Særlig D-vitaminform hæmmer farlig inflammation

- også ved COVID-19

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

D-vitamin har betydning for immunforsvaret på flere fronter, og vi skal selvfølgelig kunne bekæmpe infektioner. Under normale omstændigheder vil nogle hvide blodceller, Th1-celler, iværksætte en proinflammatorisk fase, og når mikroben er dræbt, iværksættes en antiinflammatorisk fase. Da den proinflammatoriske fase er karakteriseret af frie radikaler, som er nogle meget aggressive molekyler, bør fasen være effektiv og kontrolleret, så sundt væv ikke beskadiges.
I denne forbindelse har D-vitamin betydning for, at immunforsvaret hurtigere går over i den antiinflammatoriske fase. Derfor antager forskerne bag det nye studie, at D-vitamin har et potentiale til at hjælpe patienter med alvorlige inflammationer.

COVID-19 komplikationer skyldes hyperinflammation

De fleste, der smittes med COVID-19, får et mildt og ukompliceret forløb. Men i svære tilfælde kan den proinflammatoriske fase forårsaget af Th1-cellerne ikke afbrydes. Som følge heraf opstår der hyperinflammation og akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome). Der kan også opstå hyperinflammation i blodkarrenes epithelceller samt andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten dør.
Da immunforsvarets kapacitet er afgørende for, hvordan vi tackler smitte med COVID-19, havde forskerne bag det nye studie også fokus på, hvordan virus kan trigge en biokemisk vej i det medfødte immunforsvar, som hedder komplementsystemet, og som også kan fremkalde inflammation.

Mangel på D-vitamin og problemer med aktivering er afgørende

Ifølge forskerne bag det nye studie skyldes de ukontrollerede hyperinflammationer ved komplicerede COVID-19 infektioner med stor sandsynlighed, at patienten ikke har nok D-vitamin i blodet eller problemer med at aktivere det.
Den form for D-vitamin, som vi danner i huden fra solens UVB-stråler eller får gennem tilskud (cholecalciferol) har endnu ingen biologisk aktivitet, og den omdannes via to enzymatiske processer.
Den første proces foregår i leveren, og her dannes formen 25-hydroxyvitamin D3 (calcidiol), der fungerer som lager og måles i blodet.
Når D-vitaminet skal bruges ude i cellerne, omdannes 25-hydroxyvitamin D3, via den næste proces til den biologisk aktive form 1,25-dihydroxyvitamin D3 (calcitriol). Det er altså denne aktive steroidform af D-vitamin, der binder sig til D-vitaminreceptorerne i de fleste af kroppens celler.
Der har mest været fokus på, at aktiveringen af D-vitamin foregår i nyrerne. Men gennem de sidste årtier har man fundet, at aktiveringen også foregår i immunceller, lunger, blodkar, tyktarm og andre celler. Derfor er det vigtigt, at alle disse celler hurtigt kan aktivere D-vitaminet, når der er brug for det.
Til orientering har vi også brug for magnesium under de to enzymprocesser, så hvis vi mangler magnesium, får vi ikke det fulde udbytte af D-vitamin fra sol, kost og tilskud.

Autokrin D-vitamin regulerer T-celler og inflammation

Den form for D-vitamin, der aktiveres uden for nyrerne, kaldes for autokrin D-vitamin. Forskerne bag det nye studie fandt, at det var denne form, som fik Th1-cellerne til at afbryde de inflammatoriske processer. Forskerne analyserede blandt andet blodprøver og vævsprøver fra patienter med COVID-19 og raske kontrolgrupper.
Det nye studie er publiceret i Nature Immunology. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at det ikke var et klinisk studie, og at der er brug for humane studier, for at afklare, hvorvidt tilskud med D-vitamin har et terapeutisk potentiale

D-vitamintilskud til COVID-19 patienter reducerer intensivindlæggelser og dødsfald

Allerede i 2020 afslørede et spansk studie, som tidligere er omtalt på denne hjemmeside, at tilskud med D-vitamin til kritisk syge COVID-19 patienter kan redde liv.
På Universitetshospitalet i Córdoba fik 76 indlagte COVID-19 patienter enten standardbehandling eller større tilskud med D-vitamin sammen med standardbehandlingen. Forskerne gav patienterne D-vitamin i form af calciferol (25-hydroxyvitamin D3), som er nemmere og hurtigere at udnytte.
Det viste sig, at det kun var to procent af patienterne i D-vitamingruppen, som krævede behandling på intensiv afdeling, mens det var 50 procent af patienterne, der ikke fik D-vitamin. Der var ingen i D-vitamingruppen, som døde, og de blev alle udskrevet uden at have komplikationer.

Kilder til D-vitamin og individuelle behov

Som det fremgår, har D-vitamin et potentiale i selve forebyggelsen af smitte samt inflammationer ved komplicerede infektioner med COVID-19 og andre virus. Men det kræver, at vi får nok D-vitamin, og at vi kan aktivere det.
Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, da kosten kun bidrager med minimale mængder. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen nu, at alle tager tilskud i vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager tilskud hele året.
På markedet findes der stærke tilskud, og det reelle behov afhænger af mange faktorer som solpåvirkning, alder, hudtype, BMI og kroniske sygdomme.
EU´s Scientific Committee on Food har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag af D-vitamin, som 100 mikrogram for voksne inkl. gravide og ammende.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie. Vi har også brugt for magnesium gennem kost eller tilskud i en god letoptagelig kvalitet, så vi kan aktivere D-vitaminet ude i cellerne.

Referencer

Daniel Chauss et al. Autocrine vitamin D signaling switches off pro-inflammatory programs of TH1 cells. Nature Immunology. 2021

Purdue University. Researchers study the link between vitamin D and inflammation. ScienceDaily 2021.

J. Wesley Pike and Mark B. Meyer. Fully-activated Vitamin D (calcitriol) is produced inside and outside of the kidneys. J Clin Invest 2020

Qi Dai et al. Magnesium status and supplements influence vitamin D status and metabolism: results from a randomized trial. The American Journal of Clinical Nutrition. 2018

Marta Entrenas Castillo et al. Effect of calciferol treatment and best available therapy versus best available therapy on intensive care unit admission and mortality among patients hospitalized for COVID-19: A pilot randomized clinical study. The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology. October 2020