Selenstatus og risiko for prostatakræft

Lav selenstatus øger risikoen for kræft i prostata, og danske mænd er særlig udsatte. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Flere af forfatterne er fra Kræftens Bekæmpelse og Fødevarestyrelsen. Tidligere studier viser, at tilskud med selen forebygger prostatakræft, og at selengær har den bedste effekt.

Det daglige selenindtag varierer meget rundt på kloden, og det afhænger blandt andet af jordens indhold, som påvirker hele fødekæden. Selenindtaget afspejles i blodet, hvor man har observeret relativt høje niveauer i USA og relativt lave niveauer i Europa.
Forskerne bag det nye studie ville derfor undersøge forholdet mellem danske mænds selenstatus i blodet og risikoen for at få forskellige former for prostatakræft samt dødeligheden blandt mænd med prostatakræft. Forskerne undersøgte 27.179 mænd, som i forvejen deltog i det omfattende Kost, kræft og helbred kohortstudie, hvor man fulgte deltagernes kost og livsstil i flere år. I 2007 havde 784 af gruppens deltagere prostatakræft i forskellige sværhedsgrader. Da man fulgte forsøget op i 2012, var 305 af mændene døde af prostatakræft.
Forskerne observerede, at en højere selenstatus i blodet især hang sammen med en lavere risiko for den aggressive form for prostatakræft.
I et hollandsk studie fra Maastrict University Medical Center, hvor der deltog 58.000 mænd i alderen 55-66 år, undersøgte man ligeledes forholdet mellem mændenes selenstatus i blodet, og deres risiko for at få kræft i prostata. Dette studie afslørede, at de mænd, der havde den højeste selenstatus, havde 63 % lavere risiko for at få kræft i prostata.

Rapport om kostråd fra DTU støtter forskning

DTU Fødevareinstituttet har udgivet "Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet". Heri fremgår det, at tilskud med selen reducerer risikoen for kræft i prostata. Men senere står der i selvsamme rapport, at det såkaldte SELECT studie ikke støtter denne konklusion. Til orientering skyldes det primært, at man har brugt forskellige selentilskud i forskellige studier, og det har afgørende betydning for udfaldet.

Ren selenmethionin giver ikke samme kræftbeskyttelse som selengær

I 1996 dokumenterede den amerikanske forsker Larry Clark (i NCP-studiet), at tilskud med selengær, kunne reducere risikoen for kræftdødsfald med 50 %, og der var tilmed langt færre tilfælde af udbredte kræftformer som prostatakræft.
Ikke desto mindre henvises der ofte til det omtalte SELECT studie, som blev foretaget senere, og hvor en større gruppe amerikanere fik tilskud med selen og E-vitamin. Men her var der ingen kræftforebyggende virkning. For det første viste det sig, at forsøgspersonerne i forvejen havde ret høje selenniveauer i blodet, og det er almindeligt i flere områder af USA, hvor jorden er rig på selen. For det andet anvendte man selentilskud i form af ren selenmethionin, som ikke har vist særlige resultater mod kræft, i modsætning til tilskud med selengær, der indeholder omkring 30 organiske selenforbindelser.
Der er efterhånden mange videnskabelige undersøgelser, som bekræfter, at tilskud med selen kan forebygge kræft, og det gælder især befolkninger, som bor i områder, hvor jorden er fattig på selen. Det er samtidig vigtigt, at vælge tilskud som selengær, hvor de mange selenforbindelser har lighed med selenvariationen i selenrig kost.

DTU: Tilskud med selengær beskytter mod kræft i prostata

Ifølge et forsøg fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet, kan en daglig tilførsel på 200 mikrogram selengær sænke risikoen for kræft i prostata. Denne dosis ligger langt over Fødevarestyrelsens referenceindtag, RI, på 55 mikrogram. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selen-lægemiddel til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 200 mikrogram.

Selen regulerer et afsporet immunforsvar ved kræft i prostata

Forskere fra Københavns Universitet har udført et studie, som afdækker, hvordan selenforbindelsen methylselenol hæmmer kræftcellers spredning som følge af cellestress og et afsporet immunforsvar.
Celler kan blive stressede, hvis de for eksempel udsættes for beskadigelser, virus eller miljøgifte. Det medfører, at cellerne producerer en slags alarmklokker kaldet NKG2D ligander, som aktiverer immunforsvaret. Under normale omstændigheder er det hensigtsmæssigt, når cellerne skal beskyttes mod beskadigelser, infektioner og kræft. Men det kan også blive for meget af det gode.
Ved prostatakræft, modermærkekræft og visse former for leukæmi producerer cellerne alt for store mængder NKG2D ligander, så immunforsvaret overaktiveres. Samtidig inficerer NKG2D liganderne blodbanen som et virvar af alarmklokker, der forvirrer og udmatter immunforsvaret. På sigt medvirker NKG2D liganderne derfor til kroppens sammenbrud. Med mindre de reguleres i tide.
Ifølge de danske forskere modvirker methylselenol både den uhæmmede produktion af de problematiske NKG2D ligander og den sygelige transport i blodbanen. Men det kræver selvfølgelig, at der er nok selen og methylselenol til stede i kroppen.

Selens seks mekanismer mod kræft

• Kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler
• Reparerer dna skader
• Hæmmer nydannelsen af blodkar i svulster (angiogenese)
• Får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
• Bidrager til et velfungerende immunforsvar
• Regulerer dannelsen af stoffer, der kan overstimulere immunforsvaret

Referencer:

Malene Outzen et al. Selenium status and risk of prostate cancer in a Danish population. British Journal of Nutrition 2016

DTU Fødevareinstituttet. Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. 2013

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. Journal of the American Medical Association: 1996

Hagemann-Jensen Michael et al. The Selenium Metabolite Methylselenol Regulates the Expression of Ligands That Trigger Immune Activation through the Lymfocyte Receptor NKG2D. The Journal of Biological Chemistry. 2014.
Klein EA et al. Vitamin E and the risk of prostate cancer: The Selenium and Vitamin E Cancer Prevention Trial (SELECT). Jama 2011.

http://digitalarchive.maastrichtuniversity.nl/fedora/get/guid:21086f79-7264-43bc-9976-0b10afb27ba6/ASSET1

https://www.cancer.dk/forskning/center-for-kraeftforskning/kost-gener-miljoe/kost-kraeft-helbred/