Det siges, at E-vitamin er en kraftig antioxidant, der modvirker rynker, reducerer degeneration af led ved gigtsygdomme og endda beskytter mod åreforkalkning og kræft. Men der har også været modstridende resultater i forskningen af E-vitamin, og den positive effekt har nærmest været et spørgsmål om held. I denne forbindelse har et internationalt forskerhold nu vist, at effekten af tilskud med E-vitamin ikke er baseret på selve vitaminet, men på effekten af en E-vitaminafhængig metabolit, som dannes i leveren. Forskerne ser derfor et stort potentiale i individuelle behandlinger med E-vitamin, som tager hensyn til den enkeltes udnyttelse og omsætning. Tilskud med E-vitamin bør desuden være i en naturlig form for at sikre den bedste udnyttelse.

Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til dårlig sårheling, sart hud, bumser, eksem, andre hudsygdomme og hårtab. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

– men er opreklameret i energidrikke og morgenmadsprodukter

B6-vitamin har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, hormonbalancen og andre livsvigtige funktioner. Mange energidrikke og morgenmadsprodukter er tilsat B6-vitamin som en ”energibooster” eller signalering af, at produktet er sundt. Men her skal man vogte sig, da disse produkter ofte indeholder en masse sukker og koffein, som belaster blodsukkeret og nervesystemet. Det er altså bedst at få B6-vitaminet gennem en alsidig og sund kost, og så tage tilskud, hvis der er særlige behov. Det kan for eksempel gælde strikse vegetarer, gravide, ammende og ældre.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitamin hænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

- og mangel på næringsstoffer er et overset problem

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fortsat er alt for mange patienter på de danske hospitaler, som pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, som der bør gøres mere ved. For hospitalsinfektionerne skyldes ikke alene dårlig hygiejne. Det viser sig nemlig, at 40 procent af patienterne er mere eller mindre underernærede, og det forringer immunforsvaret, så de lettere bliver smittet. Udbredt mangel på C- og D-vitamin, samt selen, zink og jern er et særligt stort og overset problem.

Det er der meget der tyder på, for flere studier har efterhånden afsløret, at tilskud med større mængder Q10 plus et derivat af B3-vitamin kan have en effekt. Både Q10 og B3-vitamin har nemlig betydning for kroppens energiomsætning, der foregår inde i cellernes mitokondrier. Et nyere studie afslører, at disse tilskud også har en positiv effekt på hjertet, der fungerer som kroppens centrale motor.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.