B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

- plus forstadier og overvægt forårsaget af ustabilt blodsukker

Type 2-diabetes er et verdensomspændende sundhedsproblem, som er forbundet med hjertekarsygdomme, øjensygdomme, nyresygdomme og amputationer. Mange har forstadiet metabolisk syndrom uden at vide det. Tilstanden er blandt andet karakteriseret af insulinresistens, hvor cellernes evne til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Som følge heraf bliver man ikke mæt, og der er fare for, at man indtager for mange søde sager og andre hurtige kulhydrater, som ikke forbrændes og i stedet lagres som fedt. Mange som kæmper en ulige kamp mod overvægten, har altså insulinresistens og et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken og øger risikoen for type 2-diabetes. I denne forbindelse viser en meta-analyse, at tilskud med chrom kan regulere blodsukkeret og være relevant som supplerende behandling af type 2-diabetes. Tilskud baseret på chromgær giver den bedste optagelse, og enkle kostændringer forbedrer effekten på blodsukkeret, taljemålet og badevægten.

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere

Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.

- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige

Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.