Zink, sårheling, hudsygdomme og hårtab
Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til dårlig sårheling, sart hud, bumser, eksem, andre hudsygdomme og hårtab. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.
En voksen indeholder omkring 2-4 gram zink, og vi optager kun cirka 10-30 % af den zink, som maden bidrager med. Zink er en cofactor for over 1.000 enzymprocesser, og det er bundet til omkring 10 procent af vores proteiner. Zink indgår i en række transport proteiner (ZIP´s) i cellemembranerne, og det er nødvendigt for over 2.000 transkriptionsfaktorer – det vil sige proteiner, der overordnet sikrer, at de rigtige gener i cellerne kommer til udtryk på de rigtige tidspunkter. Derfor har zink stor betydning for en lang række processer i cellerne, der regulerer vækst, forplantning, stofskifte, nervesystem, immunsystem og et utal af andre funktioner, hvor vi her ser nærmere på zinks betydning for huden.
Huden er kroppens største organ, og det består af følgende tre lag:
|
Alle hudlag behøver zink
Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden med forskellige celletyper og forskellige funktioner. Overhuden indeholder mere zink end læderhuden.
Zink er en vigtig antioxidant, der er med til at beskytte huden mod frie radikaler fra stress, forgiftninger, tobaksrøg, stråling og andre kilder.
Omkring 95 procent af overhuden består af keratinocytter, og studier har afsløret, at de behøver forskellige zinkholdige enzymer til dannelsen af keratin.
Læderhuden består blandt andet af en række hvide blodlegemer (dendritceller, makrofager og monocytter), som skal beskytte resten af kroppen mod bakterier og andre skadelige fremmedstoffer. Her har zinkholdige enzymer betydning for, at de hvide blodlegemer nedbryder sygdomskim og iværksætter hensigtsmæssige reaktioner, uden at der opstår kroniske inflammationer.
Zink har også betydning for thymus, der uddanner de hvide blodlegemer kaldet T-celler.
Alle celler i huden udsender forskellige zink transportører (ZIP´s ), som har forskellige roller i opbygningen af nye celler, produktion af inflammatoriske cytokiner med videre.
De forskellige hudlag har følgende funktioner:
|
Dårlig sårheling og hudproblemer kan skyldes mangel på zink
Det har længe været kendt, at zink har betydning for dannelsen af nye hudceller og beskyttelse af huden, men de mange mekanismer er endnu ikke helt afklaret. Ikke desto mindre vides det fra forsøg på mus, at zinkmangel kan medføre mutationer i zinkholdige transportører (ZIP´s) og give kliniske symptomer som dårlig sårheling, diffus rødmen af huden (erythema), bumser, eksem og hårtab.
Zinkmangel kan medføre dysfunktioner i leveren og metaboliske forstyrrelser, som kan være indirekte årsager til hudproblemerne, da huden således underforsynes med næringsstoffer eller belastes af for mange affaldsstoffer.
Mangel på zink kan desuden have en negativ påvirkning af thymus og T-cellerne, så der er større risiko for inflammatoriske tilstande i huden og andre steder.
Eksem, psoriasis, pellagra og andre inflammatoriske hudsygdomme
Forskellige former for eksem (dermatitis) udgør omkring halvdelen af alle hudsygdomme, og fællestrækket er en lymfocytær inflammation i læderhuden og underhuden.
Det antages, at mangel på zink er medvirkende til pellagra, der som bekendt skyldes mangel på B3-vitamin. Pellagra er karakteriseret af eksem, diarre og demens. Sygdommen optræder især i lande, hvor befolkningen lever af en proteinfattig, ensidig kost. Således optræder mangel på B3-vitamin ofte sammen med mangel på zink i denne ensidige kost.
Psoriasis er en autoimmun sygdom, hvor de hvide blodlegemer vandrer ud til huden. Her er de så medvirkende til, at hudcellerne deler sig for hurtigt, så der kommer rødme og skæl. Det er almindelig kendt, at aktiveringen kan sættes i gang af stress, infektioner, alkohol og visse lægemidler. Samtidig afslører forskningen, at der ofte er mangel på zink, samt D-vitamin, omega-3 og selen, som også har betydning for huden og regulering af inflammatoriske processer.
Hårtab og pletskallethed
Håret dannes i læderhudens hårsække, og derfor er hudens beskaffenhed afgørende for hårets sundhed.
Zinkmangel kan medføre hårtab og visse former for pletskallethed (alopecia).
Alopecia Areata er en autoimmun sygdom, som skyldes overaktive T-lymfocytter. Man har fundet lave niveauer af zink hos patienter med Alopecia Areata, og her anbefaler forskerne tilskud med zink som supplerende behandling
Graviditet og strækmærker
Zink er afgørende for barnets vækst og udvikling, og derfor har gravide brug for mere zink gennem kosten. Undersøgelser viser, at mangel på zink og C-vitamin øger risikoen for strækmærker. På markedet findes der for eksempel et kombineret tilskud til gravide som indeholder 22,5 mg zink svarende til 225 % af RI.
Zinkkoncentrationen i brystmælk er højere end i serum, og derfor har ammende også brug for mere zink, så der både er nok til barnet og dem selv.
|
Til irriterede hudområder, rød barnenumse og herpes infektioner kan man også bruge zinksalve lokalt |
Zinkkilder og officielle anbefalinger
Zink findes især i østers, kød, skaldyr, mejeriprodukter, nødder, kerner og bønner, hvor animalske kilder optages bedst. Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af de officielle anbefalinger, RI, som er sat til 10 mg. Men selvom man får nok zink gennem kosten, er det ikke sikkert, at optagelsen er tilstrækkelig.
| Det skønnes, at 25 % af verdens befolkning har zinkmangel, som groft deles op i let, middel og svær. |
Zinkmangel er udbredt af flere årsager
Zinkmangel skyldes især ensidige kostvaner og mangel på animalske proteiner, der normalt er gode zinkkilder. Desuden skal nævnes stor indtagelse af jern og calcium samt alkohol. Kraftig svedudsondring, aldringsprocesser, cøliaki, diarre, dårligt reguleret diabetes og andre sygdomme kan også medføre zinkmangel. Det samme gælder flere typer medicin som for eksempel vanddrivende medicin, ACE-hæmmere, syreneutraliserende medicin, binyrebarkhormoner, antibiotika og p-piller.
Ved mistanke om zinkmangel bør man inddrage flere gode zinkkilder i kosten og eventuelt supplere med tilskud.
| Det er muligt at måle zinkmangel gennem en blodprøve, og hvis lægen har konstateret en mangel, kan man i en periode indtage større doser gennem tilskud. |
Vælg organiske zinktilskud, som kroppen kan optage og udnytte
Mange zinktilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske forbindelser, som kroppen har let ved at optage og udnytte.
Supplerende oplysninger til pleje af hud og hår
|
Referencer
Youichi Ogawa et al. Zinc and Skin Disorders. Nutrients 2018
Daniel Brugger and Wilhelm M. Windisch: Short-Term Subclinical Zink Deficiency in Weaned
Piglets Affects Cardiac Redox Metabolism and Zinc Concentration. Journal of Nutrition 2017
Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008
Lothar Rink. Zink and the immune system. Cambridge Core. Published on line 2000
Ladan Afifi et al. Dietary Behaviors in Psoriasis: Patient- Reported Outcomes from a U.S. National Survey. Dermatology and Therapy 2017
https://graviditet.dk/straekmaerker
Søg mere info...
- Oprettet den .