Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Non-alkoholisk fedtlever er en kronisk leversygdom, der breder sig som en pandemi. Non-alkoholisk fedtlever er tæt relateret til fedme samt metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2. Kosten har stor betydning, og et stort kinesisk studie har nu afsløret, at et højere indtag af C-vitamin kan forbedre blodsukkeret og leverfunktionen. Det kan samtidig svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og især fruktose, som i store mængder belaster leveren, så den bliver til en fedtfabrik.

Hjernens neuroner indeholder ret store mængder C-vitamin, som har flere funktioner i opretholdelsen af et sundt nervesystem. Det viser sig nu, at mangel på C-vitamin kan påvirke neuronernes signalering i hjernen. Det betyder også, at mangel på C-vitamin kan forringe ældres hukommelse og andre kognitive færdigheder. Det fremgår af et studie fra Flinders University i Australien.
Da mild kognitiv svækkelse er meget udbredt blandt ældre og kan være en forløber for demens, er det derfor relevant at få nok C-vitamin gennem hele livet.

- og hvad gør det ellers godt for?

Russernes invasion i Ukraine har øget frygten for atomkrig eller udslip fra lokale atomkraftværker. Mange har købt jodtabletter til beskyttelse mod radioaktiv stråling, for i akutte situationer er der behov for meget store doser, hvis man er relativt tæt på et udslip. Men man skal endelig være opmærksom på, at skjoldbruskkirtlen kun kan lagre jod i en begrænset periode, og at for meget jod kan være farligt. Så det nytter ikke at tage de store doser forebyggende. Samtidig ser det ud til, at jodmangel er ret udbredt. Og vi har under alle omstændigheder brug for passende mængder jod gennem hele livet, da det har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og andre funktioner. Så hvor meget jod har vi egentlig brug for i det daglige og ved eventuel udsættelse for akut radioaktiv stråling?

Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

- i modsætning til D2-vitamin

D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.

Patienter med Parkinsons sygdom har mindre B3-vitamin i blodet grundet interaktioner med medicin og andre faktorer. Da B3-vitamin har betydning for cellernes energiomsætning, kan nogle af symptomerne ved Parkinsons sygdom skyldes mangel på B3-vitamin. På den anden side kan tilskud med B3-vitamin reducere træthed, forbedre håndskriften og forbedre humøret. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Aging Neuroscience. Forskerne antager derfor, at tilskud med B3-vitamin til patienter med Parkinsons sygdom har potentiale til at forbedre livskvaliteten og til at bremse udviklingen af sygdommen. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B3-vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

- og muligvis ved andre tilstande med kronisk træthed

Et forskerhold fra Århus Universitetshospital har fundet, at tilskud med større doser B1-vitamin kan afhjælpe kronisk træthed ved de kroniske tarmsygdomme Crohns syge og ulcerøs colitis. Det er også muligt, at større doser B1-vitamin kan lindre kronisk træthed ved fibromyalgi og andre neurologiske sygdomme. Forskerne ved endnu ikke, hvordan de store doser B1-vitamin påvirker hjernen og energiniveauet, og der er forskellige teorier.

Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.

Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Mangel på D-vitamin kan forringe musklernes funktion, fordi de producerer mindre energi. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Endocrinology. Forskerne antager derfor, at en forebyggelse af D-vitaminmangel hos ældre kan forbedre deres muskelfunktion og reducere aldersrelaterede muskelsvagheder. Hvis musklerne føles slappere i vinterhalvåret, kan man også overveje, om det skyldes mangel på D-vitamin, som er mere udbredt i den mørke tid.

C-vitamin er vigtigt for immunforsvaret på flere fronter. En gennemgang af 12 nyere studier viser nu, at C-vitamin i tilstrækkelige doser kan forhindre alvorlige COVID-19 infektioner og derved redde liv. Det er samtidig problematisk, at størstedelen af befolkningen ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise frugt og grønt, da det bidrager til udbredte C-vitaminmangler. Sundhedsmyndighederne kender heller ikke til den gunstige virkning af større terapeutiske doser C-vitamin efter 80 års international erfaring og forskning.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Det viser sig nu, at der er en sammenhæng mellem mangel på B12-vitamin og depression. Det fremgår af et større irsk befolkningsstudie af en gruppe ældre borgere, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Da depression er et stigende problem med omfattende menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, er studiets resultat meget relevant. Det gælder især for ældre mennesker, ansatte i sundhedssektoren og politikere, som bør være mere opmærksomme på B12-vitaminmangel, og hvordan det kan forebygges med enkle og billige tiltag. Det bør desuden tilføjes, at vegetarkost samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin også øger risikoen for at mangle B12-vitamin.

Når vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.

Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?