Mere C-vitamin i kosten kan forbedre leverfunktion og blodsukker

Non-alkoholisk fedtlever er en kronisk leversygdom, der breder sig som en pandemi. Non-alkoholisk fedtlever er tæt relateret til fedme samt metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2. Kosten har stor betydning, og et stort kinesisk studie har nu afsløret, at et højere indtag af C-vitamin kan forbedre blodsukkeret og leverfunktionen. Det kan samtidig svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og især fruktose, som i store mængder belaster leveren, så den bliver til en fedtfabrik.

Non-alkoholisk fedtlever skyldes ophobning af fedt i fedtcellerne, og mange har sygdommen uden at vide det. Non-alkoholisk fedtlever hænger ofte sammen med metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, overvægt (æbleform med stor livvidde), forhøjet blodtryk og forhøjet fedtindhold i blodet. Metabolisk syndrom er forstadie til diabetes type-2, der ligeledes breder sig som en epidemi.
Non-alkoholisk fedtlever er desuden forbundet med inflammation samt øget risiko for at udvikle fibrose, skrumpelever og primær leverkræft.
En væsentlig faktor ved de fleste kroniske sygdomme, inklusive non-alkoholisk fedtlever, er oxidativ stress. Ved oxidativ stress er der for mange frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter.
Frie radikaler er nogle reaktive atomer, som kroppen selv producerer i forbindelse med energiomsætningen og andre fysiologiske processer. Men de frie radikaler bør kun operere i et kontrolleret omfang, da de ellers via kædereaktioner kan forårsage skader på kolesterol, cellemembraner og DNA. Med tiden kan dette føre til celleskader, inflammation og kroniske sygdomme.

C-vitamin har mange funktioner og er en vigtig antioxidant

Som baggrund for det nye studie henviser de kinesiske forskere til, at kosten inklusive C-vitamin, kan spille en vigtig rolle, hvad angår reducering af non-alkoholisk fedtlever.
C-vitamin er først og fremmest en vigtig antioxidant, der neutraliserer frie radikaler. C-vitamin har også betydning for en række enzymaktiviteter, og det antages at regulere forskellige lipider, som findes i leveren og cirkulerer i blodet.
Et tidligere studie (Musso et al.) har allerede vist, at personer med non-alkoholisk steatohepatitis (fedtlever med inflammation) har et lavere indtag af C-vitamin i forhold til en rask kontrolgruppe. Et andet studie blandt mænd fra fra Korea (Han et al.) har rapporteret en sammenhæng mellem et lavt indtag af C-vitamin og non-alkoholisk fedtlever.
Et tidligere kinesisk studie har vist, at tilskud med C-vitamin i 12 uger kan forbedre leversundheden og omsætningen af blodsukker (glukose). Men da studier på sammenhængen mellem C-vitamin og non-alkoholisk leversygdom stadig har været kontroversielle, ville de kinesiske forskere undersøge sammenhængen nærmere ved at måle forskellige biomarkører for leverfunktionen og glukose-/fedtstofskiftet.

Det nye studie bekræfter C-vitamins rolle for leverfunktion og glukosestofskifte

De kinesiske forskere brugte data fra befolkningsstudiet China Health and Nutrition Survey (CHNS), som inkluderede over 8.000 deltagere fra ni provinser i fire regioner.
Deltagernes indtagelse af C-vitamin gennem kosten blev kalkuleret ud fra spørgeskemaer om individuelle kostvaner. Forskerne undersøgte også deltagernes koncentration af biomarkører som plasma ferritin og hæmoglobin A1c (HbA1c).
Ferritin er et protein i plasma, der normalt afspejler kroppens jerndepoter. Desuden kan inflammation, metabolisk syndrom og kroniske leversygdomme som non-alkoholisk fedtlever føre til forhøjede ferritinniveauer.
Hæmoglobin A1c afspejler en persons gennemsnitlige mængde glukose i blodet i løbet af de sidste 2-3 måneder, og det er en godt mål for blodsukkerets regulering.
I Kina ligger de officielle anbefalinger af C-vitamin på 100 mg om dagen. Det viste sig, at omkring 25 procent af deltagerne fik under 100 mg C-vitamin om dagen, som er for lidt.
Samtidig fandt forskerne, at deltagere, som havde et højere indtag af C-vitamin, havde lavere niveauer af plasma ferritin og hæmoglobin A1c. Forskerne fandt ingen sammenhæng med fedtstofskiftet.
Ikke desto mindre viser studiet, at et højt indtag af C-vitamin kan forbedre leverfunktionen og glukosestofskiftet.
Det nye studie er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Som nævnt er de kinesiske anbefalinger af C-vitamin 100 mg om dagen, hvilket er højere end de danske anbefalinger, RI, som er 80 mg. Det er derfor meget sandsynligt, at det reelle behov for C-vitamin er højere, og især hvis man lider af non-alkoholisk fedtlever og andre kroniske sygdomme, der er karakteriseret af oxidativ stress og inflammation.
Hvis man lider af non-alkoholisk fedtlever vil det samtidig være relevant at begrænse indtaget af kulhydrater, hvor fruktosen spiller en særlig skurkerolle.

• Frugt og bær er gode kilder til C-vitamin
• Men undgå for meget frugt - og især for meget juice, som let bidrager med for meget fruktose.
• Husk, at grønsager som kål, rød peber, persille, spinat, grønne ærter og krydderurter er særdeles gode kilder til C-vitamin.
• Når det gælder C-vitamintilskud anbefales de syreneutrale, som skåner maven.

Hvordan kan for mange kulhydrater forårsage non-alkoholisk fedtlever?

De fleste kulhydrater fra kosten nedbrydes til monosakkarider som glukose og fruktose.
Glukose, som primært findes i stivelse som kartofler, ris, hvede og majs samt hvidt sukker, optages hurtigt i blodbanen, så hjernen og musklerne får noget hurtig energi.
Fruktose, som primært findes i frugt, honning, hvidt sukker, vin og sødestoffer som majssirup og HFCS, fortsætter direkte fra tarmen til leveren, hvor det meste lægges på lager. Fruktose, der er meget sødt, giver altså ikke så hurtig energi.
Hvis der indtages for meget fruktose, er der samtidig fare for, at levercellerne oversvømmes, og at overskuddet i stedet lagres som fedt. Leveren kan nærmest blive som en fedtfabrik med et forstyrret fedtstofskifte kaldet lipogenesis. Således kan store mængder fruktose føre til non-alkoholisk fedtlever, metabolisk syndrom og diabetes type-2.
Meget afhænger af de samlede kostvaner, hvor kombinationen af for mange kulhydrater og for mange omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer er særlig sundhedsfarlig.

 Kostråd til almenbefolkning og diabetikere har været misvisende i flere årtier

Gennem de sidste årtier er vi blevet anbefalet at spise fedtfattigt under det påskud, at kostens kolesterol er den store skurk i forbindelse med hjerte-karsygdomme. Men vi må ikke glemme, at kolesterol er et livsvigtigt stof, der indgår i alle cellemembraner samt dannelse af D-vitamin, Q10 og steroidhormoner. Kolesterolet bliver altså først farligt, hvis bliver oxideret, så det ikke kan bruges og i stedet indlejres i karvæggene.
Det viser sig desuden, at det forhøjede kolesterol ofte hænger sammen med insulinresistens og et forstyrret sukkerstofskifte grundet for mange kulhydrater i kosten, som belaster bugspytkirtlen og leveren.
Meget tyder samtidig på, at kulhydratrige kostanbefalinger og junkfood har bidraget til fedmeepidemien og den stigende forekomst af non-alkoholisk fedtlever og diabetes type-2.
Men nu har dansk studie fra 2019 for eksempel afsløret, at diabetikere har bedst af en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Personer med et sart blodsukker, non-alkoholisk fedtlever og diabetes bør derfor satse mere på en sund kost med færre kulhydrater samt nok proteiner til alle måltider og en bedre balance mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer.
Det er også vigtigt at få nok chrom, da det forbedrer effekten af insulin, som lukker glukose ind i cellerne.
I følgende artikel kan du læse mere om, hvordan mangel på D-vitamin også øger risikoen for non-alkoholisk fedtlever og overvægt.

»Nyt syn på D-vitaminmangel, fedtlever og overvægt«

Referencer:

Xiaoqin Luo et al. Dietary Vitamin C Intake is Associated with Improved Liver Function and Glucose Metabolism in Chinese Adults. Frontiers in Nutrition 31 January 2022

Brittany Dewdney. A Sweet Connection? Fructose´s Role in Hepacellular Carcinoma. Biomolecules. March 2020

Alireza Farrokhian et al. The Influences of Chromium Supplementation on Metabolic Status in Patients with Type 2 Diabetes Mellitus and Coronary Heart Disease. Biological Trace Element Research 2020

Bispebjerg Hospital. Færre kulhydrater forbedrer type-2 diabetikeres evne til at regulere blodsukkeret. Nyhedsbrev 10. august 2019

Mads J Skytte et al. A Carbohydrate-reduced high-protein diet improves HbA1c and liver fat content in weight stable participants with type 2 diabetes: a randomized trial. Diabetologica. First online 23 July 2019

Frida - Parametre (fooddata.dk)

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny videnskab 2013