Tilskud med D-vitamin hjælper kræftpatienter til at leve længere
- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber
Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?
Læs mere om at tilskud med D-vitamin hjælper kræftpatienter til at leve længere
- Oprettet den .

De fleste tilskud med vitaminer og mineraler kan ikke knyttes til længere levetid eller beskyttelse mod hjertekarsygdom. Men fiskeolier har en god effekt. Det fremgår af en større analyse fra Johns Hopkins University. På den anden side viser et dansk studie, at blodets indhold af D-vitamin har afgørende betydning for levetiden. Og et epokegørende svensk studie viser, at patenterede tilskud med Q10 og selen til ældre kan forbedre hjertesundheden og halvere dødeligheden. Det er altså altafgørende, om diverse tilskud er i en passende dosis og i en kvalitet, som kroppen kan optage. I det følgende kan du derfor læse mere om de pågældende undersøgelser, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hjertesundheden og levetiden.
Stadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.
Danskerne spiser i gennemsnit 12,3 kilo slik om året, og vi er dermed de største slikmunde i verden. Det viser en undersøgelse fra Euromonitor, der har gransket slikforbruget i 100 lande. Det usunde verdensmesterskab har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som i første omgang påvirker blodsukkeret, energiniveauet og koncentrationen. På sigt kan det føre til afhængighed efter hurtige energifix og bidrage til dårligt immunforsvar, insulinresistens, overvægt, diabetes, fordøjelsesproblemer og andre livsstilssygdomme. Vi må heller ikke glemme alt det sukker, der gemmer sig i meget mad, og et nyt forskningsprojekt skal nu udvikle metoder, der skal hjælpe børnefamilier til en sundere hverdag. I det følgende kan du læse mere om, hvor skadeligt det er at spise for meget sukker, og hvad du selv kan gøre for at stabilisere dit blodsukker med en optimal energifordeling og sporstoffet chrom.
Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.
C-vitamin
Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og misbrug har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et højt indtag af alkohol er blandt andet medvirkende årsag til demens, som kommer snigende. Men ifølge et nyt studie fra Taiwan kan tilskud med
Ufrivillig barnløshed er blevet mere udbredt. For mange kvinder er det et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere. Fertilitetsbehandlinger, abort, svangerskabsforgiftning og andre komplikationer under graviditeten bidrager til fysiske og følelsesmæssige belastninger. I en ny australsk undersøgelse, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne ind på, hvordan selen og zink på flere fronter har afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet. Forfatterne kommer også ind på, hvordan selenmangel er udbredt, og hvordan miljøgifte som kviksølv, dræner koppen for vigtige selenholdige proteiner. Forfatterne antyder derfor, at tilskud kan være yderst relevant ved mangeltilstande, på lige fod med folinsyre og jern, som også anbefales i forbindelse med graviditet. Det kan samtidig svare sig at vælge selengær med flere organiske selenforbindelser og organisk zink for at sikre en bedre optagelse og udnyttelse.
Som bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på
K-vitamin
Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder
D-vitamin
Selen
Diabetes breder sig som epidemi, og endnu flere er ramt af forstadiet metabolisk syndrom, der forårsager insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde. Siden 1970´erne er diabetikere blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en nyt dansk studie, at det er bedst med en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer. De bør desuden være opmærksomme på at få nok næringsstoffer som chrom, D-vitamin og magnesium, som understøtter reguleringen af blodsukkeret, samt B12-vitamin og Q10 ved indtagelse af diabetesmedicin og kolesterolsænkende statiner.
Mangel på
Antallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.
Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.
Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok
Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.
Melatonin er mest kendt som et søvnhormon og en kraftig antioxidant. Ifølge et nyt studie kan melatonin også forbedre tilstanden hos rotter, der har fået hjerterytmeforstyrrelser med risiko for hjerteanfald. Melatonins evne til at forbedre hjertefunktionen er dog ikke som antioxidant, og det undrede forskerne. Det nye studie blev præsenteret under et årligt møde for American Physiological Society (APS) i Orlando, Florida. Melatonin har altså mange livsvigtige funktioner. Men egenproduktionen falder med alderen. Det kan ikke alene gå ud over søvnkvaliteten men også hjertet og cellernes trivsel.
Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.
Den globale opvarmning og klimadebatten har medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Selvom intentionerne er gode, kan det dog medføre alvorlige sundhedsproblemer. Et spansk studie af vegetarer og veganere har nu afsløret, at 11 % af deltagerne havde en subklinisk eller klinisk mangel på