Den hyppigste hjernetumor hedder glioblastom, og den vokser meget aggressivt. Da behandlingerne ikke virker særlig godt, og da de fleste dør inden for få år, bør man derfor gøre mere ud af selve forebyggelsen, hvor kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at B1-vitamin, B2-vitamin, B3-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle glioblastom. Det fremgår af et kinesisk befolkningsstudie. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan disse B-vitaminer har betydning for hjernesundheden og kræftforebyggelsen. Derudover skal man være opmærksom på, hvad der hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af disse B-vitaminer.

Under graviditeten har D-vitamin betydning for udvikling af fostrets knogler, hjerne og andre funktioner. Mangel på D-vitamin under graviditeten kan derfor få alvorlige følger for fostrets udvikling. Det gælder også dannelsen af neuroner i hjernens dopamin-producerende område, hvilket sandsynligvis kan føre til de dysfunktioner i dopamin-balancen, som optræder hos unge og voksne med skizofreni. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of Neurochemistry. Studiet er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, der viser, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med store mangler på D-vitamin og folinsyre. Det betyder derfor, at D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for hjernesundheden gennem hele livet, og ikke mindst under graviditeten.

Metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes, breder sig som en epidemi. Tilstanden er karakteriseret af overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol på grund af et forstyrret sukkerstofskifte. Kosten har stor betydning, og man har nu fundet en direkte sammenhæng mellem indtaget og serums niveau af B6-vitamin, folinsyre (B9-vitamin) og B12-vitamin. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, publiceret i Jama Network Open. Forfatterne kommer også ind på, hvordan disse B-vitaminer bidrager til at forbedre sukkerstofskiftet og forebygge metabolisk syndrom.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

Det er sundt og livsforlængende at dyrke sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin - bare man ikke bliver forbrændt. For mangel på D-vitamin i blodet hænger sammen med tidlig død, især som følge af hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie fra University of South Australia. Emnet er særdeles aktuelt, da solforskrækkelse, moderne livsførelse, overvægt, mørk hudfarve og det mørke vinterhalvår er medvirkende til, at mangel på D-vitamin er blevet en verdensomspændende epidemi. Da de officielle anbefalinger af D-vitamin desuden ligger ret lavt, bør man i højere grad tilstræbe et optimalt niveau i blodet, så det livsvigtige vitamin kan regulere en lang række genaktiviteter og andre funktioner i alle kroppens celler.

For enden af vores cellers DNA-strenge, sidder der nogle beskyttende telomerer. De sammenlignes også med livets klippekort, da de har betydning for, hvor mange gange raske celler kan dele sig. Jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. Kosten har stor betydning, og ifølge et større befolkningsstudie ser det ud til, at det daglige indtag af C-vitamin hænger direkte sammen med telomerernes længde. Det samme gør Q10 og selen ifølge et tidligere svensk studie. Forskerne bag de to studier kommer nærmere ind på, hvordan C-vitamin, Q10 og selen fungerer som unikke antioxidanter, der beskytter telomererne og cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress.

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

- via flere mekanismer

Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers sygdom og udbredt selenmangel. I et nyt studie, publiceret i Antioxidants, har forskerne nu afsløret, hvordan forskellige selenholdige proteiner på flere fronter kan modvirke de patologiske processer i hjernen, som forårsager Alzheimers sygdom. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i behandling af Alzheimers sygdom, som er en af de største sygdomsbyrder og dødsårsager hos ældre. Derudover spiller selen en stor rolle i selve forebyggelsen af sygdommen. Dette er meget vigtigt, da det også er svært at diagnosticere Alzheimers sygdom i de tidlige stadier.

Det er almindelig kendt, at fed fisk og fiskeolier, som indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, er godt for hjernesundheden. Som noget ganske nyt har forskere fra Singapore nu opdaget, at en anden omega-3 fedtsyre har særlig stor betydning for de hjerneceller, som er omgivet af beskyttende myelinskeder. Ifølge forskerne kan opdagelsen hjælpe til at reducere aldringsprocesser i hjernen og føre til nye terapier i behandling af neurologiske sygdomme som sklerose, der er præget af reduceret myelindannelse. Det nye studie er publiceret i Journal of Clinical Investigation.

På verdensplan hører depression til en af de største sygdomsbyrder. Selvom der kan være flere årsager til depression, tyder det nu på, at et højt niveau af magnesium i serum hænger sammen med færre depressive symptomer. Det fremgår af et studie fra Taiwan, som er publiceret i Nutrients. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan magnesium via adskillige enzymprocesser understøtter nervesystemet, hormonsystemet og særlige receptorer i hjernen, som spiller en fundamental rolle i udviklingen af depression. Det er samtidig problematisk, at stress, den vestlige raffinerede kost og flere medicintyper ofte resulterer i magnesiummangel. For dette modvirker også udnyttelsen af D-vitamin, som ligeledes har betydning for humøret.

I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Grå stær er en af de førende årsager til nedsat syn og blindhed. Risikoen stiger med alderen og ved diabetes. Men det tyder nu på, at et relativt højt indtag af selen beskytter mod sygdommen. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan selen som en enestående antioxidant, beskytter cellerne i øjet og andre steder mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.

Omkring hver sjette graviditet resulterer i en uønsket abort. Selvom der kan være forskellige årsager, viser det sig nu, at en sund kost med masser af grønsager, frugt, fisk, skaldyr, æg og korn kan reducerer risikoen med over 50 procent. Det fremgår af en metaanalyse fra University of Birmingham i England. Tidligere studie viser desuden, at sporstoffet selen, som mange mangler, spiller en særlig rolle.

Omega-3 og omega-6 fedtsyrerne har afgørende betydning for hjernefunktionen, nervesystemet og immunforsvaret. Men børnehavebørn og førskolebørn indtager for lidt af disse livsvigtige fedtsyrer, og det øger på sigt risikoen for kroniske inflammationer og kroniske sygdomme. Det fremgår af et studie fra Canada, hvor man også spiser en vestlig kost. Indtaget af omega-3 fedtsyrer gennem fed fisk og skaldyr var særlig lavt, og hvis børn ikke kan lide disse fødeemner, kan man overveje tilskud med fiskeolier af hensyn til børnenes sundhed og udvikling.

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

Der findes relativt meget zink i centralnervesystemet (CNS), hvor det spiller en vigtig rolle i fysiologiske og patologiske processer. Zink har betydning for hjernens udvikling, en lang række genaktiviteter, dannelse af nye neuroner og immunforsvaret. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der beskytter hjernen mod forkalkning og celleskader forårsaget af oxidativ stress. Mangel på zink, som er et verdensomspændende helbredsproblem, kan derfor være involveret i mange neurologiske sygdomme – herunder slagtilfælde, kognitivt forfald, Alzheimers og depression. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Biomolecules, hvor forfatterne har gransket zinkbalancen i hjernen.

Der findes PFAS mange andre steder i miljøet som byggematerialer, tekstiler, køkkengrej, brandslukningsskum og kosmetik. Man har desuden fundet forhøjede værdier i visse fødevarer. Påvirkningen af den omfattende PFAS-forurening kan forringe kroppens udnyttelse af jod. Dette påvirker især skjoldbruskkirtlens hormoner, som har betydning for stofskiftet. Det fremgår blandt andet af en artikel publiceret i Molecular and Cellular Endocrinology. Den daglige påvirkning af PFAS kan også øge risikoen for fosterskader, dårlig leverfunktion, brystkræft og andre sygdomme. Det tyder samtidig på, at forgiftninger med PFAS øger behovet for jod.

- via selenberiget kost og relevante tilskud

Kræft er blevet en af de største dødsårsager, hvor antallet stiger alarmerende hvert år. Kosten har stor betydning, og der er kommet et øget fokus på selens kræftforebyggende virkning – både i form af funktionelle fødevarer, som er beriget med selen, og i form af deciderede tilskud. Da jordens indhold af selen varierer ekstremt på jordkloden, antages det, at omkring en milliard mennesker mangler sporstoffet. Samtidig ser det ud til, at tilskud med 100-200 mikrogram selengær daglig kan forebygge mangler og de mest udbredte kræftformer med omkring 50 procent. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Foods.

Mange kvinder oplever alvorlige søvnproblemer i forbindelse med menopausen, og det ødelægger ofte arbejdsevnen og livskvaliteten. Tilskud med det naturlige søvnhormon melatonin kan forbedre søvnkvaliteten, det fremgår af et studie, som er publiceret i Clinical and Experimental Obstetrics & Gynecology. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvordan melatonin bidrager til at regulere kønshormonbalancen og andre metaboliske processer, som har betydning for den gode søvn.

Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at forstyrrelser i cellernes energiproducerende mitokondrier og oxidativ stress kan være involveret i en række hormonelle forstyrrelser, som inkluderer skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen, kønskirtler, hypofysen og binyrerne. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Antioxidants, har forfatterne derfor set nærmere på Q10´rolle med særlig fokus på forhøjet stofskifte, diabetes type-2 og dårlig sædkvalitet, som kan afhjælpes med tilskud.

Det er almindelig kendt, at gravide diabetikere har en øget risiko for at udvikle øjensygdommen diabetisk retinopati. Kosten har stor betydning, og det tyder nu på, at mangel på C-vitamin øger risikoen. Det fremgår af et dansk studie på gravide kvinder med diabetes type-1, som er publiceret i Antioxidants. Forfatterne beskriver samtidig, hvordan C-vitamin er en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.