- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

- og længere ophold

D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men der er voksende uenighed om statinernes effekt på forebyggelsen af åreforkalkning og kredsløbssygdomme, som handler om andet end kolesterol. Det viser sig nemlig, at statiner også hæmmer egenproduktionen af K2-vitamin, som bidrager til at fjerne calcium fra blodbanen. I et nyt studie, publiceret i Medical Sciences, konkluderer forskerne, at der er mere åreforkalkning blandt statinbrugere i forhold til ikke-statinbrugere uanset tilstedeværelsen af diagnosticerede hjertekarsygdomme. Det betyder med andre ord, at statiner stik imod forventning øger risikoen for åreforkalkning. Denne afsløring er i tråd med tidligere studier. Det har længe været kendt, at statiner også hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10 og D-vitamin, som har andre betydninger for hjertet og kredsløbet.

- og især de farvede

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.

- og problematikken med kviksølv i fisk

Selen indgår i en række selenholdige proteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen, nervesystemet og andre steder. Men så snart selen er bundet til kviksølv, kan det ikke indgå i de livsvigtige selenholdige proteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen. Problemet forværres af, at jorden i Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i afgrøderne. Man skal samtidig være opmærksom på, at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende, og at fisk og hvaler højt i fødekæden kan være problematiske grundet større koncentrationer. Ikke desto mindre kan terapeutiske doser med selen forhindre kviksølvs toksiske virkning. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Scientific Research.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.

- og store besparelser på sundhedssektoren

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for infektioner og en lang række alvorlige sygdomme. I Tyskland har en gruppe forskere fra et kræftcenter nu kalkuleret, at hvis alle tyskere over 50 år tager tilskud med D-vitamin, kan det formentlig spare 30.000 kræftrelaterede dødsfald om året og redde mere end 300.000 leveår. Samtidig ville man spare enorme summer på sundhedssektoren. De helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at optimere befolkningens status af D-vitamin er i tråd med tidligere dansk forskning og beregninger.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

Patienter, som har flere omega-fedtsyrer i blodet, har 75 procent lavere risiko for at dø som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af et pilotstudie fra Los Angeles. Forskerne antager, at det skyldes omega-3 fedtsyrernes antiinflammatoriske effekt og evne til at regulere immunforsvaret, som er afsporet i alvorlige COVID-19 tilfælde. Forskerne kommer også ind på andre næringsstoffer, der virker antiinflammatorisk.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

D-vitamin regulerer en lang række biokemiske processer, som har betydning for vores helbred. Moderat mangel på D-vitamin er meget udbredt, og svær mangel medvirker til, at kritisk syge kræftpatienter bliver indlagt på intensiv og dør inden for et år. Derfor kan kræftpatienter, som er færdig med intensivbehandling, drage fordel af at tage tilskud med D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Wien, som er publiceret i Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende mekanismer. Derfor gælder det om at være velforsynet hele livet.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det øger risikoen for smitte, og at infektioner med COVID-19 og nye varianter bliver komplicerede og livstruende. I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020, at give sårbare grupper tilskud med D-vitamin i en særlig aktiv form. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet i Storbritannien og mange andre steder, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin bliver større i løbet af vinterhalvåret. En britisk politiker har derfor bedt premierminister Boris Johnson om at følge ”den andalusiske metode”, der er effektiv og billig. Et tidligere spansk studie viser desuden, at tilskud med aktivt D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter også redder liv. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for - og hvordan kan vi selv aktivere D-vitaminformen fra sol og almindelige tilskud?

Mangel på C-vitamin kan forårsage blødende tandkød, blødninger i øjet og muligvis komplicerede indre blødninger. Det fremgår af et studie fra University of Washington. Da C-vitamin har betydning for dannelsen af bindevævskollagen, immunforsvaret og mange andre funktioner, er det vigtigt at få nok gennem kosten. Og man har sandsynligvis brug for mere, hvis tandkødet bløder ved tandbørstning, hvis man let får blå mærker, eller hvis der er andre tegn på, at man mangler det livsvigtige næringsstof.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner. Det er også muligt, at B6-vitamin kan reducere sværhedsgraden af COVID-19 infektioner. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition, som er skrevet af forskere fra Japan, Kina og Thailand. Forskerne henviser samtidig til flere kliniske studier, som afslører, hvordan C-vitamin, D-vitamin, magnesium og zink kan reducere alvorlige symptomer hos COVID-19 patienter. Og de efterlyser mere opmærksomhed og studier på B6-vitamin. Det skyldes, at de patienter, der rammes hårdt af COVID-19, ofte lider af kroniske sygdomme og mangel på flere livsvigtige næringsstoffer.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Nyrerne renser blodet, og deres funktion er afgørende for kredsløbet og det gode helbred. Normale cellefunktioner, også i nyrerne, er afhængige af en række selenholdige proteiner og co-enzym Q10. Men man har fundet mangler på begge stoffer hos ældre i mange områder af verden. Inklusive Europa. Derfor har et hold forskere fra Sverige lavet et studie, hvor de først så nærmere på kroppens selenstatus og nyrefunktion hos en gruppe ældre mennesker. Derefter gav man nogle af deltagerne tilskud med selengær og Q10 i omkring 4 år. Det viste sig, at den gruppe, der fik de to tilskud, på flere parametre opnåede en bedre nyrefunktion end placebogruppen. De to tilskud tilskrives en positiv effekt på cellernes energiomsætning, inflammation og oxidativ stress. Studiet er publiceret i Nutrients.