En voksen indeholder cirka ét kilo calcium, som er det mineral, vi indeholder mest af. Knogler og tænder lagrer 99 %, og omkring 1 % bruges til metaboliske funktioner. Blodets indhold af calcium er stramt reguleret, da selv mindre afvigelser kan resultere i alvorlige symptomer fra nervesystem og hjerte.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

En voksen indeholder 800-1200 gram fosfor. Sammen med calcium tilhører fosfor kroppens mest udbredte mineraler, og balancen er vigtig. Omkring 90 procent indgår i knoglerne og tændernes substans. Fosfor indgår desuden i mange biokemiske processer og optræder især som den kemiske forbindelse fosfat. Fosfor reguleres på samme måde som calcium, hvor D-vitamin indgår i optagelsen fra fordøjelseskanalen, et hormon fra biskjoldbruskkirtlen regulerer blodets indhold, nyrerne styrer udskillelsen, og knoglerne fungerer som depot.

Endnu et eksempel på, at D-vitamin har betydning for mere end stærke knogler. En undersøgelse har vist, at småbørn, hvis mødre tog D-vitamin under graviditeten havde et stærkere håndgreb og større muskelmasse. Denne forbedrede muskelstyrke vil muligvis også kunne forbedre børnenes sundhed senere i livet.

Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitaminfra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?

K2-vitamin sørger for at bortlede calcium fra blodårerne og aflejre det i knoglerne. K2-vitamin er således vigtigt for opbygningen af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. Medical News Bulletin sætter yderligere fokus på K2-vitamins rolle for bevarelsen af stærke knogler og reducering af risikoen for knoglebrud. Men hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for til knoglerne? Og hvorfor bør man kende forskel på K1-vitamin og K2 -vitamin?

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Stærke knogler kræver mineraler som calcium og magnesium. Det er også kendt, at D-vitamin har betydning for selve calciumoptagelsen, og at mangler er udbredt blandt ældre. Det tyder desuden på, at mangel på A-vitamin, folinsyre og K-vitamin er meget mere udbredt blandt ældre patienter med knoglebrud i forhold til en rask kontrolgruppe. Det fremgår af et nyt studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på vitaminernes betydning for knoglesundheden.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Da der i dag er flere ældre, som gerne vil klare sig selv så længe som muligt, har et forskerhold fra Tufts University i USA set nærmere på de risikofaktorer, som nedsætter mobiliteten. I denne forbindelse fandt forskerholdet, at mangel på K-vitamin er et alvorligt problem. Desuden peger anden forskning på, at mangel på K-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin.

- hvis vi vel at mærke får nok

Mangel på magnesium gør knoglerne svage, og mere magnesium gennem kost eller tilskud kan forebygge knoglebrud, som er særlig udbredt blandt midaldrende og ældre. Det fremgår af et nyt studie, publiceret i European Journal of Epidemiology. Så selvom der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med stærke knogler, skal man endelig huske at få nok magnesium - og være opmærksom på faktorer i kost, medicin og levevis, som dræner kroppen for det livsvigtige mineral.

- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme

C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.

K vitamin er mest kendt for at indgå i blodets størkning, men ellers er vitaminet stærkt undervurderet. For knoglerne har brug for K vitamin, og de mennesker, der indtager mest K-vitamin, har den laveste risiko for hjerte-karsygdomme, åreforkalkning og blodpropper. Det er samtidig vigtigt at kende forskel på K1 vitamin og K2 vitamin, og hvor godt de hver især optages i kroppen.

- som øger risikoen for mange sygdomme og tidlig død

Omkring en milliard mennesker mangler D-vitamin på grund af for lidt sol, for meget solcreme og kroniske sygdomme med dårlig udnyttelse af vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association. I sommerhalvåret er der særlig mange instanser, der advarer mod solen og anbefaler at bruge solcreme. Men disse kampagner bør altid ledsages af anbefalinger om at få nok D-vitamin på anden måde. Ellers gør kampagnerne mere skade end gavn, da alle kroppens celler har brug for det livsvigtige vitamin, hvor solen er den vigtigste kilde.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

Mange tager calciumtilskud, især for at styrke knoglerne. Men forskningen afslører, at calciumtilskud som monoterapi øger risikoen for blodpropper.
Der er heller ingen sikkerhed for, at calcium kommer ind i knoglecellerne, selvom calciumtilskuddet er tilsat D-vitamin.

Flere internationale studier har afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. I et af studierne, der har været offentliggjort i British Medical Journal, blev en gruppe på 1.471 raske kvinder over 55 år opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik tilskud af calciumcitrat (400 mg morgen og 600 mg aften) og den anden gruppe fik identiske snydepiller (placebo). Formålet med studiet var at observere effekten på knogler og knoglebrud.
Undersøgelsen varede i fem år, og deltagerne blev undersøgt hvert halve år. Undervejs observerede forskerne en betydelig og signifikant øget stigning i risikoen for blodpropper i den gruppe, der fik calciumtilskud.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men eksperterne er uenige om statinernes effekt på forebyggelsen af kredsløbssygdomme, og om de i virkeligheden gør mere skade end gavn. Det har længe været kendt, at statiner hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10. De færreste er dog klar over, at statiner også hæmmer K2-vitamin, som regulerer kroppens calciumfordeling og derfor har afgørende betydning for knogler og forebyggelse af åreforkalkning. Nyere forskning afslører desuden, at K2-vitamin har betydning for blodsukkeret samt forebyggelse af insulinresistens og diabetes 2, der i sig selv er forbundet med kredsløbssygdomme. Derfor bør statinbrugere under alle omstændigheder sørge for at være velforsynet med både Q10 og K2-vitamin for at undgå alvorlige bivirkninger. Også på sigt.

- både hos unge og ældre

Vi får alt for meget sukker fra slik, sodavand eller skjult i maden, og det forringer kroppens optagelse og udnyttelse af calcium og magnesium. Sukker kan i det hele taget forrykke kroppens mineralbalance, så der skabes grobund for udvikling af knogleskørhed, og at knoglerne brækker ved mindre belastninger. Børn og unge er særlig udsatte for at få svage knogler og knogleskørhed i en tidlig alder, og meget tyder på, at de officielle grænseværdier for sukkerindtaget bør være endnu lavere.