K-vitamin reducerer risikoen for knoglebrud senere i livet
Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitamin fra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.
Studiet fra Edith Cowan University blev foretaget i samarbejde med Western Univesity i Australien. Forskerne så nærmere på forholdet mellem hospitalsindlæggelser på grund af knoglebrud og patienternes indtag af K1-vitamin gennem kosten. Studiet omfattede 1.400 ældre hjemmeboende australske kvinder over en periode på omkring 14 år. Kvinderne deltog i forvejen i befolkningsstudiet Perth Longitudinal Study of Aging Women.
Studiet afslørede, at de kvinder, som indtog mere end 100 mikrogram K1-vitamin om dagen – hvilket svarer til 125 gram mørkegrønne bladgrønsager eller 1-2 portioner andre grønsager – havde 31 procent lavere risiko for at få knoglebrud sammenlignet med de deltagere, som indtog mindre end 60 mikrogram K1-vitamin om dagen.
De daglig officielle anbefalinger for K1-vitamin i Australien ligger på 60 mikrogram til kvinder. Men i henhold til studiet så det ud til, at et større indtag beskytter endnu bedre mod knoglebrud. Således var risikoen for at få hoftebrud og blive indlagt på hospital 49 procent lavere hos de kvinder, som indtog mest K1-vitamin gennem kosten, og det svarer til knap det dobbelte af de officielle anbefalinger.
Ifølge forskerne er studiets resultater uafhængig af andre risikofaktorer for knoglebrud, inklusive BMI, calciumindtagelse, D-vitaminstatus og andre sygdomme.
Hvordan virker K1-vitamin på knoglerne?
K1-vitamin findes især i mørkegrønne grønsager, og det er mest kendt for at indgå i blodets størkningsprocesser. Derudover kan K1-vitamin omdannes til K2-vitamin af bakterier i tarmfloraen.
K2-vitamin spiller en vigtig rolle for knoglesundheden ved at aktivere proteinerne matrix GLA (MGP) og osteocalcin, som har betydning for, at calcium fjernes fra blodbanen og indlejres i knoglerne. Det antages således, at osteocalcin forbedrer knoglernes mineraltæthed og styrke.
Hvordan får vi nok K1-vitamin?
Ifølge Dr. Marc Sim, som står bag det nye studie, vil det være optimalt at få 100 mikrogram K1-vitamin om dagen, og det er heldigvis ret nemt.
Man kan således få denne mængde K1-vitamin ved at spise, hvad der svarer til 75-150 gram mørkegrønne grønsager som spinat, broccoli og anden kål. Grønne bønner, avokado, svesker og kiwi er også gode kilder til K1-vitamin.
Derudover bidrager grønsagerne til magnesium, som også har betydning for knogletætheden.
Vær obs. på, at visse medicintyper hæmmer udnyttelse af K-vitamin
Længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater, kolesterolsænkende medicin og præparater med warfarin (Maravan/Waran) virker som vitamin-K antagonister.
- Knoglerne har især brug for Calcium, magnesium, D-vitamin og K-vitamin plus motion.
Referencer:
March Sim et al. Dietary Vitamin K1 intake is associated with lower long-term fracture-related hospitalization risk: the Perth longitudinal study of ageing women. Food & Function, 2022;
Edith Cowan University. Higher vitamin K intake linked to lower bone fracture risk later in life. ScienceDaily. November 28, 2022
Nutrition insight. Role of Vitamin K in Bone Health Underlined in New Study. Jun 2017
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .