Knogleskørhed og hoftebrud hænger sammen med vitaminmangler
Stærke knogler kræver mineraler som calcium og magnesium. Det er også kendt, at D-vitamin har betydning for selve calciumoptagelsen, og at mangler er udbredt blandt ældre. Det tyder desuden på, at mangel på A-vitamin, folinsyre og K-vitamin er meget mere udbredt blandt ældre patienter med knoglebrud i forhold til en rask kontrolgruppe. Det fremgår af et nyt studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på vitaminernes betydning for knoglesundheden.
I takt med at der på verdensplan kommer flere ældre, er der også flere, som får knogleskørhed og knoglebrud, især i hoften. Hoftebrud, som er et brud på lårbenets hals, sker ofte i forbindelse med et fald. Efter operationen kan mange patienter ikke længere klare sig selv, og de ender ofte på plejehjem. Hoftebrud er i det hele taget forbundet med en række alvorlige komplikationer, og 20-30 procent dør i løbet af det første år som følge af infektioner, hjertesygdomme, blodpropper i benene eller andre komplikationer.
Da hoftebrud er forbundet med så mange menneskelige og økonomiske omkostninger, er det derfor relevant at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse anbefales ældre mennesker normalt at tage tilskud af calcium og D-vitamin, da D-vitamin har betydning for optagelsen af calcium i blodbanen. Men der er også brug for magnesium, som hjælper med at indlejre 99 procent af kroppens calcium i knogler og tænder. Studier har desuden vist, at vitaminerne A, B, E og K spiller en rolle i knoglemetabolismen, og at mangler øger risikoen for knogleskørhed. Det nye studie havde derfor til formål at undersøge dette nærmere, da det kan bidrage til en bedre forebyggelse mod knogleskørhed og hoftebrud.
Patienter med knoglebrud mangler flere vitaminer
Det nye studie inkluderede 210 patienter, som havde fået hoftebrud, og en kontrolgruppe med 402 raske personer. Alle deltagere var 65 år og derover.
Via blodprøver fik deltagerne målt niveauet af A-vitamin, forskellige B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin. Forskerne undersøgte også deltagernes ernæringsstatus via andre markører.
Studiet afslørede, at niveauet af A-vitamin, B9-vitamin (folinsyre), K-vitamin, D-vitamin og E-vitamin var lavere i gruppen med hoftebrud i forhold til den raske kontrolgruppe. Derudover var D-vitaminmangel udbredt hos mere end 80 procent i begge grupper.
I studiet kommer forskerne nærmere ind på, hvordan diverse vitaminer har betydning for knoglesundheden, hvilket fremgår af følgende.
A-vitamin
A-vitamins betydning for knoglerne er kontroversiel. Ikke desto mindre viser studier, at A-vitamin indgår i knoglernes metabolisme. Derudover fungerer A-vitamin som en kraftig antioxidant, der beskytter celler mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder desuden på, at sammenhængen mellem A-vitaminmangel og skrøbelige knogler er mere udpræget hos overvægtige personer og hos personer, der ligeledes mangler D-vitamin. Dette underbygger en hypotese om, at A-vitamin og D-vitamin interagerer i knoglemetabolismen. Derfor anbefaler forskerne da også, at ældre får målt deres niveau af A-vitamin, især hvis de også mangler D-vitamin.
Det tyder i det hele taget på, at A-vitamin har betydning for optagelsen og udnyttelsen af de tre øvrige fedtopløselige vitaminer (D-, E- og K-vitamin).
Ren A-vitamin (retinol) findes i animalske kilder som levertran, lever, smør, ost, æggeblomme og fede fisk.
Betacaroten, som er et forstadie, findes i vegetabilske kilder som gulerødder, peberfrugt, kål, spinat, tomater og persille.
Det er relativt nemt at få nok A-vitamin fra en sund og varieret kost med fokus på animalske fedtstoffer og de vegetabilske kilder.
D-vitamin
D-vitamin øger tarmens optagelse af calcium, som via blodbanen bringes videre til knoglerne. Biskjoldbruskkirtlernes dannelse af hormonet PTH (parathyreoideahormon) regulerer blodets calciumniveau. Men som det fremgår, er mangel på D-vitamin meget udbredt, og man har fundet, at det påvirker knoglernes mineraltæthed, biskjoldbruskkirtlerens dannelse af PTH og en markør for knogleforandring, der hedder BTM (Bone Turnover Markers).
Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner i huden. Der findes også D-vitamin i levertran, fed fisk, torskerogn og æggeblomme, men kosten bidrager kun med beskedne mængder.
Mangel på sommersol, vinterhalvåret, aldringsprocesser, overvægt og diabetes øger risikoen for at mangle D-vitamin.
K-vitamin
K-vitamin findes som K1 og K2, hvor det især er K2-vitamin, der har betydning for knoglerne og calciumstofskiftet. K2-vitamin har således betydning for dannelsen af proteinet matrix GLA (MGP), der fjerner calcium fra blodbanen. Derudover har K2-vitamin betydning for proteinet osteocalcin, der indlejrer calcium i knoglerne.
Mangel på K2-vitamin øger derfor risikoen for åreforkalkning og knogleskørhed, fordi kroppens fordeling af calcium ikke fungerer korrekt.
D-vitamin har desuden en synergieffekt med K-vitamin, da D-vitamin kan opregulere MGP.
K2-vitamin findes primært i fermenterede produkter som smør, lagret ost og surkål, hvor det dannes af bakterier. Der findes også K2-vitamin i æggeblomme og i fede udskæringer fra dyr der har gået på græs.
En velfungerende tarmflora kan desuden danne K2-vitamin ud fra K1-vitamin.
K1-vitamin findes primært i kål, spinat, persille og andre bladgrønsager.
Mangel på K2-vitamin kan skyldes en ensidig kost, en dårlig tarmflora samt kolesterolsænkende medicin (statiner), som blokerer for syntesen af K2-vitamin og aktivering af MGP.
B9-vitamin (folinsyre)
Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem blodets niveau af B9-vitamin og knoglesundheden.
For det første har B9-vitamin betydning for bloddannelsen, som er afgørende for energiniveauet. For det andet har B9-vitamin betydning for nedbrydning af en aminosyre, der hedder homocystein. Hvis blodindholdet af homocystein bliver for højt, kan det virke som et giftstof, der skader celler og kredsløb. Flere studier har allerede vist, at et forhøjet homocysteinniveau blandt andet øger risikoen for demens, Alzheimers og slagtilfælde, hvilket i sig selv kan øge risikoen for fald og hoftebrud.
Det tyder desuden på, at en kombination af B9-vitamin og D-vitamin kan forbedre de kognitive funktioner og årvågenheden hos patienter med mild kognitiv svækkelse og Alzheimers. Dette kan samtidig bidrage til at forebygge fald og hoftebrud.
B9-vitamin findes i lever, æg, bælgfrugter, kål og andre grønsager, nødder og mejeriprodukter.
Mangler kan blandt andet skyldes en ensidig kost, alkohol, tarmsygdomme og syreneutraliserende medicin.
Konklusion og nye retningslinjer for knoglesundheden
Studiet afslørede, at ældre patienter, som har fået hoftebrud, mangler flere forskellige vitaminer i forhold til en sund jævnaldrende kontrolgruppe. Patienterne med hoftebrud manglede især vitaminerne A, K, og B9. D-vitaminmangel var meget udbredt i begge grupper.
Ifølge forskerne kan studiets resultater bidrage til en bedre forståelse af vitaminernes betydning for knoglesundheden, og hvordan vitaminerne interagerer. Det vil også være relevant at foretage blodprøver for at afsløre flere mangler.
Man skal samtidig huske, at der også er interaktioner mellem calcium, magnesium og D-vitamin og at eventuelle calciumtilskud altid skal kombineres med magnesium.
Referencer
Qifei He et al. Association between vitamin levels and geriatric hip fractures: A cross-sectional study. Frontiers in Nutrition 2025
Niamh Aspell et al. Vitamin D Deficiency Is Associated With Impaired Muscle Strength And Physical Performance in Community-Dwelling Older Adults: Findings From The English Longitudinal Study Of Ageing. Clinical Interventions in Aging. 2019
Harumi Okuyama et al. Statins stimulates atherosclerosis and Heart failure: pharmacological mechanism. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .