Statiner hæmmer K2-vitamin, som har betydning for stærke knogler, kredsløb og blodsukker
Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men eksperterne er uenige om statinernes effekt på forebyggelsen af kredsløbssygdomme, og om de i virkeligheden gør mere skade end gavn. Det har længe været kendt, at statiner hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10. De færreste er dog klar over, at statiner også hæmmer K2-vitamin, som regulerer kroppens calciumfordeling og derfor har afgørende betydning for knogler og forebyggelse af åreforkalkning. Nyere forskning afslører desuden, at K2-vitamin har betydning for blodsukkeret samt forebyggelse af insulinresistens og diabetes 2, der i sig selv er forbundet med kredsløbssygdomme. Derfor bør statinbrugere under alle omstændigheder sørge for at være velforsynet med både Q10 og K2-vitamin for at undgå alvorlige bivirkninger. Også på sigt.
Det antages, at op mod 600.000 danskere og mere end hver tredje over 65 år tager statiner mod forhøjet kolesterol. Men vi må ikke glemme, at kolesterol er et livsvigtigt stof, hvor leveren normalt producerer det meste ud fra kulhydrat for at dække kroppens behov. Derfor kan mangler på kolesterol i sig selv få vidtrækkende konsekvenser.
|
Statiner hæmmer syntesen af K2-vitamin og øger risiko for åreforkalkning
Ifølge et studie, som har været publiceret i Expert Research Review of Clinical Pharmacology, kan kolesterolsænkende medicin, stik imod forventning, øge risikoen for åreforkalkning og hjertesvigt. I artiklen fremlægger forskerne flere mekanismer, som kan gøre sig gældende. En af mekanismerne er, at statiner hæmmer dannelsen af K2-vitamin ud fra K1-vitamin i tarmfloraen.
Men vi har brug for rigelig K2-vitamin, da det sørger for, at calcium transporteres væk fra blodkarrene og hen til knogler og tænder, hvor 99 % af kroppens calcium hører hjemme.
I blodkarrene fungerer K2-vitaminet ved at aktivere matrix Gla protein, MGP, der bortleder calcium og har en kraftig evne til at forhindre åreforkalkning. Hvis man mangler K2-vitamin, vil man ende med at få alvorlig forkalkning i arterierne, altså de blodårer, der fører blodet fra hjertet. Derfor er K2-vitamin så vigtigt for kredsløbet. Meget tyder desuden på, at K2-vitamin kan formindske eksisterende åreforkalkning.
I et studie fra Rotterdam fandt man, at de der indtog mest K2-vitamin, havde den laveste risiko for hjerte-karsygdomme og åreforkalkning og den laveste risiko for at dø af disse sygdomme. Det er derfor uheldigt, at statiner blokerer for mange af K-2 vitamins funktioner |
Mangel på K2-vitamin øger risiko for mange sygdomme
Som allerede nævnt, kan statiner hæmme dannelsen af K2-vitamin og derved blokere for vitaminets forskellige funktioner. Mangel på K2-vitamin kan i det hele taget øge risikoen for flere sygdomme, som inkluderer:
- Åreforkalkning
- Nyresten og andre sygelige calciumaflejringer
- Hjertesvigt
- Hjernesygdomme
- Insulinresistens
- Kræft
Statiner, K-2 vitamin, osteocalcin og blodsukker
K2-vitamin aktiverer hormonet osteocalcin, som bidrager til at opretholde stærke knogler. Det er dog mindre kendt, at osteocalcin også har betydning for reguleringen af hormonet insulin, som lukker blodsukker (glukose) ind i cellerne. I et studie har man fundet, at tilskud med K2-vitamin øgede insulinfølsomheden hos raske unge mænd, og forskerne tilskrev effekten de øgede niveauer af osteocalcin. Andre forsøg har i samme dur afsløret, at K2-vitamin modvirker udviklingen af insulinresistens hos ældre mænd. Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage glukose nedsat, og tilstanden er en del af metabolisk syndrom, der også er karakteriseret af forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget bugfedt. Metabolisk syndrom er forstadie til diabetes 2, og i disse tilfælde er det forhøjede kolesterol en del af et forstyrret sukkerstofskifte.
Vær forsigtig med statiner ved insulinresistens og diabetes-2
Insulinresistens og diabetes-2 breder sig som en epidemi i vores del af verden, og mange får statiner, uden at der gøres noget ved det forstyrrede sukkerstofskifte, som er den egentlige årsag til det forhøjede kolesterol. Det er samtidig uheldigt, at statiner hæmmer K2-vitamins evne til at øge insulinfølsomheden, der i forvejen er nedsat. Kombinationen af insulinresistens og statiner kan i det hele taget blive en ond cirkel, da nedsat insulinfølsomhed netop er forbundet med udvikling af åreforkalkning og kredsløbssygdomme.
Statiner hæmmer andre livsvigtige mekanismer
-
Hæmmer dannelsen af co-enzym Q10
Cellerne danner energi, ATP, inde i mitokondrierne ved hjælp af Q10. Statiner hæmmer dog det samme enzym, som bruges til at danne Q10, og derfor hæmmer statiner også dannelsen af Q10. Da hjerne, hjerte og muskler forbruger en del Q10, kan en mangel på co-enzymet typisk medføre træthed, nedsat præstationsevne, muskelsmerter og dårlig hukommelse. Q10 er desuden en enestående antioxidant, og en mangel gør cellerne mere sårbare over for oxidativ stress forårsaget af frie radikaler.
-
Ødelægger mitokondrier
Statiner kan ændre intracellulære signalproteiner og forvolde skade på mitokondrierne. Det gælder især mitokondrierne i hjertets muskelceller, som har en særlig stor energiomsætning.
-
Hæmmer dannelsen af squalene
Statiner hæmmer squalene, der er forløber i syntesen af kolesterol, steroidhormoner, D-vitamin og Q10. Ifølge kardiologen Stephen Sinatra er squalene et essentielt stof i forebyggelsen af brystkræft.
-
Blokerer selenafhængige antioxidanter
Selen indgår i omkring 30 selenafhængige proteiner, hvor glutathion peroxidase, GPx, fungerer som en særdeles kraftig antioxidant, der beskytter cellernes kolesterolholdige membraner, deres mitokondrier og dna mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Da statiner blokerer GPx, bliver cellerne mere sårbare over for frie radikaler, inflammationer og kræftfremkaldende stoffer.
.
Statiner blokerer for squalene, kolesterol og Q10Både kolesterol og Q10 dannes ud fra stoffet HMG-CoA. Derfor hæmmer kolesterolsænkende medicin, statiner, også dannelsen af Q10. Der kan kompenseres for dette med tilskud af Q10 for at reducere bivirkninger. |
Tilskud med K2-vitamin og Q10 er vigtige ved statinbehandling
Det kan stadig diskuteres, hvad der er normale kolesterolniveauer, og om statiner overhovedet er nødvendige, med mindre man lider af familiær hyperkolesterolæmi.
Ikke desto mindre anbefaler flere forskere, at medicinering med statiner altid kombineres med tilskud af K2-vitamin og Q10 for at undgå ubehagelige og alvorlige bivirkninger. Også på sigt.
Professor Cees Vermeer, som er en af de førende K2-vitamin forskere, anbefaler, at voksne indtager 150 mikrogram K2-vitamin daglig.
Tilskud med Q10 kan rette op på den hæmmede egenproduktion. Sædvanligvis anbefales 100 mg om dagen. Da kroppen har svært ved at optage Q10 fra tilskud, kan det svare sig at vælge et produkt, hvor der er dokumentation for kvaliteten.
Hvor findes K-2 vitamin?I føden findes K2-vitamin kun i fermenterede produkter som surkål, kefir og det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier. K2-vitamin dannes desuden ud fra K1-vitamin i tarmen, og det kræver en velfungerende tarmflora. |
Hvor findes Q10?Vi danner selv det meste Q10, men mængden falder med alderen. Der findes mest Q10 i indmad som hjerte og olivenolie, men kosten bidrager kun med beskedne mængder. |
Kolesterol, transfedtsyrer og nyt syn
Ifølge det omtalte studie, som har været publiceret i Expert Research Review of Clinical Pharmacology, kan den epidemiske udbredelse af åreforkalkning og den stigende forekomst af hjertesvigt paradoksalt nok skyldes brugen af statiner. Derfor anbefaler forskerne, at der kommer et nyt kritisk syn og nye retningslinjer omkring brugen af statiner.
Det bør samtidig understreges, at de fleste forskere er enige om, at transfedtsyrer er noget af det farligste for udviklingen af hjerte-karsygdomme og muligvis diabetes 2. Af hensyn til folkesundheden har Danmark derfor, som det første land i EU, sat grænser for industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Det har med stor sandsynlighed haft en positiv effekt på folkesundheden, hvorimod effekten af statiner stadig kan diskuteres.
Referencer:
Okyama et al. Statins stimulate atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanisms. PubMed.gov 2015
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25655639
Gast GC et al. A high menaquinone intake reduces the incidence of coronary heart disease. PubMed.gov 2009
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19179058
Linda J Dobberstein. Statin Drugs Cause Atherosclerosis and Heart Failure. Wellness Resources 2015
http://www.wellnessresources.com/health/articles/statin_drugs_stimulate_atherosclerosis_and_heart_failure/
Hyung Jin Choi et al. Vitamin K2 Supplementation Improves Insulin Sensitivity via Osteocalcin Metabolism: A Placebo-Controlled Trial. American Diabetes Care. 2011
http://care.diabetesjournals.org/content/34/9/e147.full
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2015/06/03/statins-inhibit-vitamin-k2.aspx
https://en.wikipedia.org/wiki/Osteocalcin
http://videnskab.dk/krop-sundhed/mange-kvinder-far-kolesterolsaenkende-medicin-uden-grund
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Transfedtsyrer.aspx
Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker. Ny Videnskab. 2013
Pernille Lund. Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin. Ny videnskab 2014
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .