Hovedpine og migræne kan lindres med magnesium

- i større letoptagelige doser

Magnesiummangel, som er ret udbredt, kan opstå, hvis vi får for lidt gennem kosten eller udskiller for meget. Det har længe været kendt, at magnesiummangel kan forårsage spændingshovedpine og migræne. Der er også mange dobbelt-blinde-randomiserede forsøg, som viser, at større tilskud med magnesium kan lindre hovedpine og migræne. Det er dog vigtigt, at diverse tilskud er i en form og i en kvalitet, som kroppen kan optage, så magnesium når helt ind i cellerne, hvor det regulerer et hav af enzymprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, som er skrevet af forskere fra Milano i Italien.

Langt de fleste tilfælde af hovedpine og migræne står alene, uden at symptomerne er følgevirkning af anden sygdom. Det gælder også spændingshovedpine, Hortons hovedpine (klyngehovedpine) og migræne. Det er også velkendt, at disse former for hovedpine og migræne kan udløses af stress og hormonelle forandringer som PMS og menopause.
Ifølge forfatterne bag den nye oversigtsartikel kan tilskud med magnesium være et godt alternativ til traditionel smertebehandling, der er forbundet med mange bivirkninger. Samtidig kompenserer disse magnesiumtilskud for den mangel, som er årsagen til hovedpine og migræne. Tilskud med magnesium er i det hele taget en oplagt og enkel terapi, som de fleste tåler godt – inklusive børn, gravide og ældre.

Magnesium har mange funktioner og findes primært inde i cellerne

Magnesium, som er et af de mineraler, vi skal have mest af, har vital betydning for nerveimpulser, muskelsammentrækning, blodtryk, blodsukker, knogler, syntese af DNA, opretholdelse af elektrolytbalance, aktivering af D-vitamin og mange andre funktioner.
Cirka halvdelen af kroppens magnesiumbeholdning findes i knoglerne, og resten findes i nerveceller, muskler, lever og andet blødt væv. Det meste magnesium findes inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.
Gennem de sidste tyve år har forskerne beskrevet de forskellige magnesiumtransportere og magnesiumkanaler i cellemembranerne. Men det har været en gåde, hvordan magnesium arbejder inde i cellerne. Det har forfatterne bag den nye oversigtsartikel i Nutrients set nærmere på.

Optagelse og regulering af blodets magnesiumniveau

Magnesium optages i tyndtarmen. I nyrerne bliver 80 procent af blodets magnesium filtreret i glomerulus. Det er et fint bundt af hårkar, hvorigennem urinudskillelsen foregår, og mere end 95 procent af den filtrerede magnesium bliver genabsorberet i dette system. Hvis der mangler magnesium, genabsorberes der mere i glomerulus, og der genabsorberes mindre, hvis der er høje niveauer af magnesium i blodet. Ved større mangler fungerer knoglerne som en mineralbank, hvorfra der sendes magnesium ud i blodet.
På den måde reguleres niveauet af magnesium i blodet nøje ved hjælp af optagelsen i tyndtarmen, nyrernes udskillelse og knoglernes bufferfunktion. Men selvom kroppen kan regulere blodets magnesiumniveau på flere måder, viser det sig, at mangler alligevel er udbredte.

Magnesiumkilder og årsager til udbredte mangler

Der findes magnesium i kerner, mandler, nødder, frø, bønner, fuldkorn, kål og andre grøntsager. Men i dag får de fleste i de vestlige lande mindre end de officielle anbefalinger, som i Danmark er sat til 375 mg. Det skyldes hovedsagelig udpint jord, raffinering af fødevarer og ensidige kostvaner. Mangler kan også skyldes en dårlig optagelse eller for stor udskillelse gennem nyrerne. Stress, stimulanser og medicin kan desuden øge behovet.
Det er dog svært at måle kroppens magnesiumstatus, da det kun er omkring én procent, som findes i blodet, og det meste findes intracellulært. Det nærmeste man kan komme en vurdering af kroppens magnesiumstatus er såkaldte fuldblodsanalyser, hvor man måler magnesiumindholdet inde i cellerne. I nogle tilfælde kan en magnesiummangel også være maskeret, hvis knoglerne forsyner blodet med magnesium. Det kan gå i en periode, men på sigt øges risikoen for knogleskørhed, da magnesium bidrager til, at knoglecellerne optager calcium.

Hvorfor skal man give magnesiumtilskud ved hovedpine og migræne?

Magnesium bidrager til at forebygge eller lindre hovedpiner og migræne på flere fronter.
Som nævnt indgår magnesium i over 300 enzymprocesser, som er vitale for de fleste cellefunktioner, inklusive nervecellerne. Mangel på magnesium kan derfor føre til ubalancer i frigørelsen af forskellige neurotransmittere, blodkarsammentrækning, muskelsammentrækning og andre reaktioner, som kan føre til hovedpine og migræne, inklusive migræne med aura.
En af magnesiums vigtigste funktioner er at sidde som en bolt eller dørmand i cellemembranens calciumkanal. Her sørger magnesium for, at det meste calcium lukkes ind i knogleceller, mens calciumkoncentrationen bør være meget lille i nerveceller, muskler og andre bløde væv. Hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for mange calciumioner ind i nervecellerne. Overfloden af calciumioner kan således overstimulere nervecellerne, så de går i krampe og på anden vis opfører sig uhensigtsmæssigt.
Magnesium er involveret i kontrollen af NDMA glutamate receptorerne i nervecellerne, som spiller en vigtig rolle i nervesystemets smertetransmission.
Magnesium bidrager også til at regulere hjernens blodgennemstrømning og til at forebygge lokale inflammationer.
Magnesiummangel er derfor involveret i mange neurologiske sygdomme, som også inkluderer Alzheimers syge og Parkinsons syge.

Tilskud med magnesium som effektiv terapi

Der er efterhånden adskillige studier, som afslører, at patienter med hovedpine og migræne mangler magnesium i blodet, rygmarvsvæsken og visse dele af hjernen. Det gælder også patienter, som har migræne med aura. Forskerne påpeger desuden, at der kan være en systemisk mangel på magnesium hos disse patienter.
Den terapeutiske effekt af tilskud med magnesium til patienter med hovedpine er vist i adskillige dobbeltblinde, placebokontrollerede, randomiserede studier.
Det er i forvejen kendt, at magnesiumniveauerne i de røde blodlegemer hos kvinder, der lider af PMS (præmenstruelt syndrom), er lavere end hos kvinder, der ikke lider af PMS. I denne forbindelse omhandlede et studie 20 kvinder, som led af migræne i forbindelse med PMS. Den ene gruppe fik 360 mg magnesium fra ægløsning til menstruationens begyndelse over to cyklusser. Den anden gruppe fik placebo. Dette viste sig, at tilskud med magnesium reducerede hyppigheden og styrken af hovedpine ifølge et smerteindeks.
I et andet forsøg deltog der i 81 migrænepatienter, som enten fik 600 milligram magnesium daglig eller placebo i en periode på 12 uger. I løbet af uge 9-12 faldt migræneanfaldene i magnesiumgruppen med 41,6 % mod 15,8 % i placebogruppen.
Et studie på børn og unge i alderen 2-17 år, som fik 9 mg magnesium/kg daglig eller placebo, afslørede også, at tilskud havde en signifikant positiv effekt på dage med hovedpine.
En meta-analyse fra 2016 har også afsløret, at tilskud med magnesium har en terapeutisk effekt. Meta-analysen omhandlede 11 studier, hvor patienter med akutte migræneanfald fik intravenøse magnesiumtilskud og 10 studier, hvor man undersøgte magnesiums forebyggende effekt på migræne. I det store hele afspejlede meta-analysen, at tilskud med magnesium har en positiv effekt i den akutte og forebyggende behandling, og at magnesiumtilskud kan reducere dagene med migræne med 22-43 procent.
Ifølge den nye oversigtsartikel i Nutrients tyder adskillige studier på, at tilskud med magnesium ikke alene kan reducere antallet af dage med hovedpine og migræneanfald, men også deres varighed og styrke samt reducere behovet for akut medicin.
De daglige doser til voksne har som regel ligget på 360-600 mg daglig, og den optimale effekt kommer ofte efter nogle uger.
Forfatterne henviser også til et studie, hvor magnesiumtilskud til migrænepatienter ikke havde nogen effekt, men tværtimod gav bivirkninger som diarre. Dette skyldes, at magnesiumtilskuddet ikke blev optaget godt nok, og forfatterne kommer derfor ind på, at tilskud bør være i en kvalitet, som kan optages i tyndtarmen og trænge helt ind i cellerne

Kvaliteten af tilskud er afgørende

I praksis bruger man magnesiumsalte til at behandle magnesiummangel, og disse kan være organiske eller uorganiske, som fremgår af følgende:

Uorganiske magnesiumsalte:

• Carbonate, chloride, oxide, sulfat

Organiske magnesiumsalte:

• Acetate, aspartate, citrate, gluconate, lactate, pidolate

Nogle magnesiumtilskud indeholder både organiske og uorganiske former, som giver en bedre udnyttelse. Det er dog ikke alle magnesiumtilskud, der optages lige godt i kroppen, og hvis de passerer uopløst gennem tarmsystemet, skal man ikke forvente nogen effekt. Derfor kan man komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. For den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium i tyndtarmen.
Magnesiumoxid, som findes i mange tilskud samt Magnesia mod forstoppelse, er svært at optage, og forbindelsen virker primært i tarmen.
I henhold til de omtalte studier kan migrænepatienter eventuelt indtage tilskud med 200 mg magnesium til hovedmåltiderne tre gange daglig i 12 uger eller i længere tid, hvis det har en positiv effekt.

Referencer:

Jeanette A. Maier et al. Headaches and Magnesium: Mechanisms, Bioavailability, Therapeutic Efficacy and Potential Advantage of Magnesium Pidolate. Nutrients. 2020

Anna E. Kirkland et al. The Role of Magnesium in Neurological Disorders. Nutrients 2018

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Mauskop A, Varughese J.: Why all migraine patients should be treated with magnesium. Journal of Neural Transmission 2012

A Peikert et al. Prophylaxis of Migraine with Oral Magnesium: Results from a Prospective, Multi-Center, Placebo-Controlled and Double-blind Study. Cephalalgia 1996

https://politiken.dk/forbrugogliv/livsstil/art5041849/Et-skævt-bid-kan-give-dig-migræne