I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere

Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.

- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige

Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

Det siges, at E-vitamin er en kraftig antioxidant, der modvirker rynker, reducerer degeneration af led ved gigtsygdomme og endda beskytter mod åreforkalkning og kræft. Men der har også været modstridende resultater i forskningen af E-vitamin, og den positive effekt har nærmest været et spørgsmål om held. I denne forbindelse har et internationalt forskerhold nu vist, at effekten af tilskud med E-vitamin ikke er baseret på selve vitaminet, men på effekten af en E-vitaminafhængig metabolit, som dannes i leveren. Forskerne ser derfor et stort potentiale i individuelle behandlinger med E-vitamin, som tager hensyn til den enkeltes udnyttelse og omsætning. Tilskud med E-vitamin bør desuden være i en naturlig form for at sikre den bedste udnyttelse.

Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til dårlig sårheling, sart hud, bumser, eksem, andre hudsygdomme og hårtab. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

– men er opreklameret i energidrikke og morgenmadsprodukter

B6-vitamin har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, hormonbalancen og andre livsvigtige funktioner. Mange energidrikke og morgenmadsprodukter er tilsat B6-vitamin som en ”energibooster” eller signalering af, at produktet er sundt. Men her skal man vogte sig, da disse produkter ofte indeholder en masse sukker og koffein, som belaster blodsukkeret og nervesystemet. Det er altså bedst at få B6-vitaminet gennem en alsidig og sund kost, og så tage tilskud, hvis der er særlige behov. Det kan for eksempel gælde strikse vegetarer, gravide, ammende og ældre.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.