Optimer cellernes energiomsætning og opbygning af muskler - med Q10 og magnesium

Cellernes energiomsætning foregår inde i nogle små kraftværker, som hedder mitokondrier, og deres beskaffenhed er altafgørende for energiniveauet og helbredet. Derfor skal mitokondrierne forsynes med alle de nødvendige næringsstoffer, hvor Q10 og magnesium spiller en særlig stor rolle.

Når vi har spist eller drukket, transporteres de energigivende stoffer fra kulhydrat, fedt og protein med blodet ud til de forskellige celler. Selve forbrændingen foregår inde i mitokondrierne ved hjælp af Q10 og den ilt, som vi indånder. Q10 indgår i den såkaldte elektrontransportkæde, og i første omgang danner mitokondrierne kemisk koncentreret energi i et molekyle, der hedder ATP (adenosintrifosfat). Når der for eksempel skal bruges energi til vejrtrækning, muskelarbejde eller tankevirksomhed spaltes ATP, og derved frigøres energien.

Den enorme energiomsætning og mitokondriernes mange funktioner

Da det er forskelligt, hvor meget energi de enkelte celler bruger, varierer antallet af mitokondrier fra en enkelt og op til et par tusinde afhængigt at vævstype. Hjertet, musklerne, hjernen, leveren, nyrerne, samt æg- og sædceller har et særlig stort energibehov, og derfor er der særlig mange mitokondrier i celler herfra.
På det mikroskopiske plan er energiomsætningen enorm, da et voksent menneske består af omkring 1013 (10.000.000.000.000) celler, og mange celler indeholder omkring 1 milliard ATP molekyler, som er produceret af de travle mitokondrier og Q10.
Mitokondrierne har mange andre livsvigtige funktioner, som blandt andet omfatter celledeling, calciumsignalering og overvågning af vækst. Mitokondrierne varetager også programmeret celledød (apoptose), når cellerne er udslidte eller der er opstået DNA-skader, hvilket i værste fald kan være kræftfremkaldende. Så det siger sig selv, at mitokondrierne skal have optimale arbejdsbetingelser.

Vi danner selv Q10, men mange faktorer nedsætter produktionen

Vi danner selv det meste Q10, men evnen forringes med alderen, og mange mærker det især efter 50-årsalderen i form af dalende vitalitet. Stress, visse sygdomme og kolesterolsænkende medicin kan også føre til faldende Q10 niveau. Samtidig er Q10 en vigtig antioxidant, og dette har stor betydning for beskyttelse af celler, mitokondrier og kredsløbet. Kroppens indhold af Q10 er ofte lavt ved forskellige sygdomme og tilstande, hvor der netop er brug for co-enzymet.

Aldringsprocesser og mitokondriesygdomme

Mange aldringsprocesser skyldes dårligt fungerende mitokondrier og nedsat energiomsætning. Egentlige mitokondriesygdomme drejer sig især om neurologiske forstyrrelser, og der kan også optræde migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi, hvor det det ofte er nødvendigt med større tilskud af Q10, som fordeles over dagen. Flere forskere antager desuden, at mitokondrierne fungerer dårligt ved kræft.

Tilskud med Q10

Det er muligt at kompensere for den faldende egenproduktion eller dårlige udnyttelse af Q10 gennem tilskud. Men da kroppen har svært ved at optage Q10 fra tilskud, er det bedst at vælge produkter, hvor der er dokumentation.

Magnesiums rolle i energiomsætning og andre processer

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, som blandt andet har betydning for mitokondriernes funktion, dannelsen af ATP, blodsukkeret, nervesystemet, hjertet, blodtrykket, knogler og dannelse af proteiner.
Hvis der mangler magnesium, går det ud over mitokondriernes evne til at danne energi i form af ATP, og de mange følgevirkninger på helbredet sammenlignes med den rullende snebold.

Mitokondriefunktioner, muskelopbygning og kræftforebyggelse

Læge og ph.d. forsker Rhonda Patrick har nærmere undersøgt forholdet mellem mitokondriernes energiomsætning og opbygning af muskler. I denne forbindelse kan man øge iltomsætningen på to måder:

• Man kan øge det totale antal mitokondrier i cellerne gennem intervaltræning med høj intensitet. Men her kræver dannelsen af nye mitokondrier tilstrækkelig magnesium.
• Man kan øge mitokondriernes effektivitet samt evne til at producere ATP og reparere skader. Dette kræver også magnesium. Som allerede nævnt afhænger mitokondriernes effektivitet også af Q10.

Ifølge Rhonda Patrick og andre forskere er der også en sammenhæng mellem optimale mitokondriefunktioner, apoptosis og kræftforebyggelse.

Almindelige årsager til magnesiummangel

Det antages, at vi for hundrede år siden fik omkring 500 mg magnesium daglig gennem føden, og at mange i dag kun får 150-300 mg.
Ifølge Rhonda Patrick skyldes det især en raffineret kost, der er rig på kalorier og fattig på næringsstoffer. Magnesiummangel kan også forårsages af stress, søvnmangel, for meget alkohol og andre stimulanser, for meget calcium (fra mejeriprodukter og tilskud), vanddrivende medicin, østrogenbehandling, statiner mod forhøjet kolesterol samt forhøjet insulin, der ofte er et forstadie til metabolisk syndrom og diabetes 2.

Magnesium, blodsukker og mitokondrier

Diabetes 2 spreder sig som en epidemi, hvor mangel på magnesium og andre næringsstoffer spiller en stor rolle. Magnesium kontrollerer glukoseoptagelse og insulinniveau via forskellige magnesiumholdige enzymer, der fungerer som tænd- og slukmekanismer og er ansvarlige for, at cellernes insulinreceptorer fungerer optimalt. Magnesium er altså både vigtig for et stabilt blodsukker, og at mitokondrierne kan omdanne blodsukker til den nødvendige energi. Chrom er også altafgørende for et stabilt blodsukker.

Magnesiummangel og symptomer

Det er svært at måle kroppens magnesiumstatus, da det kun er én procent af kroppens beholdning, som findes i blodet. Resten findes i knogler og bløde væv. Da magnesium desuden befinder sig inde i cellerne, er det kun fuldblodsanalyser, som kan give et nogenlunde troværdigt billede. Urinprøver og spytprøver er også usikre.
Ikke desto mindre kan tidlige tegn på magnesiummangel ofte være et eller flere symptomer som hovedpine, træthed, dårlig søvn, muskelkramper, forstoppelse, nedsat appetit og kvalme. Kronisk magnesiummangel kan føre til alvorligere tilstande som forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser, neurologiske forstyrrelser, afkalkning af skelettet og muligvis øget risiko for diabetes og kræft.

Magnesiumkilder og behov

Gode kilder til magnesium er især kerner, mandler, nødder, frø, fuldkorn, kål, bønner og andre grønsager. Dagligt referenceindtag er sat til 375 mg. Men flere forskere mener, at det daglige indtag nærmere bør være omkring 500 mg, som vi fik før industrialiseringen.
Det er selvfølgelig bedst at få nok magnesium gennem en alsidig, sund kost, som også bidrager med fibre og andre nærtingsstoffer. Men hvis man har nogle af ovenstående symptomer eller et øget behov på grund af stress og andre faktorer, kan det være en fordel at supplere med tilskud af en høj kvalitet, som kroppen har let ved at optage og udnytte.

Vidste du at Calcium, vitamin D og K2 vitamin også arbejder sammen med magnesium?

Referencer:

http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2015/12/28/magnesium-atp.aspx

Ruy Lopez-Ridaura et al: Magnesium Intake and Risk of Type 2 Diabetes in Men and Women. Diabetes Care

Pernille Lund: Q10 – fra helsekost til epokegørende medicin