Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

Vi udsættes alle for luftforurening. Mere eller mindre. Men nu viser et nyt studie, at tilskud med E-vitamin og omega-3 fedtsyrer virker som en dynamisk duo, der i højere grad beskytter cellerne og kredsløbet. Det skyldes blandt andet, at E-vitaminet er en kraftig antioxidant, og at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

- men kun få præparater virker

Planteekstrakten Ginkgo biloba indeholder nogle biologisk aktive stoffer, som virker kredsløbsfremmende ved at fortynde blodet og udvide blodkarrene. Men en undersøgelse af 29 forskellige Ginkgo-præparater afslørede, at kun 10% af de undersøgte præparater indeholdt rigtig Ginkgo-ekstrakt. Det problem kan man undgå ved at anvende Ginkgo biloba-præparater, der er registreret som lægemidler.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, hvor kost og livsstil betyder meget. I henhold til en ny meta-analyse ser det ud til, at tilskud med fiskeolier, folinsyre og Q10 er blandt de næringsstoffer, som er bedst til at reducere risikoen. Man skal samtidig være opmærksom på, at tilskud ikke har nogen særlig effekt, hvis dosis er for lille, eller hvis kvaliteten er dårlig.

- også hos rygere

Det har længe været kendt, at K2-vitamin har betydning for kredsløbet og knoglesundheden. Ifølge et nyt studie tyder det på, at K2-vitamin også kan reducere risikoen for at rygere og nikotinbrugere får hjertekarsygdomme. Det skyldes, at K2-vitamin modvirker oxidativ stress og åreforkalkning. Forskerne kommer derfor ind på, hvor vigtigt K2-vitamin er for folkesundheden, hvilket også inkluderer usunde befolkningsgrupper som rygere.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, og det viser sig, at en alarmerende mangel på K2-vitamin bidrager hertil. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Open Heart. Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan K2-vitamin regulerer kroppens calciumfordeling, og hvordan mangler øger risikoen for åreforkalkning, arteriel stivhed, insulinresistens og hjertesvigt. På den anden side har tilskud med K2-vitamin vist sig at forbedre kredsløbet og hjertesundheden på flere fronter. Tilskud kan også have en positiv effekt ved inflammationstilstande og diabetes-2. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt K2-vitamin, og at flere medicintyper hæmmer kroppens udnyttelse af K2-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for?

Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.

Q10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

Selen har betydning for stofskiftet, immunforsvaret, kredsløbet og kræftforebyggelsen. Fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, men vi kan ikke få nok ved at spise 200 gram fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse. Da jorden i Europa tilmed er udpint og fattig på selen, er det efterhånden svært at få de optimale mængder af dette næringsstof gennem føden. Den førende selenforsker Margaret Rayman sætter en direkte forbindelse mellem det faldende selenindtag og den øgede forekomst af kræft, gigt, barnløshed og mange andre sygdomme. Så hvad kan man gøre for at få nok selen?

Selen indgår i nogle enzymer, som aktiverer stofskiftehormonerne. Selen indgår også i en række antioxidanter, der beskytter celler og kredsløb mod skader forårsaget af frie radikaler. Derudover er selen afgørende for optimal udnyttelse af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning. Men i mange europæiske lande er selenindtaget for lavt, især grundet udpint jord. Og kroppens egenproduktion af Q10 daler drastisk med alderen. Dette kan føre til stofskifteforstyrrelser, åreforkalkning, træthed og andre mangeltilstande. Det tyder dog på, at tilskud af selen og Q10 har en positiv effekt på stofskiftehormonerne, kredsløbet, livskvaliteten og levetiden. Det fremgår af et opfølgende kontrolleret studie, som er publiceret i BMC Medicine.