B3-vitaminmangel øger risikoen for demens, neurologiske sygdomme og aggressioner

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

B3-vitamin (niacin) findes især i proteinholdige fødevarer som kød, fisk, nødder, fuldkorn og bælgplanter. Derudover kan leveren syntetisere B3-vitamin ud fra aminosyren tryptofan samt B6-vitamin, som også bør tilføres gennem kosten.
B3-vitamin har betydning for cellernes energiomsætning som en del af co-enzymet NAD. B3-vitamin har også betydning for kredsløb, blodsukker, hud, slimhinder og ikke mindst hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed.
Pellagra er den klassiske mangelsygdom, som er kendetegnet ved diarre, dermatitis (atopisk eksem) og demens. Sygdommen kan senere medføre hjertesvigt og død, hvis der ikke sættes ind med behandling.
Andre mentale symptomer på pellagra kan være søvnbesvær, træthed, hovedpine, forvirring, dårlig koncentration, angst og aggressivitet. Det tyder desuden på, at flere af de pågældende mentale symptomer også kan optræde ved mindre mangler på B3-vitamin, hvor der ikke er konstateret pellagra.
Mangel på B3-vitamin er mest udbredt i fattige områder, hvor kosten hovedsagelig består af majs og raffineret hvede. Mangel på B3-vitamin kan også forekomme ved mangel på tryptofan samt højt blodsukker, alkoholmisbrug, leversygdomme, aldringsprocesser, vanddrivende medicin, immunhæmmende medicin og visse tarmlidelser som Crohns syge.
Men ifølge nogle forskere findes den største praktiske årsag ofte i forbindelse med DNA-variationer, som gør det vanskeligt for cellerne at binde NAD. Derfor har disse mennesker fra naturens hånd et meget større behov for B3-vitamin end andre.

• B3-vitamin kaldes også niacin - en fællesbetegnelse for de to former nikotinsyre og nikotinamid.
• B3-vitamin omdannes til coenzymet NAD (nikotinamid adenin dinukleotid) i leveren.
• NAD er involveret i mere end 400 biokemiske reaktioner.
• Det er almindelig kendt, at NAD har vital betydning for energistofskiftet i nerveceller og andre celler.
• NAD har desuden betydning for anabolske (opbyggende) processer og reparation af ødelagt DNA.

Demens og Alzheimers sygdom

Flere studier har afsløret, at forvirring og demens kan være tegn på B3-vitaminmangel.
Alzheimers sygdom, som er den største årsag til demens, skyldes nedbrudte nerveceller i flere områder af hjernen. Der er også mangel på signalstoffet acetylkolin, som har betydning for hjernecellernes kommunikation.
Et studie fra 2004, som er publiceret i Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry, har fundet, at personer, som indtager mere B3-vitamin gennem kost eller tilskud, har en mindre risiko for at udvikle kognitivt forfald og Alzheimers sygdom.
Ifølge et amerikansk studie fra 2018 kan en særlig B3-vitaminform (nicotinamide riboside) forebygge de neurologiske skader ved Alzheimers sygdom og derved have en positiv effekt.
Anden forskning afslører desuden, at B3-vitamin kan booste nerveceller og reparere ødelagte nervecellers DNA.

Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom, også kaldet rystesyge, er en udbredt kronisk sygdom i nervesystemet, hvor nervecellerne nedbrydes. Symptomerne skyldes mangel på signalstoffet dopamin, som hjernen hele tide bruger til kontrol af diverse bevægelser. Man har fundet, at patienter med Parkinsons sygdom har mindre B3-vitamin i blodet, hvilket kan skyldes bivirkninger fra medicin og andre faktorer. Man har også fundet, at tilskud med B3-vitamin kan reducere træthed samt forbedre humøret og håndskriften. Det fremgår af et studie fra 2021, som er publiceret i Frontiers in Aging Neuroscience. Forskerne antager derfor, at B3-vitamintilskud til patienter med Parkinsons sygdom har potentiale til at forbedre livskvaliteten og til at bremse udviklingen af sygdommen.

Skizofreni

Fra 1942 iværksatte amerikanerne en obligatorisk fødevareberigelse med B3-vitamin for at forebygge pellagra. Omkring ti år efter bemærkede den canadiske biokemiker, læge og psykiater Abram Hoffer ligheder mellem pellagra og skizofrene patienter, som han havde i behandling. Hoffer antog derfor, at de skizofrene patienter havde brug for mere B3-vitamin. Efterfølgende behandlede Hoffer over 10.000 skizofrene patienter med B3-vitamin, hvor adskillige af dem fik det meget bedre. Hoffer har også skrevet flere bøger om orthomolekylær medicin, hvor man giver tilskud med niacin og andre vitaminer og mineraler i større terapeutiske doser ved skizofreni og mange andre sygdomme.
Ifølge Hoffer kan skizofreni blandt andet skyldes toksinet adrenochrome, som er oxiderede derivater af adrenalin. Ifølge Hoffer kan B3-vitamin netop reducere adrenochrome, og vitaminet kan også regulere dopamin og andre neurotransmittere.
Hoffer gav de skizofrene patienter meget store doser B3-vitamin i form af nikotinsyre (100 - 1.000 mg 3 gange daglig) med langsom optrapning for at undgå ”niacin flush” med varme og rødme i ansigtet. De høje doser nikotinsyre skulle på denne måde være trygge at indtage, og Hoffer brugte terapien i over 60 år uden alvorlige bivirkninger.

Aggressioner, drab og kannibalisme

Ifølge forskeren Gerard Baumgart og flere epidemiologiske undersøgelser er utilstrækkelige majsbaserede diæter forbundet med en højere forekomst af aggressioner, drab og selvmord hos mennesker.
Et studie fra Universitetet i Strasbourg afslørede tilmed, at hamstere, som får en ensidig majsbaseret diæt uden B3-vitamin, dræbte deres søskende og afkom. Det viste sig efterfølgende, at tilskud med B3-vitamin fuldstændig eliminerede hamsternes aggressive og kannibalistiske adfærd.

• Neurologiske sygdomme og aggressiv, voldelig adfærd er blevet mere udbredt.
• Derfor bør man ifølge lægen og psykiateren Abram Hoffer og andre forskere på området afprøve tilskud med større doser B3-vitamin som led i behandlingen.

Behov og tilskud

RI til voksne er 16 mg, og denne dosis forhindrer mangelsygdommen pellagra. Men som nævnt kan nogle mennesker have et meget større behov af flere årsager, og derfor har de brug for terapeutiske doser.
Tilskud med B3-vitamin (niacin) findes i to former: nikotinsyre og nikotinamid.
Nikotinsyre går hurtigst i blodet og har den største terapeutiske effekt. Men det er også nikotinsyre, der i større mængder kan give harmløs ”niacin flush” med rødme og varme i ansigtet. Derfor bør man altid starte med lave doser nikotinsyre og trappe op til de højere terapeutiske doser.
Man kan også vælge tilskud med B3-vitaminformen nikotinamid, men den terapeutiske effekt er ikke så god ved større mangler.
Tilskud med B3-vitamin bør som regel indtages med andre B-vitaminer til et måltid og adskilt fra syreneutraliserende medicin for at få den bedste udnyttelse og optagelse.
Gravide bør dog ikke indtage store doser niacin, da det kan skade fostret.

Referencer:

Sasa Rediz, Vikas Gupta. Niacin Deficiency. StatPearls (internet) 2022

Ed Adamczyk. Study: Vitamin B3 variant could help Alzheimer´s patients. UPI 2018

Raymond Chong et al. Niacin Enhancement for Parkinson´s Disease: An Effectiveness Trial. Frontiers in Aging Neuroscience. 2021

Mawson A, Jacobs K. Corn consumption, tryptophan, and cross-national homicide rates. Orthomolecular Psychiatry 1978

Penberthy. WT. Niacin rescues cannibalistic hamsters. The historical significance of 1940s mandatory niacin enrichment. OMS 2017