Skip to main content

Er C-vitamin lige så effektivt som motion for overvægtiges kredsløb?

Er C-vitamin lige så effektivt som motion for overvægtiges kredsløb?Det er der meget, der tyder på, da et studie har afsløret, hvordan tilskud med C-vitamin reducerer sammentrækningen af blodkar, som er forhøjet hos overvægtige, og som øger risikoen for kredsløbssygdomme.

Formålet med studiet var at undersøge, hvilken effekt vitamin C og motion har på proteinet endothelin-1, som har en sammentrækkende effekt på de små blodkar. Proteinet er forhøjet hos overvægtige. Det bevirker, at de små blodkar trækker sig sammen, så kredsløbet og blodforsyningen bliver dårligere, og risikoen øges for diverse kredsløbssygdomme.

PhD forskeren Caitlin Dow ledte studiet, hvor der deltog 35 overvægtige/fede voksne, som blev delt op i to grupper. I en periode på tre måneder fik den ene gruppe et dagligt tilskud med 500 mg C-vitamin, og den anden gruppe skulle foretage daglige spadsereture.
Forskerne fandt, at tilskud med C-vitamin reducerede endothelin-1 relateret sammentrækning af de små blodkar lige så meget som motion.

Det er almindelig kendt, at motion er godt for kredsløbet. Ikke desto mindre har mange overvægtige svært ved at inddrage motion i de daglige rutiner. Ifølge forskerne kan det ofte være mere realistisk at tage tilskud med C-vitamin for at forbedre kredsløbet, selvom det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Fakta om C-vitamin og tilskud

C-vitamin findes især i frugter og bær samt grønsager som kål, peberfrugt, peberrod, spinat, hvidløg og krydderurter. Der er mest C-vitamin i friske råvarer.

I valget af tilskud anbefales syreneutrale produkter.

Tilskud med 500-750 mg C-vitamin indeholder til eksempel lige så meget C-vitamin som 10-15 appelsiner eller 50-75 æbler.

Reference:

Savannah, GA. Vitamin C: The Exercise Replacement? The American Physiological Society Press Release. 2015


 

  • Oprettet den .