Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og selvom behandlingerne er blevet bedre, er der stadig mange, der dør af sygdommen. Et svensk-tysk studie har nu afsløret, at et lavt selenindhold i blodet giver en dårligere prognose. Samtidig kan et højere selenindhold i blodet øge chancen for at overleve brystkræft. Det er derfor problematisk at selenmangel er så udbredt i Europa. Ifølge forskerne bag det nye studie kan en måling af selenindholdet i blodet derfor bruges til at optimere blodets indhold og derigennem forbedre behandlingen.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

- eller får du for meget?

På verdensplan er jernmangel den hyppigste ernæringsbrist, og den mest almindelige årsag til anæmi (blodmangel). Jernmangel kan give træthed, svimmelhed, bleghed, nedsat modstandskraft, hårtab og mange andre symptomer. Børn kan få nedsat vækst og indlæringsproblemer. Kraftige menstruationer, graviditet, vegetarkost, mangel på C-vitamin, syreneutraliserende medicin, inflammatoriske tarmsygdomme og cøliaki kan forårsage jernmangel. På den anden side kan for meget jern katalysere dannelsen af farlige frie radikaler, der angriber vores celler, så vi må heller ikke få for meget jern. I det følgende kan du derfor læse mere om jern, og hvor meget det betyder for helbredet.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

Kronisk hjertesvigt er et klinisk syndrom, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, og tilstanden er ofte livstruende. I et nyt studie, som er publiceret i Journal of The American Heart Association, kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan forbedre hjertets pumpeevne og derved være et nyt potentiale i behandling af hjertesvigt. Studiet er i tråd med et andet nyt studie publiceret i Diabetes Care, som omhandler, hvordan mangel på magnesium hænger sammen med hjertesvigt, atrieflimmer og andre komplikationer ved diabetes 2.

Q10 er et enestående stof, der indgår i cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen, og det gør os mere sårbare. Kolesterolsænkende medicin og visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I en ny oversigtsartikel har en gruppe forskere nu gransket flere hundrede Q10-studier, som er publiceret mellem 2010-2020. Forskerne konkluderer, at Q10 har særlig stor betydning for hjertet, kredsløbet, fertiliteten, muskler, øjne/syn og aldringsprocesser. Vi kommer også ind på migræne, kronisk træthedssyndrom og neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Da vi har svært ved at optage Q10, kan det altid svare sig at vælge tilskud i lægemiddelkvalitet.

Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.

Svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, er en forløber for eklampsi, hvor kramperne kan være livstruende for den gravide og fostret. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cureus, har man set nærmere på injektion med magnesiumsulfat som led i behandling af svær svangerskabsforgiftning og eklampsikramper. Denne behandling har man også indført i Danmark. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium under graviditeten, hvis man vil forebygge svangerskabsforgiftning.

Hovedmåltider er afgørende for et stabilt blodsukker, så man kan følge med i skolen. Grønsager og frugter indeholder C-vitamin, folinsyre, magnesium og mange andre gode næringsstoffer. Ifølge et nyt britisk studie har børn, som spiser morgenmad og frokost plus mere frugt og grønt et bedre mentalt helbred på flere parametre. Det er samtidig et faktum, at mange børn mistrives, og at mangel på næringsstoffer kan udløse eller forværre problemet. Derfor efterlyser forskerne en bedre sundhedspolitik på hjemmefronten og på skoler, som sikrer, at børnene får en sund kost, da det kan optimere deres mentale velvære og faglige potentiale.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Kontaktsportsgrene som fodbold og boksning er ofte forbundet med hovedkollisioner eller slag, som kan forvolde fysiske traumer og varige men. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of the International Society of Sports Nutrition, ser det ud til, at store tilskud med omega-3 fedtsyrer kan beskytte amerikanske fodboldspillere mod skader forårsaget af hovedtraumer. Der er tilmed en positiv effekt på kredsløb og led. Overdreven træning og elitesport kan desuden øge risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammationer og senere udvikling af neurologiske sygdomme. Derfor bør man også være velforsynet med antioxidanter som A-, C- og E-vitamin samt selen og zink, hvis man dyrker sport på højt plan.

Søvnapnø påvirker vejrtrækningen under søvnen, og sygdommen forringer patientens livskvalitet og helbred. Det tyder desuden på, at magnesiummangel er udbredt blandt patienter med søvnapnø, hvilket yderligere øger risikoen for systemisk inflammation, hjertekarsygdomme og metaboliske sygdomme. Det fremgår af en ny meta-analyse fra Charles Sturt University i Australien, hvor forskerne for første gang afklarer sammenhængen, og hvorfor patienter med søvnapnø kan have brug for ekstra magnesium.

- som stadig er den største dødsårsag

Kostens indhold af K1-vitamin og K2-vitamin reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdomme via flere mekanismer. Men der har været relativt få studier, som viser sammenhængen. I et dansk studie, publiceret i Journal of the American Heart Association, har forskerne derfor set nærmere på, hvordan kostens indhold af de to K-vitaminer hænger sammen med hospitalsindlæggelser som følge af åreforkalkning og hjertekarsygdomme. Så hvordan modvirker K-vitamin åreforkalkning, og hvor meget har vi egentlig brug for?

D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Der kommer flere ældre på verdensplan, og flere rammes af Alzheimers, som er den hyppigste årsag til demens. Derfor bør der være mere fokus på dette stigende helseproblem, som har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Ifølge en ny meta-analyse, ser det ud til, at tilskud med B-vitaminer kan forebygge eller forsinke det milde kognitive forfald hos ældre, som kan være tidlige tegn på Alzheimers. Det er tilmed en billig behandling med et stort potentiale for fremtiden.

- og nyt potentiale i forebyggelse og behandling

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne indgår i mange livsvigtige funktioner. Omega-3 fedtsyren DHA kan tilmed få kræftceller til at forgifte sig selv, fordi de ikke kan opbevare fedtsyren korrekt. Det fremgår af et nyt belgisk studie publiceret i Cell Metabolism, hvor forfatterne afklarer de nærmere mekanismer. Samtidig påpeger forfatterne, at tilskud med omega-3 fedtsyrer kan være relevant i kræftbehandlingen, da det gennemsnitlige indtag gennem kosten er alt for lille, og der er fare for udvikling af resistens over for lægemidler. Det nye studie kaster i det hele taget nyt lys over omega-3 fedtsyrernes kræfthæmmende virkninger.

Under 2. verdenskrig var fødevareforsyningerne mangelfulde, og i England ville man gerne vide, hvor lidt C-vitamin vi skal have for at forebygge den dødelige sygdom skørbug. Derfor blev der foretaget et drastisk eksperiment, som siden dannede grundlag for de nuværende anbefalinger af C-vitamin. Men nu har en gennemgang af det gamle studie afsløret, at det reelle behov for C-vitamin er større, og at WHO bør hæve de daglige anbefalinger. Så hvor meget C-vitamin har vi egentlig brug for, og hvad gør det godt for?

Fed fisk og fiskeolier indeholder en del omega-3 fedtsyrer i form af EPA og DHA, som har betydning for hjernen, nervesystemet, vores intelligens og den mentale sundhed. Men moderne kostvaner bevirker, at mange får for lidt af disse omega-3 fedtsyrer. Et hold forskere fra England har nu fundet, at tilskud med EPA-rige fiskeolier i 26 uger forbedrer den mentale præcision og reaktionstid hos raske, unge voksne. Det var ikke tilfældet med DHA-rige fiskeolier. Det overraskede forskerne, at EPA har større betydning for disse kognitive færdigheder.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer i Danmark, og derfor er det relevant at gøre mere ud af forebyggelsen. Ifølge et nyt amerikansk studie, som er publiceret i Gastroenterology, ser det ud til, at en større indtagelse af D-vitamin – især gennem kosten – kan beskytte mod tarmkræft, hvis man er under 50 år. Det ser samtidig ud til, at D-vitamin kan forebygge tarmpolypper, som i visse tilfælde kan udvikle sig til tarmkræft. Ifølge forskerne kan et højere indtag af D-vitamin derfor være relevant i selve forebyggelsen og som et billigt supplement til screeningtests, der blot handler om tidlig diagnose.

Med tiden kan diabetes type-1 forvolde skader på øjnene, og hvis de ikke opdages i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Diabetes, kan tilskud med omega-3 fedtsyrer i et halvt års tid regenerere ødelagte hornhindenerver. Forskerne antager derfor, at mere fed fisk i den daglige kost eller tilskud med fiskeolier kan være et lovende supplement til den almindelige behandling.

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.