Der har i årtier været fokus på D-vitaminets kræftforebyggende virkning, og ifølge et nyt studie gælder det især kvinder over 55 år. Det kan til dels skyldes, at kræft er flere år om at udvikle sig, og at vi med årene har vanskeligere ved at udnytte D-vitaminet.

Der er flere grunde til, at gravide har brug for mere folinsyre, og nu bør overvægtige være særlig opmærksomme, da vitaminet reducerer risikoen for, at deres børn også bliver overvægtige. Det fremgår af en nyt amerikansk studie, som er publiceret i JAMA Pediatrics.

For første gang har forskere fra Californien opdaget kobbers rolle i forbrændingen af fedt, og det fremmer mineralets ry som et essentielt næringsstof.

Melatonin, der mest er kendt som et søvnhormon, øger effekten af tamoxifen og reducerer bivirkningerne i efterbehandlingen af brystkræft. Man har længe kendt til melatonins kræftforebyggende egenskaber, og ved at pakke hormonet ind i små fedtbobler bliver tamoxifen i stand til at slagte endnu flere brystkræftceller. Det fremgår af et nyt iransk studie.

Ifølge et nyt studie, publiceret i British Journal of Nutrition, kan små zinkmangler medføre dårlig fordøjelse, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre symptomer. Zinkmangel bør derfor undgås, hvor folk med ensidige kostvaner samt veganere, vegetarer og ældre bør være særlig opmærksomme på at få nok.

Det kan svare sig at få nok omega-3 fedtsyrer fra kost eller tilskud. For det viser sig, at blodets indhold af omega-3 fedtsyrer er direkte forbundet med en lavere risiko for åreforkalkning og at dø af et hjerteanfald. Det fremgår af et større epidemiologisk studie, som har været publiceret i Jama Internal Medicine.

Kvinder, som spiser sundt, kan forebygge eller udskyde det fysiske forfald. Men hvilken kost har den bedste effekt? Og hvordan kan særlige næringsstoffer, som det er svært at få nok af gennem kosten, forbedre effekten?

Grå stær er en hyppig årsag til synsnedsættelse. Især hos ældre. Men ifølge et nyt studie, som er foretaget på tvillinger for at undersøge de genetiske og miljømæssige faktorer, fremgår det, at et højere indtag af C-vitamin kan have en forebyggende effekt på øjensygdommen.

Lave niveauer af D-vitamin i blodet er forbundet med højere risiko for brystkræft. Og brystkræftpatienter, som har optimale mængder D-vitamin i blodet, kan forvente en længere levetid i forhold til brystkræftpatienter med lave niveauer af D-vitamin i blodet. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i forebyggelsen af den frygtede sygdom?

Hvis du er gravid, er det nok en god ide at spise laks. For ifølge et nyt studie reducerer det risikoen for, at barnet får astma, som er meget udbredt. Men hvad er det egentlig i laksen, der forebygger astma, og hvad kan gravide gøre, hvis de ikke bryder sig om fisk?

Mangel på E-vitamin øger risikoen for nedsat fertilitet, åreforkalkning, blodpropper og Alzheimers. Kosten indeholder forskellige naturlige former, og der er stor forskel på effekten af tilskud, som både kan være naturlige og syntetiske.

Selenmangel øger risikoen for glutenintolerans/cøliaki, som øger risikoen for stofskiftesygdomme og vice versa. Da selenmangel både kan skyldes en mangelfuld kost og en dårlig optagelse, kan det hurtigt blive en ond cirkel.

- med fare for betændelse i bugspytkirtlen og andre komplikationer

Ifølge et nyt amerikansk studie forringer kronisk alkoholmisbrug bugspytkirtlens evne til at absorbere C-vitamin, og det disponerer for udvikling af betændelse i bugspytkirtlen og andre sygdomme. Mangel på visse B-vitaminer, kan yderligere skade bugspytkirtlen og øge risikoen for hjernebetændelse.

Ifølge et nyt britisk studie fører et højt blodsukkerniveau til sammentrækning af blodårerne, og dette kan belaste hjertet, hæve blodtrykket og reducere blodtilførslen til andre organer. Det er altså sukker, og ikke mættet fedt, der forårsager hjerte-karsygdomme. Derfor bør der være langt mere fokus på regulering af blodsukkeret gennem kosten og et livsvigtigt spormineral.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.

0vervægt eller fedme under graviditeten hænger sammen med D-vitaminmangel. Dette påvirker den gravides helbred i negativ retning, og på sigt øger det barnets risiko for svage knogler, overvægt, diabetes 2 og allergier.

Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme lige fra gigt, til diabetes 2 og kræft. Der har været mest fokus på EPA, men nu viser et nyt studie, at tilskud med DHA ser ud til at være mere effektivt til raske patienter med for meget mavefedt og subklinisk systemisk inflammation.

- men kun hvis de overlever turen gennem mavesyren

Sommeren og ferien kan være hård for maven, og mange tager mælkesyrebakterier, så der er mere at stå imod med. Men ifølge ny dansk forskning fra Københavns Universitet er der ikke meget belæg for, at sådanne præparater virker. Hvis man vil støtte den naturlige tarmflora, bør man derfor vælge præparater, hvor mælkesyrebakterierne først frigives, når de er nået helskindet frem til tyndtarmen.

Det er ikke tilfældigt, at der findes mere sklerose i tempererede zoner som i Danmark, for en væsentlig årsag er mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra solen i sommerhalvåret. Ifølge et nyt studie kan tilskud med D-vitamin derfor hjælpe sklerosepatienter, men det kræver, at indholdet i blodet er optimalt. Så hvor meget er der egentlig brug for?