Mangel på selen øger risikoen for nedsat fertilitet og komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Da selenmangel er udbredt, bør begge parter som udgangspunkt være velforsynet med dette livsvigtige spormineral, som har flere funktioner - lige fra undfangelsen til babyen kommer til verden.
I forbindelse med overgangsalderen oplever mange kvinder, at søvnmangel er det største problem. Det kan ikke alene medføre træthed, men også øge risikoen for overvægt, depression, nedsat modstandskraft, svage knogler, åreforkalkning og demens. Derfor kan det være en rigtig god ide at løse søvnproblemet med det naturlige stof melatonin og andre enkle tiltag.
Flere forsøg har vist, at større doser B-vitaminer kan bremse mild kognitiv svækkelse, der er et forstadie til demens og Alzheimers. Et nyere forsøg tyder dog på, at B-vitaminerne først bliver effektive, når kroppen er velforsynet med de omega-3 fedtsyrer, som findes i fiskeolier.
Det tyder nyere forskning på. Det er samtidig alarmerende, at mange børn fødes med mangel på D-vitamin eller får D-vitaminmangel senere hen, da D-vitaminet regulerer adskillige processer i hjernen.
Vi udsættes alle sammen for kviksølv, der findes vidt udbredt i naturen og miljøet. Ifølge en EU rapport koster kviksølvforgiftninger det danske samfund 750 millioner kroner årligt - alene som følge af de omkostninger, der er forbundet med nedsat IQ. Derfor bør vi begrænse påvirkningerne fra kviksølv. Og samtidig se nærmere på, hvordan selen beskytter mod det farlige tungmetal. Hvis der vel at mærke er nok selen i kroppen.
Der er indført nye EU-mærkningskrav til fødevarer og kosttilskud, og betegnelsen ”anbefalet daglig tilførsel” (ADT) er blevet erstattet af ”referenceindtag” (RI). Men hvad kan vi egentlig bruge værdierne til, og hvad er vores reelle behov for vitaminer og mineraler, hvis vi vil forebygge alvorlige sygdomme?
Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har adskillige undersøgelser afsløret, at vi mangler D-vitamin. Ikke desto mindre kan tilskud med D-vitamin gøre en forskel, og meget tyder på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger.
D-vitaminmangel er uhyre udbredt, og det øger risikoen for, at børn udvikler svage knogler, og at voksne får knogleskørhed.
D-vitaminet sørger for, at vi kan optage calcium fra tarmen, og at calcium bygges ind i knoglerne. Vi har naturligvis brug for D-vitamin og stærke knogler hele livet. Men alt for mange har faktisk porøse knogler og knogleskørhed, som hverken forårsager smerter eller ubehag – før det er for sent - på grund af brud og tilstødende komplikationer. En væsentlig årsag til knogleskørhed er den udbredte mangel på D-vitamin, som både kræver mere fokus i forebyggelse og behandling. Der er også mange børn der mangler D-vitamin. Det medfører, at knoglerne ikke opbygges til samme styrke, og det kan desværre få konsekvenser senere i livet.
Det er der meget, der tyder på, da et studie har afsløret, hvordan tilskud med C-vitamin reducerer sammentrækningen af blodkar, som er forhøjet hos overvægtige, og som øger risikoen for kredsløbssygdomme.
Det er almindelig kendt, at det nedsætter præstationsevnen og i værste fald kan være livsfarligt, hvis sportsudøvere ikke drikker nok vand. Men det kan være lige så farligt at drikke for meget vand, og der har været flere dødsfald som følge heraf ved forskellige sportsgrene.
Indtagelse af for meget vand i forbindelse med trekking og udholdenhedssport kan resultere i en fatal forstyrrelse i kroppens elektrolytbalance, som er afgørende for, at cellerne kan optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer, modtage nerveimpulser og opretholde væskebalancen. Elektrolytbalancen afhænger især af fordelingen mellem natrium (salt), kalium og klor. Men ved indtagelse af for meget vand, fortyndes det normale natriumniveau i blodet og elektrolytbalancen forstyrres.
Ved ønske om vægttab og opretholdelse af idealvægten spiller de rette proteiner, Q10 og brune fedtceller en afgørende rolle, da det i bund og grund handler om en effektiv forbrænding og energiudnyttelse.
Hvis du gerne vil tabe dig i det nye år, så kan du godt glemme alt om at tælle kalorier eller sveddryppende træning, hvis du ikke gider. I første omgang er det mere relevant at se nærmere på kroppens hvide og brune fedtvæv, og hvordan du øger fedtforbrændingen med enkle justeringer.
Mange års ensidig fordømmelse af kosttilskud ser nu ud til at virke. At befolkningen betaler prisen for det i form af forringet sundhed, er en anden sag – men de gentagne advarsler fra myndighederne har virket efter hensigten. Bagsiden af medaljen er et konstaterbart underskud på et af de absolut vigtigste næringsstoffer, D-vitamin, og det starter tidligt i livet. En endnu ikke offentliggort undersøglse af D-vitaminmangel hos nyfødte viser nemlig, at over halvdelen ligger under den grænse, som myndighederne anbefaler.
Forskere fra Odense Universitetshospital har målt D-vitamin i blodet fra navlestrenge fra 2.500 nyfødte. 56% af disse børn havde D-vitaminværdier, der lå under den normale anbefaling (s-25(OH)D under 50 nmol/L. For lidt D-vitamin er et problem i forhold til, om børnene får tilpas stærke knogler og iøvrigt vokser tilstrækkeligt, men vitaminet har desuden en lang række andre sundhedseffekter.
Migræne forpester tilværelsen for millioner af mennesker. Da lidelsen ofte skyldes mangel på to næringsstoffer eller udløsende faktorer i kost og miljø, kan man heldigvis gøre meget selv for at undgå sygdommen.
Folk med dissemineret sklerose (multipel sklerose), som lider af alvorlig træthed, kan måske blive hjulpet ved at tage tilskud af det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10.
Alvorlig træthed er et af de mest almindeligt forekommende symptomer i forbindelse med dissemineret sklerose. Ifølge statistikken lider op imod 80% af alle sklerose-patienter af træthed. Det bliver som regel værre i løbet af dagen, og den eneste medicinske behandling man kender, er amantadin og modafinil. Ingen af disse medikamenter har dog nogen nævneværdig effekt.
Programmet Sundhedsmagasinet på DR1 viste tirsdag den 5. januar et skræmmende billede af danskernes mangel på D-vitamin, og myndighedernes manglende vilje til at gøre noget ved problemet.
I programmet blev en række ansatte på et dansk rejsebureau testet for D-vitamin mangel. Stedet var valgt, fordi man sandsynligvis her rejste mere til solrige egne end de fleste danskere og derfor kunne formode, at de ansatte ville være bedre forsynet med D-vitamin.
Men det viste sig, at næsten halvdelen havde mangel på dette vigtige vitamin. Det er lidt chokerende, specielt fordi grænseværdien er på 50 nmol/L, når man måler hvor meget D-vitamin, der er i blodet. Mange førende forskere er enige om, at 50 nmol/L er utilstrækkeligt og i programmet blev der også gjort opmærksom på, at man skal op på 75 nmol/L for at få en god sygdomsforbyggelse.
Statiner gør andet end at sænke dit kolesterol. De hyppigt anvendte lægemidler har en række uønskede bivirkninger, men dem kan du forebygge ved samtidig at tage stoffet coenzym Q10.
Har din læge ordineret statiner til dig? Udmærket, for det skal siges, at disse lægemidler er ganske effektive, når det gælder kolesterolsænkning. Til gengæld - og det er ikke sikkert, at du ved dette - sænker de også kroppens indhold af coenzym Q10, som er et livsnødvendigt stof, vi behøver for at kunne danne energi i cellerne. Både coenzym Q10 og kolesterol dannes i leveren ud fra samme biokemiske grundsubstans. Ved at blokere for denne fælles syntesevej hæmmer statinerne både kolesterol- og coenzym Q10-produktionen. Det er i kølvandet på denne coenzym Q10-sænkning, at problemerne opstår. Kroppens celler kan ganske enkelt ikke danne tilstrækkeligt med energi til at fungere normalt, når de mangler stoffet.
Selv tidlige aldringsprocesser skader centrale dele af immunforsvaret, så vi bliver mere sårbare over for infektioner, inflammationer og kræft. Men nu viser flere studier, hvordan antioxidanter som vitamin C og selen kan rette op på skaderne.
Når immunforsvaret fungerer optimalt, er vi stort set uimodtagelige for smitte. Det er også immunforsvarets opgave at rense blodet for toksiner, destruere abnorme celler og forebygge kræft. Derfor er det livsvigtigt med et stærkt immunforsvar. Hele livet.
Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.
Forskere har påvist, at folk med ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) kan hjælpes med tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10.
Ikke-alkoholisk fedtleversygdom (også kendt som NAFLD, Non-Alcoholic Fatty Liver Disease) er en kronisk sygdom, som er karakteristeret ved inflammation i leveren. Sygdommen kan forværres (igennem fire gradvist tiltagende stadier) og ende med skrumpelever og leverkræft. NAFLD manifesterer sig ved en ophobning af fedt i levercellerne og rammer typisk diabetikere og folk, der er overvægtige. Der findes ikke nogen egentlig medicinsk behandling af sygdommen, men ny forskning viser, at det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 måske kan øge leverens fedtstofskifte og mindske inflammation.
Epokegørende forskning afslører, at hjernen renses for giftige affaldsstoffer, når vi sover. Men ved søvnforstyrrelser ophobes affaldsstofferne i hjernen, og det kan øge risikoen for demens, Alzheimers, slagtilfælde og mange andre lidelser. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn ikke virker, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en oplagt løsning med flere positive sideeffekter.
Ifølge den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, arbejder hjernen hårdt i løbet af den vågne tid, så vi kan være aktive og bearbejde alle de informationer, som vi får fra vores omgivelser. Hjernen er yderst energikrævende, og det høje stofskifte efterlader en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove.
Hvor naturlig og sund er vores mad egentlig? Det spørgsmål kan man godt stille sig, når man ser resultaterne fra et forsøg på Sygehus Vendsyssel. Her har en gruppe diabetespatienter fået det meget bedre af at spise gamle grøntsags-sorter. Disse gamle sorter virker lige så godt som medicin, siger forskerne bag undersøgelsen.
Forskerne bag forsøget havde fået frø fra den Nordiske Genbank på Svalbard. På den måde kunne de få fremdyrket en masse kål og rodfrugter af gamle, uforædlede sorter, som forsøgspersoner så skulle spise gennem tre måneder.
- og få nok af særlige næringsstoffer, så du kan holde til mere
Julen, som er lysets og hjerternes fest, kan hurtigt blive en stresset affære med opskruede forventninger, diverse forberedelser og familiekonflikter. Under stress producerer binyrerne store mængder adrenalin, som siden tidernes morgen har gjort os klar til at kæmpe eller flygte. Der tilføres sukkerstoffer til muskler og hjerne, så vi kan yde vores optimale i pressede situationer, og vi producerer binyrebarkhormoner, der undertrykker immunforsvaret. På den måde prioriterer kroppen at bruge energien på de ydre omstændigheder. Hvis vi udsættes for voldsom eller langvarig stress, belaster det nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet. Symptomer som spændingshovedpine, forstoppelse, søvnbesvær og infektioner er derfor udbredte.