Fosterskader kan undgås med tilskud af folinsyre eller beriget mel - og den øvre grænse er uholdbar

Der er slet ikke brug for en øvre grænse for indtag af folinsyre, og vi bør berige melet med folinsyre, så børn ikke fødes med misdannelser i hjernen eller på rygmarven, som kan være invaliderende og livstruende. Det fremgår af et nyt studie fra Queen Mary University of London, og det er i tråd med et tidligere dansk studie fra Århus Universitet. Mangel på folinsyre, der tilsyneladende er udbredt, kan senere i livet medføre træthed, dårlig hukommelse, demens og mange andre gener, så vi bør have meget mere fokus på dette essentielle næringsstof gennem hele livet.

Vi skal ikke være bange for at berige udvalgte madvarer med folinsyre. For ifølge det nye studie fra Queen Mary University of London bygger den fastsatte øvre grænse på 1 mg folinsyre om dagen på gamle, uholdbare analyser. Derfor mener forskerne bag studiet, at sundhedsmyndighederne snarest muligt bør tilstræbe, at melet beriges med folinsyre, så børn ikke fødes med invaliderende eller livstruende misdannelser på centralnervesystemet.
En måneds tid efter befrugtningen, bør fostrets neuralrør lukke sig, og det udvikles senere til hjernen og rygmarven. Hvis neuralrøret ikke lukker sig, opstår der manglende udvikling af hjernen og rygmarvsbrok, som kan forårsage svære handicaps, hjertefejl og dødfødsel. Derfor er det særlig vigtigt, at gravide får nok folinsyre.

Berigelse af korn med folinsyre forebygger rygmarvsbrok

Cirka 10 ud af 10.000 børn i Europa fødes med rygmarvsbrok. I 1991 afslørede et randomiseret forsøg, som blev foretaget af Medical Research Council, at et øget indtag af folinsyre lige før og tidligt i graviditeten forebyggede de fleste tilfælde af rygmarvsbrok og tilstødende komplikationer.
Som følge heraf har 81 lande, inklusive USA og Canada, siden slutningen af 1990´erne introduceret en obligatorisk berigelse af korn med folinsyre. Det har uden videre reduceret antallet af børn med rygmarvsbrok og den økonomiske byrde med op til 50 procent.

Den øvre grænse på folinsyre bygger på misvisende forskning

Men på trods af disse succeshistorier har man ikke indført obligatorisk berigelse af melet med folinsyre i lande som for eksempel England og Danmark. En årsag er, at man frygter berigelsen kan medføre, at folk får mere end den øvre grænse på 1 mg om dagen og derved bliver overdoseret. Den øvre grænse på 1 mg daglig er fastsat af en analyse fra US Institute of Medicine, (IOM), som blev foretaget for et halvt århundrede siden. Men i følge et nyt studie, som er publiceret i Public Health Reviews, er denne analyse fra IOM misvisende. Det skyldes i korte træk, at man i analysen har forvekslet mangel på B12-vitamin med mangel på folinsyre, og fejlagtigt har behandlet mangel på B12-vitamin med folinsyre. Men hvis man ikke behandler en mangel på B12-vitamin med B12-vitamin, siger det sig selv, at mangelsymptomerne forværres, da B12-vitamin også har betydning for centralnervesystemet.

Der er ingen øvre grænse for de fleste B-vitaminer

B-vitaminerne er vandopløselige, og derfor behøver vi en daglig indtagelse. De overskydende B-vitaminer udskilles med sved og urin og kan vanskeligt overdoseres.
I følge det nye studie, som er publiceret i Public Health Reviews, er der ikke brug for nogen øvre grænse hvad angår folinsyre. Ligesom der heller ikke er nogen øvre grænse for B1-, B2-, B5- og B12-vitamin.

Forsker: Tilsæt folinsyre i maden nu

Ifølge professor Nicolas Wald, som er tilknyttet Wolfson Instituttet for Forebyggende Medicin, Queen Mary University of London, er der ikke længere noget videnskabeligt belæg eller nogen medicinsk grund til ikke at indføre en obligatorisk berigelse af fødevarer med folinsyre i Storbritannien og andre lande, som endnu ikke har indført berigelsen.
Professor Nicolas Wald sammenligner diverse landes manglende berigelse af fødevarer med folinsyre for at undgå rygmarvsbrok og andre sygdomme i centralnervesystemet med at have en poliovaccine uden at bruge den. Og her kan det lige tilføres, at der i modsætning til diverse vacciner slet ikke er nogen bivirkninger ved at få folinsyre. Tværtimod.
Ifølge professor Joan Morris, som er tilknyttet det samme institut ved Queen Mary University of London, kunne man i Storbritannien således have undgået, at 3.000 børn blev født med rygmarvsbrok mellem 1998 og 2017, hvis man ligesom i USA havde indført obligatorisk folinsyreberigelse af melet.

Kvinder mangler folinsyre og glemmer at taget tilskud

Gode kilder til folinsyre er især friske ikke-tilberedte bladgrønsager samt kål og andre grønsager, lever, nødder og frugt. Men mange europæiske kvinder har ikke nok folinsyre (folat) i blodet.
De officielle daglige anbefalinger af folinsyre for voksne er 200 mikrogram, og det anbefales at gravide får 400 mikrogram daglig og mindst 12 uger ind i graviditeten for at nedsætte risikoen for at få et barn med rygmarvsbrok og lignende defekter. Det anbefales desuden at starte med tilskud, så snart graviditeten planlægges. Men det er jo ikke alle graviditeter, der er planlagte. Og mange gravide kvinder får slet ikke de anbefalede tilskud med folinsyre på grund af uvidenhed, glemsel og andre årsager.

Mangel på folinsyre har mange alvorlige omkostninger

Det har alvorlige menneskelige og økonomiske omkostninger, at så mange børn fødes med rygmarvsbrok og defekter i centralnervesystemet. Senere i livet kan den udbredte mangel på folinsyre medføre træthed, dårlig hukommelse, søvnproblemer, demens og mange andre gener, som ofte behandles med medicin, uden at der gøres noget ved den egentlige årsag.
Ifølge et tidligere studie fra Århus Universitet mener forskerne også, at vi her i Europa snarest muligt bør berige dagligvarer som mel med folinsyre, som man blandt andet har gjort i USA og Canada.
Men selvom man beriger fødevarer med folinsyre bør gravide ifølge forskerne fortsat tage ekstra tilskud, for det kan yderligere reducere risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok og andre lidelser, som kan være invaliderende og livstruende.

Referencer
Queen Mary University of London. Upper intake of folate is invalid: Government urged to fortify flour with folic acid.
https://www.sciencedaily.com/releases/2018/01/180131085830.htm

Wang G, el al. Associations of maternal pregnancy BMI and plasma folate concentrations with child metabolic health. JAMA Pediatrics. 2016

Kristian Sjøgren. Forskere: Put folinsyre i danske dagligvarer. Videnskab.dk 2015
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-put-folinsyre-i-danske-dagligvarer

Ernæringsrådet. Folsyre til kvinder, der planlægger graviditet – kun få følger anbefalingerne
https://www.sst.dk/publ/mer/2003/Folsyre_til_kvinder_der_planlaegger_graviditet-kun_faa_foelger_anbefalingen2003.pdf