Folinsyre har betydning for fostrets vækst og udvikling, og derfor har gravide et øget behov. Det er almindelig kendt, at tilskud med folinsyre tidligt i graviditeten reducerer risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok. Nu viser et nyt studie, at moderens indtag af folinsyre sidst i graviditeten har stor betydning for barnets sprogudvikling i 2-årsalderen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Epidemiology. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud.

- hvilket øger risiko for COVID-19 smitte, hjertekarsygdomme og tidlig død

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men personer med mørk hud har vanskeligere ved at danne nok af vitaminet på vore breddegrader. Derfor risikerer de meget let at få en kronisk mangel på D-vitamin. Det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som i værste fald er livstruende. Det fremgår af flere studier.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt, som følge af et forstyrret sukkerstofskifte. I denne forbindelse kan tilskud med chrom forbedre insulinfølsomheden, reducere vægten og blodtrykket, og derigennem reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som er publiceret i Biological Trace Element Research. Det kan desuden svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og vælge et chromtilskud med en høj optagelighed.

Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.

Svangerskabsforgiftning, der også kaldes for præeklampsi, er en alvorlig svangerskabsforstyrrelse med højt blodtryk, protein i urinen og livstruende komplikationer i de sværeste tilfælde. Det er allerede rapporteret, at tilskud med folinsyre kan reducere risikoen for, at gravide udvikler svangerskabsforgiftning. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Pregnancy Hypertension, ser det nu ud til, at større mængder folinsyre reducerer risikoen yderligere. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud, som normalt anbefales til forebyggelse af, at barnet får rygmarvsbrok.

Kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange oplever en forværring i sommertiden, fordi det kan være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor. Det kan derfor være en stor stressfaktor, hvis man ikke sover igennem eller skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, immunforsvaret, frugtbarheden og trangen til sukker og stimulanser. Og kronisk søvnmangel øger risikoen for overvægt, hurtigere aldringsprocesser, depression, Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft og meget andet. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Vi udsættes for mange giftige fluorstoffer gennem fødevareemballage, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler, postevand, tandpasta med videre. Men fra 1. juli bliver pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Fluorforgiftninger øger blandt andet risikoen for udbredte stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. Læs derfor mere om, hvordan du undgår fluorstoffer i miljøet, og hvordan du får nok jod.

Selvom de fleste, der smittes med COVID-19, oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress og cytokinstorm, hvor immunforsvaret angriber sundt væv. Derfor søger forskere nye behandlingsformer, herunder intravenøs behandling med store doser C-vitamin, som skal afprøves i et nyt kinesisk placebokontrolleret studie. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i Critical Care. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

B3-vitamin har en terapeutisk effekt i behandlingen af progressive muskelsygdomme – herunder mitokondrie myopati, der skyldes defekter i cellernes energiomsætning, og hvor der ikke findes effektiv behandling. Det fremgår af et studie fra Helsinki Universitet.

Patienter, som mangler D-vitamin, har dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af en undersøgelse fra Northwestern University i USA, hvor forskerne har indhentet patientdata fra 10 lande. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, farvede, plejehjemsbeboere, overvægtige og kronisk syge, som netop er i risikogrupperne. I kampen mod COVID-19 og fremtidige epidemier er det slet ikke nok med hygiejne, håndsprit, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste og regulere immunforsvaret med D-vitamin, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller dør som følge af livstruende cytokinstorm og organsvigt.

Man har i årevis givet tilskud med zink til patienter med akne på grund af den antiinflammatoriske effekt. Men det har været mere uklart, hvorvidt tilskud med zink også hjælper ved andre inflammatoriske hudsygdomme. Derfor ville en gruppe forskere undersøge dette nærmere, og de fandt, at tilskud med zink kan være relevant i behandlingen af atopisk eksem og bleeksem. Lokal behandling med zinksalve kan også være relevant.

- og dermed den forventede levetid

Der sker hele tiden en fornyelse af vores celler i kroppen. Men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. For det afhænger af længden på telomererne, der sammenlignes med cellernes klippekort. Så hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og i takt hermed ser det ud til, at vores liv også afkortes. Men nu har et kinesisk studie afsløret, at et højere indtag af selen hænger sammen med længere telomerer. Det betyder, at et højt indtag af selen bidrager til at beskytte cellerne, og at de kan dele sig mere. Dette kan med stor sandsynlighed udskyde aldringsprocesserne og forlænge levetiden, hvilket andre studier også tyder på. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og store dele af verden.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Samarbejdet mellem D-vitamin, magnesium og calcium har afgørende betydning for knogler og mange andre funktioner, inklusive kræftforebyggelsen. Ifølge et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan høje niveauer i blodet af D-vitamin og magnesium reducere risikoen for, at patienter med tyktarmskræft dør af sygdommen. Men vi har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis vi skal opnå de optimale niveauer i blodet. Det er desuden vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og mangel på D-vitamin øger risikoen

De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.

Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.