Nyresten kan skyldes mangel på magnesium

- plus for mange oxalater i kosten

Nyresten kan være noget af det mest smertefulde, og der er en ret stor risiko for at danne dem igen. Da kosten har stor betydning, kan man gøre meget i forebyggelsen. Det gælder især om at få nok magnesium og B6-vitamin. Man bør samtidig undgå for mange oxalatrige fødevarer som spinat, nødder, rodfrugter, sojaholdige produkter, rabarber, bær og mørk chokolade. Det skyldes, at for meget oxalat kan bidrage til at danne nyresten. I forbindelse med magnesiumtilskud bør de endelig være i en form, som kroppen kan optage. Det er også vigtigt at drikke nok vand. Det fremgår blandt andet af en artikel i det norske helsemagasin Vitenskap og Fornuft.

Nyresten dannes i nyrerne, og de omfatter sten i nyrernes hulrum og i urinlederen. Der er forskellige årsager til, at man får nyresten. Nogle oplever milde tilfælde, hvor en lille sten passerer af sig selv, og andre oplever voldsomme kolikagtige smerter med kvalme og opkastning. Hvis der sidder sten i den allernederste del af urinlederen, kan der komme hyppig tissetrang, og betændelse, hvis stenen blokerer for urinen. I de sværeste tilfælde er nyresten en livslang sygdom med talrige indlæggelser og risiko for nyresvigt. Da 10-15 procent af mænd oplever at få nyresten på et eller andet tidspunkt i livet, har de den største risiko. For kvinder er det 3-5 procent, der rammes. Hvis man én gang har haft nyresten, er der 50 procent risiko for at danne sten igen inden for de næste 10 år. Har man haft nyresten i en ung alder, er risikoen endnu større. Derfor er der al mulig grund til at gøre mere ud af forebyggelsen.

Hvordan kan oxalater i kosten give nyresten?

Mange spiser en del nødder, frø, rodfrugter, spinat og bær, fordi det er sundt. Måske er kød skiftet ud med sojaprodukter og den daglige smoothie spækket med mandeldrik, spinat og bær. Og mange elsker jo mørk chokolade. Men der er også fare for, at for at et stort indtag af disse fødeemner bidrager med for meget oxalat, som vi ikke har godt af.
Oxalater er egentlig salte eller estere af oxalsyre, og når oxalsyre binder sig til calcium, dannes der calciumoxalat. Krystaller af calciumoxalat begynder som små partikler, og de har en tendens til at vokse til større strukturer eller sten, som kan sætte sig fast i kroppen. Det kan faktisk ske mange steder og give mange symptomer. Og hvis det sker i urinvejene, kaldes det for nyresten.
Det antages, at omkring 80 procent af alle nyresten består af calciumoxsalatkrystaller. Det tyder derfor på, at en større mængde oxalat i kosten øger risikoen for den smertefulde tilstand. Risikoen øges yderligere, hvis der er problemer med tarmfloraen og mangel på næringsstoffer.
Der findes nemlig bakterier i tarmfloraen (Oxalobacter formigenes), der udnytter oxalater som energikilde og derved reducerer optagelsen. Men ubalancer i tarmfloraen, for eksempel efter en antibiotikakur, kan udrydde de bakterier, der omsætter oxalat, og derved øge optagelsen af oxalater i blodet.
Vi har også brug for calcium og magnesium gennem kosten, da begge mineraler kan binde oxalater i tarmen, så de ikke optages. Calcium gennem tilskud har dog ikke vist samme effekt. Tværtimod.
Nyresten opstår i det hele taget, når urinen bliver overmættet med uopløselige kemiske stoffer, der sætter sig fast. Det er også problematisk, når urinen bliver for koncentreret på grund af væskemangel. Surhedsgraden har også betydning.

Enkle kostråd ved nyresten

I forebyggelsen og som led i behandling af nyresten bør man så vidt muligt finde ud af årsagen, og hvad de pågældende nyresten er dannet af. Da langt de fleste nyresten består af calciumoxalat bør man især undgå spinat, rabarber, bladbeder, rodfrugter (rødbeder, sødkartoffel, pastinak), peanuts, nødder, mandler, soja og sojaprodukter, bær (jordbær, blåbær, hindbær) og mørk chokolade, der alle øger oxalatoptagelsen og dermed udskillelsen via urinvejene.
De nævnte fødeemner kan dog godt indtages i moderate mængder en gang imellem. Det er nemlig svært at forudsige, hvor meget man egentlig tåler, hvis der er tendens til at danne nyresten.
Ellers bør man tilstræbe en sund og alsidig kost. Det er vigtigt at drikke nok væske, og behovet er som regel 30 ml pr kg. legemsvægt således, at en person på 70 kg. skal drikke omkring 2,1 liter om dagen.

Magnesium og calcium bør altid være i balance

Magnesium har betydning for kroppens fordeling af calcium, således at 99 procent havner i knogler og tænder, mens koncentrationen bør være meget lille i bløde væv som nyrer og blodkar.
Mangel på magnesium medfører en manglende kontrol over kroppens calciumfordeling og derigennem en øget risiko for at danne nyresten, der jo består af calciumoxalat. Derfor bør der være balance mellem calcium og magnesium, og eventuelle calciumtilskud bør altid kombineres med magnesium.

Tilskud med magnesium og B6-vitamin

Flere studier viser, at tilskud med magnesium sammen med B6-vitamin kan reducere dannelsen af calciumoxalatsten drastisk.
Kombinationen skyldes, at B6-vitamin forstærker effekten af magnesium, der indgår i over 300 enzymprocesser.
Man kan for eksempel tage 200 mg magnesium 1-3 gange daglig og 50-100 mg B6-vitamin daglig.
Tilskud med magnesium bør endelig være i en form, der kan optages i blodet og i cellerne, hvor det har så mange funktioner. Magnesiumoxid, der findes i mange tilskud, må frarådes, da denne forbindelse primært virker i tarmen.

Referencer:

Iver Mysterrud og Johnny Laupsa-Borge. Oksalat – lite kjent årsak til sykdom. Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. Nr. 6, 2020

Hrefna Palsdottir. 8 Natural Remedies to Fight Kidney Stones at Home. Helathline.com 2019

Harvard Health Publishing Staff. 5 steps for preventing kidney stones. Harvard Health Publishing, Harvard Medical School 2013

Eric N Tailor et al. Dietary factors and the risk of incident kidney stones in men: new insight after 14 years of follow-up. Am Soc Nephrol 2004

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017