- man skal også skrue op for kalium

Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales at skære ned for saltet, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Det såkaldte DASH-studie (dietary apporaches to stop hypertension) har netop påvist, at en systematisk ændring af kosten med et øget indtag af fibre, magnesium, calcium og især mere kalium kan sænke blodtrykket betydeligt. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at få nok kalium gennem fødevarer eller tilskud og især vogte sig for al den salt, der gemmer sig i industrielt forarbejdede fødevarer.

Zink indgår i adskillige fysiologiske funktioner, som også har betydning for graviditeten og fostrets udvikling. Men zinkmangel er udbredt, især i udviklingslande. Veganere er også i risikogruppen, da zink er vanskeligere at optage fra den plantebaserede kost. Det tyder samtidig på, at zinkmangel under graviditeten øger risikoen for, at den gravide udvikler forhøjet blodtryk. Derudover øger det forhøjede blodtryk risikoen for, at barnet får en lav fødselsvægt og en lav Apgar score, der vurderer tilstanden i minutterne efter fødslen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Ja, det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Free Radical Biology & Medicine. Det tyder således på, at mangel på selen via forskellige mekanismer reducerer nyrernes udskillelse af natrium, hvilket fører til forhøjet blodtryk. Studiets resultat er meget relevant, da forhøjet blodtryk og tidlig død som følge heraf er et stigende problem på verdensplan. Samtidig er selenmangel også et stigende problem, da det antages, at op til en milliard mennesker mangler dette livsvigtige sporstof, primært på grund af selenfattige jordbundsforhold, som findes i store dele af Kina, i Europa og mange andre steder i verden.

Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.

I kroppen virker kalium i et livsvigtigt samspil med natrium, der findes i almindeligt salt. Men vi får let for meget salt, som også gemmer sig i industrielt forarbejdet mad. Samtidig er indtaget af kalium gennem grønsager ofte for lavt. Dette øger risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Ikke desto mindre har personer, der indtager natriumreduceret salt en mindre risiko for at få slagtilfælde og dø. Det fremgår af et nyt stort kinesisk studie. Derfor antager forskerne, at denne type salt kan være en enkel og billig måde at forbedre folkesundheden. Så hvad betyder balancen mellem kalium og natrium egentlig for helbredet?

Omega-3 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det tredje kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-3 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder ALA (alfalinolen-syre), kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til EPA (eicosapentaensyre) og herfra til DHA (docosahexaensyre) og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E3).

Cellernes energiomsætning foregår inde i nogle små kraftværker, som hedder mitokondrier, og deres beskaffenhed er altafgørende for energiniveauet og helbredet. Derfor skal mitokondrierne forsynes med alle de nødvendige næringsstoffer, hvor Q10 og magnesium spiller en særlig stor rolle.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

Gennem de sidste årtier har adskillige studier rapporteret, at lave selenniveauer i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, kræft, øget infektionsrisiko, stofskifteforstyrrelser og andre alvorlige sygdomme. Da selenmangel er udbredt, har tilskud et stort potentiale, hvad angår den generelle sundhed. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Oxidative Medicine and Cellular Longevity, har forfatterne set nærmere på selens rolle som antioxidant i forbindelse med en lang række sygdomme og metaboliske forstyrrelser.