Zink er et sporstof, der findes i alle kroppens celler og kropsvæsker. Zink er nødvendigt for omkring 200 enzymer, der regulerer vækst, forplantning, stofskifte, nervesystem, immunsystem og et utal af andre funktioner. Størstedelen findes i muskelvæv og knogler, og koncentrationen er særlig stor i blærehalskirtlen (prostata) og i øjets årehinde (choroidea). 11 % findes i huden og leveren. En voksen indeholder omkring 2-4 gram. Vi optager kun cirka 10-30 % af den zink, som maden bidrager med, og flere faktorer kan enten øge eller sænke optagelsen.

Q10 er et fedtopløseligt coenzym, der findes i alle kroppens celler, på nær de røde blodlegemer.
I cellernes små kraftstationer, som hedder mitokondrier, omdannes kulhydrater, protein og fedtsyrer til energi ved hjælp af Q10 og den ilt, som vi indånder. Først bidrager Q10 til, at energien deponeres som kemisk energi, der kaldes for ATP (adenosintrifosfat). Dernæst sørger Q10 for, at energien frigives i takt med cellernes skiftende energibehov.
Cellerne i hjertet, hjernen, musklerne, leveren, nyrerne og sæd indeholder særlig mange mitokondrier og særlig meget Q10, da disse væv er særlig energikrævende. Q10 er desuden en vigtig antioxidant, som blandt andet beskytter cellerne og mitokondrierne mod DNA skader. Vi danner selv det meste Q10, men evnen forringes med alderen.

Omega-3 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det tredje kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-3 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder ALA (alfalinolen-syre), kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til EPA (eicosapentaensyre) og herfra til DHA (docosahexaensyre) og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E3).

Omega-6 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-6 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det sjette kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-6 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i cellemembraner samt adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder LA (linolsyre) kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan LA omdannes til GLA (gammalinolensyre) og videre til AA (arakidonsyre) og nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E1 og E2). Omega-6 fedtsyrerne virker i et biokemisk samspil med omega-3 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig for de forskellige processer.