D-vitamin (calciferol)
Der er flere slags D-vitamin, og de vigtigste former er:
- D2 vitamin, ergocalciferol, der forekommer naturligt i planteriget.
- D3 vitamin, cholecalciferol, der forekommer naturligt i dyreriget.
Mennesker danner D-vitamin (cholecalciferol) ud fra sollys (UV-B stråler) og et kolesterol i huden, og det omdannes til aktive vitaminer ud fra processer i lever og nyrer.
Det er kun i sommerhalvåret, når solen står højt, at vi kan danne D-vitamin, og overskuddet lægges på lager i leveren til senere brug. Der produceres meget mere D-vitamin i lys hud end i brun, mørk hud, som til gengæld beskytter mod overproduktion. Huden producerer mindre D-vitamin med alderen.
D-vitamin er også blevet kaldt for et provitamin eller hormon, da vi selv kan danne det, og alle celler i kroppen har receptorer for det.
D-vitaminet er fedtopløseligt og kan ophobes i kroppens fedtdepoter ved meget store indtag.
D-vitaminet ødelægges af lys og varmepåvirkning ved madlavning.

E-vitamin blev isoleret fra hvedekimsolie i 1936. Det er et fedtopløseligt vitamin af vegetabilsk oprindelse, som primært findes i kostens fede del.
K-vitaminet er fedtopløseligt, og det blev opdaget af den danske professor og nobelpristager Henrik Dam. Da vitaminet er vigtigt for blodets evne til at koagulere (størkne), stammer k´et herfra. Der findes 3 former med forskellige funktioner.
En voksen indeholder cirka ét kilo calcium, som er det mineral, vi indeholder mest af. Knogler og tænder lagrer 99 %, og omkring 1 % bruges til metaboliske funktioner. Blodets indhold af calcium er stramt reguleret, da selv mindre afvigelser kan resultere i alvorlige symptomer fra nervesystem og hjerte.
Mineralet chrom findes i flere former. Hexavalent chrom bruges til at forkrome metal, til garvning af læder, farvestoffer, træbeskyttelse med videre. Forbindelsen er giftig og kan fremkalde kontakteksem og visse kræftformer. Trivalent chrom findes i biologisk materiale som planter og dyr og er et livsvigtigt næringsstof. Da kroppens chrombehov er meget lavt, hører mineralet til sporstofferne. Kroppens lager af chrom er omkring 4-6 mg.
En voksen indeholder 800-1200 gram fosfor. Sammen med calcium tilhører fosfor kroppens mest udbredte mineraler, og balancen er vigtig. Omkring 90 procent indgår i knoglerne og tændernes substans. Fosfor indgår desuden i mange biokemiske processer og optræder især som den kemiske forbindelse fosfat. Fosfor reguleres på samme måde som calcium, hvor D-vitamin indgår i optagelsen fra fordøjelseskanalen, et hormon fra biskjoldbruskkirtlen regulerer blodets indhold, nyrerne styrer udskillelsen, og knoglerne fungerer som depot.