Kolde temperaturer øger niveauerne af A-vitamin i blodet hos mennesker og dyr. Dette bidrager til at omdanne det ”dårlige” hvide fedtvæv til det ”gode” brune fedtvæv, der stimulerer kroppens fedtforbrænding og varmeproduktion. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Molecular Metabolism.

Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.

Når der kommer læsioner og sår på huden, vil en aktiv form af A-vitaminregulere, hvordan stamceller sætter gang i helingsprocesser og danner ny hud. Det viser et studie fra Rockefeller University publiceret i Science. I fremtiden vil forskerne desuden undersøge nærmere, hvorvidt aktivt A-vitamin kan bruges til at regulere stamceller og derigennem anvendes som led i forebyggelse og behandling af hudkræft.

Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

Vi skal passe godt på vores øjne hele livet, så vi så vidt muligt kan bevare det gode syn. I denne forbindelse har vores øjne brug for en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som har betydning for cellernes funktion og beskyttelse mod oxidativ stress. Her kan du læse mere om hvordan A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin B-vitaminer, zink, selen, visse omega-3 fedtsyrer og Q10 har afgørende betydning for øjnenes sundhed. Vi kommer også ind på nogle særlige antioxidanter, der for eksempel findes i æg, laks, spinat, broccoli, rød peber og ægte blåbær.

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.

I hverdagen bliver vi alle påvirket af elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, skærme, elforsyning og andre elektriske systemer. Hjernens neuroner er særlig sårbare, især fordi elektromagnetisk stråling kan øge neuronernes optagelse af calcium-ioner, så de bliver overaktive og i værste fald går til grunde. Et studie publiceret i News Medical Life Sciences, afslører således, at for meget calcium i hjernen øger risikoen for Alzheimers sygdom samt digital demens hos unge. Den øgede elektromagnetiske stråling påvirker også kroppen med frie radikaler, som kan forårsage oxidativ stress og celleskader, fordi kroppens forsvarssystem med forskellige antioxidanter ikke kan følge med. Det fremgår af en artikel publiceret i The Journal of Microscopy & Ultrastructure, som også beskriver, hvordan elektromagnetisk stråling kan forårsage stress, hovedpine, træthed, angst og andre symptomer.

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.