Programmet Sundhedsmagasinet på DR1 viste tirsdag den 5. januar et skræmmende billede af danskernes mangel på D-vitamin, og myndighedernes manglende vilje til at gøre noget ved problemet.

I programmet blev en række ansatte på et dansk rejsebureau testet for D-vitamin mangel. Stedet var valgt, fordi man sandsynligvis her rejste mere til solrige egne end de fleste danskere og derfor kunne formode, at de ansatte ville være bedre forsynet med D-vitamin.

Men det viste sig, at næsten halvdelen havde mangel på dette vigtige vitamin. Det er lidt chokerende, specielt fordi grænseværdien er på 50 nmol/L, når man måler hvor meget D-vitamin, der er i blodet. Mange førende forskere er enige om, at 50 nmol/L er utilstrækkeligt og i programmet blev der også gjort opmærksom på, at man skal op på 75 nmol/L for at få en god sygdomsforbyggelse.

Måske bør du overveje at tage et Q10-tilskud

Statiner gør andet end at sænke dit kolesterol. De hyppigt anvendte lægemidler har en række uønskede bivirkninger, men dem kan du forebygge ved samtidig at tage stoffet coenzym Q10.

Har din læge ordineret statiner til dig? Udmærket, for det skal siges, at disse lægemidler er ganske effektive, når det gælder kolesterolsænkning. Til gengæld - og det er ikke sikkert, at du ved dette - sænker de også kroppens indhold af coenzym Q10, som er et livsnødvendigt stof, vi behøver for at kunne danne energi i cellerne. Både coenzym Q10 og kolesterol dannes i leveren ud fra samme biokemiske grundsubstans. Ved at blokere for denne fælles syntesevej hæmmer statinerne både kolesterol- og coenzym Q10-produktionen. Det er i kølvandet på denne coenzym Q10-sænkning, at problemerne opstår. Kroppens celler kan ganske enkelt ikke danne tilstrækkeligt med energi til at fungere normalt, når de mangler stoffet.

Selv tidlige aldringsprocesser skader centrale dele af immunforsvaret, så vi bliver mere sårbare over for infektioner, inflammationer og kræft. Men nu viser flere studier, hvordan antioxidanter som vitamin C og selen kan rette op på skaderne.

Når immunforsvaret fungerer optimalt, er vi stort set uimodtagelige for smitte. Det er også immunforsvarets opgave at rense blodet for toksiner, destruere abnorme celler og forebygge kræft. Derfor er det livsvigtigt med et stærkt immunforsvar. Hele livet.

Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.

Forskere har påvist, at folk med ikke-alkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) kan hjælpes med tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10.

Ikke-alkoholisk fedtleversygdom (også kendt som NAFLD, Non-Alcoholic Fatty Liver Disease) er en kronisk sygdom, som er karakteristeret ved inflammation i leveren. Sygdommen kan forværres (igennem fire gradvist tiltagende stadier) og ende med skrumpelever og leverkræft. NAFLD manifesterer sig ved en ophobning af fedt i levercellerne og rammer typisk diabetikere og folk, der er overvægtige. Der findes ikke nogen egentlig medicinsk behandling af sygdommen, men ny forskning viser, at det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 måske kan øge leverens fedtstofskifte og mindske inflammation.

Epokegørende forskning afslører, at hjernen renses for giftige affaldsstoffer, når vi sover. Men ved søvnforstyrrelser ophobes affaldsstofferne i hjernen, og det kan øge risikoen for demens, Alzheimers, slagtilfælde og mange andre lidelser. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn ikke virker, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en oplagt løsning med flere positive sideeffekter.

Ifølge den danske professor i neurologi, Maiken Nedergaard, arbejder hjernen hårdt i løbet af den vågne tid, så vi kan være aktive og bearbejde alle de informationer, som vi får fra vores omgivelser. Hjernen er yderst energikrævende, og det høje stofskifte efterlader en del affaldsstoffer, herunder giftige proteiner, som er svære at nedbryde. Når vi er vågne og aktive, har hjernen ikke overskud til at gøre rent, og derfor har vi brug for at sove.

Hvor naturlig og sund er vores mad egentlig? Det spørgsmål kan man godt stille sig, når man ser resultaterne fra et forsøg på Sygehus Vendsyssel. Her har en gruppe diabetespatienter fået det meget bedre af at spise gamle grøntsags-sorter. Disse gamle sorter virker lige så godt som medicin, siger forskerne bag undersøgelsen.

Forskerne bag forsøget havde fået frø fra den Nordiske Genbank på Svalbard. På den måde kunne de få fremdyrket en masse kål og rodfrugter af gamle, uforædlede sorter, som forsøgspersoner så skulle spise gennem tre måneder.

- og få nok af særlige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Julen, som er lysets og hjerternes fest, kan hurtigt blive en stresset affære med opskruede forventninger, diverse forberedelser og familiekonflikter.
Under stress producerer binyrerne store mængder adrenalin, som siden tidernes morgen har gjort os klar til at kæmpe eller flygte. Der tilføres sukkerstoffer til muskler og hjerne, så vi kan yde vores optimale i pressede situationer, og vi producerer binyrebarkhormoner, der undertrykker immunforsvaret. På den måde prioriterer kroppen at bruge energien på de ydre omstændigheder.
Hvis vi udsættes for voldsom eller langvarig stress, belaster det nervesystemet, immunsystemet og hormonsystemet. Symptomer som spændingshovedpine, forstoppelse, søvnbesvær og infektioner er derfor udbredte.

Der er mest fokus på kostfibre og vand i forbindelse med forstoppelse og irritabel tyktarm. Men vi skal også have nok magnesium, da det indvirker på fordøjelsen via flere mekanismer.
Da forstoppelse er involveret i adskillige gener og sygdomme som hovedpine, dårligt humør, eksem og ledsmerter gælder det bare om at aflaste kroppen for giftstoffer og tømme tarmen, hvor det optimale er 1-2 gange om dagen.

Det er dårligt for dit helbred, hvis du sms’er, checker mail og surfer på nettet i sengen, inden du sover. Lyset fra skærmene hæmmer din nattesøvn og gør dig mindre effektiv på jobbet, siger videnskabelige eksperter.

Mange har for vane at ligge og checke mail, sende sms’er og surfe på nettet i sengen, inden de sover. Men det er ikke godt for helbredet, siger forskere. Det skarpe lys fra skærmene påvirker vores krop på en måde, så vi sover dårligere og er mindre effektive den efterfølgende dag.

I denne tid er der tradition for at mæske sig i kolesterolbomber som smørrebrød med æg og rejer, leverpostej, flæskesteg, and, ostebord og risalamande. Kolesterol er faktisk et livsvigtigt stof, hvor vi selv danner det meste, men vi skal endelig sørge for, at det ikke kommer ud af balance eller harskner i blodet. Så her er fem nyttige tips, som ikke alene regulerer kolesterolet men også regulerer blodsukkeret og fordøjelsen, da ubalancer det ene sted ofte medfører ubalancer det andet sted.

Undersøgelser har vist, at folk med tilbagevendende migræne kan have gavn af at tage tilskud med det vitamin-beslægtede stof, coenzym Q10.

Selv ved meget højt indtag ser D-vitamin ikke ud til at forårsage toksicitet, afslører en amerikansk undersøgelse.

Nogle eksperter har advaret folk mod at tage D-vitamin i doser, der overstiger den anbefalede daglige tilførsel (ADT), idet de har hævdet, at overskydende D-vitamin kan føre til problemer såsom hypercalcæmi, en tilstand karakteriseret ved forhøjed calciumindhold i blodet, der kan forårsage svaghed, nyresten og hjerne- og hjerteforstyrrelser. Imidlertid har en undersøgelse foretaget af forskere ved Mayo Clinic vist, at D-vitamin-toksicitet ikke er et problem. Forskerholdet analyserede bloddata indsamlet i perioden 2002-2011 fra patienter, der deltog i Rochester Epidemiologi Project, og gjorde nogle interessante observationer i den forbindelse.

Forskere har påvist, at personer, med genetisk tilbøjelighed til lav D-vitaminstatus har en øget risiko for dissemineret sklerose.

Amerikanske forskere har påvist, at målinger af D-vitamin-niveauerne hos patienter med tidlige stadier af sklerose, kan forudsige udviklingen af sygdommen. Hvis niveauerne er lave, kan det være et tegn på en hurtigere sygdomsudvikling, og at denne udvikling kan dæmpes, hvis disse patienter øger deres indtag af D-vitamin.

Studiet, som er offentliggjort i JAMA Neurology, blev udført på 465 patienter fra mere end 20 forskellige lande. Resultatet viste, at patienterne med de højeste D-vitamin-niveauer havde færre hjernelæsioner (57%) og mindre tilbagefald (57%) end gruppen med lave D-vitamin-niveauer.

- og kan afhjælpes med Q10

Paradentose, de løse tænders sygdom, rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Da paradentose kommer snigende, gælder det om at forebygge i tide på flere fronter. Både af hensyn til tænderne og smilet - og af hensyn til hjertet og kredsløbet.

Patienter med paradentose mangler Q10 i deres tandkød. Det blev påvist allerede i 1971. Siden har adskillige undersøgelser afsløret, at tilskud med Q10 kan have en positiv indflydelse på den frygtede sygdom. Da kroppen har svært ved at optage Q10 fra tilskud, bør man samtidig sikre sig, at der er dokumentation for optageligheden. Man kan også overveje tilskud med selen, da dette spormineral optimerer effekten af Q10.

Det siges, at mælk er godt for knoglerne, og indtaget af mejeriprodukter er steget dramatisk. Men for mange mælkeproteiner øger risikoen for overvægt. Og for meget calcium hæmmer udnyttelsen og optagelsen af D-vitamin, jern og magnesium.

Selvom kræftbehandlingen er blevet bedre, er det ikke lykkedes at knække kræftkurven. Tværtimod. For stadig flere rammes af den frygtede sygdom. Derfor behøver vi fokus på sporstoffet selen, som har flere virkningsmekanismer mod kræft. Hvis vi vel at mærke får nok og i en form, som kroppen kan udnytte optimalt.

I følge tal fra den nordiske database NORDCAN vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 % inden for de kommende år, og kræft er nu den hyppigste dødsårsag blandt mennesker under 65 år. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Selvom der er flere årsager til kræft, ser det ud til, at mangel på selen, er en væsentlig og overset X faktor.

Slidgigt er en folkesygdom, der med tiden rammer de fleste, og symptomerne forværres ofte om vinteren. En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat som det første valg frem for smertestillende medicin. Det skyldes, at glukosaminsulfat er det eneste tilskud, der kan bremse den egentlige sygdom og derigennem også bremse smerterne.

Det antages, at halvdelen af alle over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt. Ofte uden, at de kan mærke det. Derfor kan det svare sig at forebygge sygdommen ved at vedligeholde bruskvævet eller at bremse og behandle sygdommen med glukosaminsulfat. Men hvad er slidgigt egentlig? Hvorfor kan slidgigt det ene sted give symptomer et helt andet sted? Hvordan virker glukosaminsulfat? Og hvordan kan du forstærke behandlingen om vinteren? Det kan du få svar på ved at læse videre.

Der findes to former af stoffet coenzym Q10 i kroppen - ubiquinon og ubiquinol - men det er kun den ene, som kan dokumentere sin virkning. Det er netop blevet slået fast af en af de førende Q10-forskere i verden.

Stoffet coenzym Q10 kan reducere risikoen for at dø af hjertesygdom, og det kan give svækkede hjerter fornyet pumpekraft. Det er blevet bevist indenfor de seneste par år i et par store undersøgelser, som er offentliggjort i nogle af verdens førende lægetidsskrifter. Faktisk er Q10 et overordentligt veldokumenteret stof, men hvad mange mennesker ikke er klar over er, at Q10 findes i to former i kroppen og i naturen. Den ene form hedder ubiquinon, den anden hedder ubiquinol. De to store hjerteundersøgelser er lavet med ubiquinon. Det gælder iøvrigt stort set al anden Q10-forskning, som er offentliggjort igennem tiden. Ubiquinol derimod har næsten ingen dokumentation.