D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret. Vi kan derfor forvente nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner i vinterhalvåret, fordi mangler bliver mere udbredt, og vacciner har en begrænset effekt. D-vitamin modvirker desuden hyperinflammation, som gør virusinfektioner farlige. Derudover modvirker D-vitamin de kroniske inflammationer, som optræder ved leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme. Adskillige studier har efterhånden afsløret en sammenhæng mellem lavt indhold af D-vitamin i blodet og disse sygdomme. I en ny meta-analyse publiceret i Molecular and Cellular Biochemistry ser forskerne nærmere på de videnskabelige data vedrørende risikofaktorerne ved at mangle D-vitamin og fordelene ved at tage tilskud i forbindelse med COVID-19, leddegigt og andre inflammatoriske sygdomme.

Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.

Slidgigt er en folkesygdom, der med tiden rammer de fleste, og symptomerne forværres ofte om vinteren. En europæisk ekspertgruppe anbefaler nu glukosaminsulfat som det første valg frem for smertestillende medicin. Det skyldes, at glukosaminsulfat er det eneste tilskud, der kan bremse den egentlige sygdom og derigennem også bremse smerterne.

Det antages, at halvdelen af alle over 40 år og at alle over 60 år er mere eller mindre ramt af slidgigt. Ofte uden, at de kan mærke det. Derfor kan det svare sig at forebygge sygdommen ved at vedligeholde bruskvævet eller at bremse og behandle sygdommen med glukosaminsulfat. Men hvad er slidgigt egentlig? Hvorfor kan slidgigt det ene sted give symptomer et helt andet sted? Hvordan virker glukosaminsulfat? Og hvordan kan du forstærke behandlingen om vinteren? Det kan du få svar på ved at læse videre.

- og forebyggelse af slidgigt

Et højere indtag af magnesium gennem kost eller tilskud hænger signifikant sammen med sundere knæ, hvilket inkluderer brusktykkelse og andre parametre. Men magnesiummangel er udbredt, og det bidrager sandsynligvis til den høje forekomst af slidgigt i knæene. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Hvis man allerede har slidgigt kan tilskud med Glukosamin i lægemiddelkvalitet være en oplagt supplerende løsning.

- og andre inflammatoriske tilstande

Det er ikke tilfældigt, at mange gigtpatienter får det dårligere i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne D-vitamin. Hos patienter med leddegigt er der en direkte sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og neuropatiske smerter på grund af nerveirritation. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of Rheumatic Diseases.

- men kun hvis du får nok

Britiske forskere har testet, hvorvidt tilskud med omega-3-fedtsyrer i form af fiskeolier kan reducere smerterne hos patienter med leddegigt. Det viser sig, at et større indtag af fiskeolier med EPA og DHA har den største effekt, og derfor kan det svare sig at nærlæse varedeklarationerne. Da leddegigt og mange andre gigtsygdomme skyldes inflammationer i leddene, kan man desuden lade sig inspirere af den nye trend omkring anti-inflammatorisk kost.

Sporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

- lige fra gigt til tarmbetændelser, sklerose og kræft

Inflammationer er involveret i de fleste kroniske sygdomme. Derfor hedder den nye sundhedstrend antiinflammatorisk levevis, hvor tilskud med særlige essentielle næringsstoffer også kan stoppe inflammationerne.

Den moderne kost og levevis bidrager til den stigende forekomst af kroniske inflammationer.De kroniske inflammationer er mest kendt ved autoimmune sygdomme som leddegigt, visse tarmbetændelser, stofskifteforstyrrelser og sklerose, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv. Men inflammationer er også involveret diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for meget fedt omkring de indre organer (æbleform). Det antages desuden, at kroniske inflammationer er involveret i kroniske rygsmerter som Modic-forandringer samt visse neurologiske sygdomme og kræft.