Kostens indhold af magnesium har betydning for sunde knæ

- og forebyggelse af slidgigt

Et højere indtag af magnesium gennem kost eller tilskud hænger signifikant sammen med sundere knæ, hvilket inkluderer brusktykkelse og andre parametre. Men magnesiummangel er udbredt, og det bidrager sandsynligvis til den høje forekomst af slidgigt i knæene. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Hvis man allerede har slidgigt kan tilskud med Glukosamin i lægemiddelkvalitet være en oplagt supplerende løsning.

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men aldringsprocesserne sætter sine spor, og en af de vigtigste årsager til handicaps hos ældre mennesker er slidgigt, også kaldet artrose. Der kan være flere årsager til sygdommen, hvor overvægt, køn og kronisk inflammation også spiller en central rolle i udviklingen. På verdensplan antages det, at 10 procent af mænd og 20 procent af kvinder over 60 år lider af slidgigt. Men tallet stiger, fordi der kommer flere ældre mennesker. Derfor er det vigtigt at få en bedre forståelse omkring de mekanismer, som kan forebygge udviklingen af den invaliderende sygdom.

Magnesiummangel er udbredt og overset

Det antages, at flere mineraler som calcium, magnesium, natrium, kalium, selen, zink og kobber regulerer bruskens normale funktion. Men ifølge forskerne bag det nye studie er mangel på magnesium blevet overset. Især ved muskelskeletsygdomme som slidgigt i knæ og andre steder. Det antages i denne forbindelse, at omkring halvdelen af den amerikanske befolkning får mindre magnesium gennem kosten end det daglige estimerede behov, og det er sandsynligvis på grund af ensidig kost og mange forarbejdede fødevarer. I Danmark er tendensen den samme, og der er desuden andre faktorer, der kan forårsage magnesiummangel, hvilket omtales senere i denne artikel.

Magnesiummangel og inflammationer er årsag til mange kroniske sygdomme

Flere epidemiologiske studier antyder, at der er en sammenhæng mellem magnesiummangel og forskellige sygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, diabetes samt kræft i bryst og tyktarm. Det antages, at manglen på magnesium blandt andet skaber kroniske inflammationer, som spiller en central rolle i alle disse kroniske sygdomme. Det antages også, at indtaget af magnesium er omvendt forbundet med udviklingen af slidgigt i knæet. Men dette har indtil videre kun været dårligt undersøgt.

Mere magnesium forebygger udvikling af slidgigt i knæet

I det nye studie deltog der 783 personer, hvoraf 60 procent var kvinder, og gennemsnitsalderen var 62,3 år. Alle deltagerne led af slidgigt i knæet, som var målt ved hjælp af MR scanninger. Deltagernes indtag af magnesium gennem kosten blev vurderet ud fra et spørgeskema. Betydningen for magnesiums indflydelse på slidgigten i knæet blev vurderet ved at øge deltagernes indtag af magnesium med 100 mg pr dag gennem diæten og/ eller tilskud.
Under forsøget anvendte forskerne MRI-scanninger (magntic resonance imaging) af deltagernes knæ, da denne metode giver mere deltaljerede billeder af strukturer og væv, herunder brusken, menisken, ledbånd, kapselstrukturer og væskeansamlinger.
På denne måde fandt forskerne, at det øgede indtag af magnesium bidrog til en signifikant stigning i deltagernes gennemsnitlige brusktykkelse og bruskvolumen i knæets forskellige bruskdele. Det gjaldt også, når forskerne justerede for faktorer som alder, BMI, fysisk aktivitet og rygning, der kunne påvirke resultatet.
Forskerne konkluderede derfor, at et øget indtag af magnesium gennem kost og tilskud kan bidrage til at forebygge og afhjælpe slidgigt i knæet.
Til orientering er de 100 mg ekstra magnesium, som deltagerne fik i forsøget, ikke så meget, og det er muligt, at effekten bliver endnu bedre, hvis man for eksempel tager tilskud med 200 mg magnesium af en god kvalitet.

Hvordan kan magnesium forebygge og afhjælpe slidgigt?

Ifølge forskerne bag det nye studie kan magnesium have følgende virkningsmekanismer:

• Magnesium bidrager til at modvirk mild grad af inflammation, som spiller en væsentlig rolle i udviklingen af slidgigt og smerter.
• Magnesium modvirker oxidativ stress og celleskader forårsaget af frie radikaler (ROS), som produceres af hvide blodlegemers (fagocytter).
• Magnesium er en forudsætning for aktivering og udnyttelse af D-vitamin, som har betydning for knogler og antiinflammatoriske processer.

Kilder til magnesium, officielle anbefalinger og øget behov

Der findes magnesium i fuldkorn, kerner, mandler, nødder, frø, bønner og andre grøntsager. I dag får de fleste i de vestlige lande mindre end de officielle anbefalinger, som i Danmark er sat til 375 mg. Det skyldes hovedsagelig udpint jord, raffinering af fødevarer og ensidige kostvaner. Stress, stimulanser, medicin og aldringsprocesser kan desuden øge behovet.

OBS. Magnesium skal være i balance med calcium

Magnesium virker som en dørmand i cellemembranen, der lukker det meste calcium ind i knogler og tænder, samtidig med at calciumkoncentrationen bør være meget lille i alle de andre ”bløde” celler. Derfor skal magnesium være i en form for balance med calcium. For hvis vi får for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud eller mangler magnesium, er der risiko for, at celler i bløddele optager for meget calcium, så de stresser og udvikler inflammatoriske tilstande.

Magnesiumtilskud, kvalitet og optagelse

Der findes mange forskellige magnesiumtilskud på markedet, hvor det kan svare sig at nærlæse varedeklarationen og tjekke kvaliteten.
Nogle magnesiumtilskud indeholder både organiske og uorganiske magnesiumformer, som giver en bedre udnyttelse. Det er dog ikke alle magnesiumtilskud, der optages lige godt i kroppen, og hvis de passerer uopløst gennem tarmsystemet, skal man ikke forvente nogen effekt. Derfor kan man lave en lille test ved at komme en magnesiumtablet i et glas vand og se, om den opløses i løbet af få minutter. For den hurtige opløsning af tabletten giver en større garanti for, at kroppen kan optage indholdet af magnesium i tyndtarmen.
I forbindelse med slidgigt kan man også overveje at tage tilskud med glukosamin for at forbedre effekten.

Glukosaminsulfat som førstevalg i behandling af slidgigt

Glukosamin består af en aminosyre og glukose. Glukosaminsulfat er glukosamin tilsat sulfat. Glukosaminsulfat indgår som byggesten i større sukkermolekyler som hyaluron, kondroitinsulfat og keratansulfat, som alle er vigtige molekyler i ledbrusken. Glukosamin dannes normalt af kroppens celler, men aldringsprocesser og mangel på næringsstoffer kan forringe processen og bane vej for udvikling af slidgigt.
I følge en rapport, som er udarbejdet af en økonomisk uafhængig europæisk ekspertgruppe ESCO (European Society for Clinical and Economic Aspect of Osteoarthritis), bør tilskud endelig være som glukosaminsulfat og det første valg frem for smertestillende medicin. For smertestillende medicin genopbygger ikke ledbrusken, og den er samtidig forbundet med alvorlige bivirkninger og dødsfald. Forskerne fandt også, at glukosaminsulfat hæmmer interleukin-1, der forårsager inflammationer og ledskader.
Det er samtidig vigtigt at vælge glukosaminsulfat i lægemiddelkvalitet, i modsætning til ulovlige, udenlandske kosttilskud, som markedsføres på nettet, og hvor der ikke er vished for virkning eller indhold af skadelige stoffer.

Referencer

Nicola Veronese et al. The association between Dietary Magnesium Intake and Magnetic Resonance Parametes for Knee Osteoarthritis. Nutrients 2019

Gerry K. Schwalfenberg and Stephen J. Genuis. The Importance of Magnesium in Clinical Healthcare. Scientifica (Carro) 2017

Nelson AE et al.: A systematic review of recommendations and guidelines for the management of osteoarthrititis: The Chronic Osteoarthritis Management Initiative of the U.S Bone and Joint initiative. PubMed 2014

Keld Østergaard. Glukosaminsulfat – den nye slidgigtmedicin. Medi-Com, 2003