Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

- og læs mere om, hvorfor for meget calcium og for mange mejeriprodukter gør mere skade end gavn

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en folkesygdom, som kommer snigende. Der er mest fokus på calcium og D-vitamin. Men knogleskørhed kan også skyldes mangel på K2-vitamin samt magnesium, der endelig skal være i balance med calcium. Ellers gør calcium mere skade end gavn. Sodavand, stimulanser og medicin, herunder statiner, kan desuden gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end calcium, og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

Det kan være skæbnesvangert at brække knogler, især når vi bliver ældre, hvor hoftebrud ofte resulterer i hospitalsindlæggelse og tidlig død. Men det ser nu ud til, at et større indtag af K1-vitaminfra spinat, kål og andre grønsager reducerer risikoen for at brække knogler senere i livet. Det fremgår af et studie fra Edith Cowan University i Australien. K1-vitamins gavnlige effekt på knoglesundheden skyldes, at det omdannes til K2-vitamin i tarmen, og at K2-vitaminafhængige proteiner fjerner calcium fra blodårerne for derefter at indlejre calcium i knoglerne.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?

K2-vitamin sørger for at bortlede calcium fra blodårerne og aflejre det i knoglerne. K2-vitamin er således vigtigt for opbygningen af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. Medical News Bulletin sætter yderligere fokus på K2-vitamins rolle for bevarelsen af stærke knogler og reducering af risikoen for knoglebrud. Men hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for til knoglerne? Og hvorfor bør man kende forskel på K1-vitamin og K2 -vitamin?

Der er mest fokus på calcium og D-vitamin i forbindelse med knoglesundhed. Men magnesium spiller en afgørende, overset rolle. Det fremgår af et stort befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, som afslører, at jo mindre magnesium kosten indeholder, jo større er risikoen for at udvikle knogleskørhed. Især hvad angår kvinder over 55 år. Da knogleskørhed er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med magnesium gennem en grov og grøn kost eller tilskud. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget calcium, syreneutraliserende medicin og vanddrivende medicin hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium.

Magnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?

Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af forældrene at følge dette råd. Det fremgår af en større ny dansk undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner og autisme ifølge anden forskning.

- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme

C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.

Underernæring og mangel på proteiner er udbredt blandt ældre mennesker. Meget tyder desuden på, at den anbefalede daglige indtagelse af proteiner er for lille, hvad angår ældre mennesker. Det skyldes sandsynligvis, at de muskelopbyggende enzymprocesser forløber trægt. Kvaliteten af proteinerne spiller også en afgørende rolle sammen med fysisk aktivitet.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

Mange tager calciumtilskud, især for at styrke knoglerne. Men forskningen afslører, at calciumtilskud som monoterapi øger risikoen for blodpropper.
Der er heller ingen sikkerhed for, at calcium kommer ind i knoglecellerne, selvom calciumtilskuddet er tilsat D-vitamin.

Flere internationale studier har afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. I et af studierne, der har været offentliggjort i British Medical Journal, blev en gruppe på 1.471 raske kvinder over 55 år opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik tilskud af calciumcitrat (400 mg morgen og 600 mg aften) og den anden gruppe fik identiske snydepiller (placebo). Formålet med studiet var at observere effekten på knogler og knoglebrud.
Undersøgelsen varede i fem år, og deltagerne blev undersøgt hvert halve år. Undervejs observerede forskerne en betydelig og signifikant øget stigning i risikoen for blodpropper i den gruppe, der fik calciumtilskud.

Piger, som har højere niveauer af D-vitamin i blodet, er generelt stærkere. Men denne sammenhæng ses ikke hos drenge. Det fremgår af et nyt stort kohortstudie fra Odense Universitetshospital, som for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ikke desto mindre har vi alle brug for tilstrækkelige mængder D-vitamin gennem hele livet, da det har mange funktioner i hele kroppen.

 - både hos unge og ældre

Vi får alt for meget sukker fra slik, sodavand eller skjult i maden, og det forringer kroppens optagelse og udnyttelse af calcium og magnesium. Sukker kan i det hele taget forrykke kroppens mineralbalance, så der skabes grobund for udvikling af knogleskørhed, og at knoglerne brækker ved mindre belastninger. Børn og unge er særlig udsatte for at få svage knogler og knogleskørhed i en tidlig alder, og meget tyder på, at de officielle grænseværdier for sukkerindtaget bør være endnu lavere.