- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

Et stigende antal unge kvinder risikerer at få børn med utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet på grund af jodmangel. Dette kan skyldes udpint jord og ændrede kostvaner med færre jodholdige animalske produkter. Der er også mange, som foretrækker havsalt og Himalayasalt i stedet for jodberiget salt. Jodmangel ser ud til at være størst blandt kvinder, der lever af en plantebaseret vegansk kost, men den forekommer også blandt kvinder, der lever af en mere almindelig kost med kød. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Så hvordan får gravide nok jod, og findes der jodberiget salt af en god kvalitet uden antiklumpningsmidler som aluminium?

- og andre luftvejsinfektioner

Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.

Kostens indhold af C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og andre vitaminer har en positiv indflydelse på det mentale og fysiske helbred. Det er også muligt, at mangel på vitaminer har indflydelse på depression og kroniske smerter. Det fremgår af et japansk studie af midaldrende og ældre deltagere. Da der på verdensplan kommer flere ældre, og flere rammes af psykiske og fysiske sygdomme, kommer forskerne nærmere ind på kostens betydning for livskvaliteten på flere parametre.

- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

- og længere ophold

D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men der er voksende uenighed om statinernes effekt på forebyggelsen af åreforkalkning og kredsløbssygdomme, som handler om andet end kolesterol. Det viser sig nemlig, at statiner også hæmmer egenproduktionen af K2-vitamin, som bidrager til at fjerne calcium fra blodbanen. I et nyt studie, publiceret i Medical Sciences, konkluderer forskerne, at der er mere åreforkalkning blandt statinbrugere i forhold til ikke-statinbrugere uanset tilstedeværelsen af diagnosticerede hjertekarsygdomme. Det betyder med andre ord, at statiner stik imod forventning øger risikoen for åreforkalkning. Denne afsløring er i tråd med tidligere studier. Det har længe været kendt, at statiner også hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10 og D-vitamin, som har andre betydninger for hjertet og kredsløbet.

- og især de farvede

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.

- og problematikken med kviksølv i fisk

Selen indgår i en række selenholdige proteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen, nervesystemet og andre steder. Men så snart selen er bundet til kviksølv, kan det ikke indgå i de livsvigtige selenholdige proteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen. Problemet forværres af, at jorden i Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i afgrøderne. Man skal samtidig være opmærksom på, at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende, og at fisk og hvaler højt i fødekæden kan være problematiske grundet større koncentrationer. Ikke desto mindre kan terapeutiske doser med selen forhindre kviksølvs toksiske virkning. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Scientific Research.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.

- og store besparelser på sundhedssektoren

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for infektioner og en lang række alvorlige sygdomme. I Tyskland har en gruppe forskere fra et kræftcenter nu kalkuleret, at hvis alle tyskere over 50 år tager tilskud med D-vitamin, kan det formentlig spare 30.000 kræftrelaterede dødsfald om året og redde mere end 300.000 leveår. Samtidig ville man spare enorme summer på sundhedssektoren. De helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at optimere befolkningens status af D-vitamin er i tråd med tidligere dansk forskning og beregninger.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.