Patienter, som tager glukosamin mod slidgigt, får en sidegevinst, da risikoen for hjertekarsygdomme reduceres. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Når man vælger et glukosaminprodukt, skal man desuden sikre sig, at det er i lægemiddelkvalitet og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.

Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge, er en af de almindeligste kroniske sygdomme blandt ældre mennesker. Der er endnu ingen effektiv behandling, og den fokuserer kun på at undertrykke symptomerne, uden at der gøres noget ved årsagerne. Selvom de fleste tilfælde af Parkinsons sygdom er sporadiske, viser det sig, at de arvelige varianter af sygdommen er forbundet med mutationer i et bestemt gen. Et forskerhold fra University of the Basque Country i Spanien har nu fundet, at B12-vitamin hæmmer det enzym, der er involveret i disse mutationer. Et tidligere studie har desuden vist, at patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end patienter med højere niveauer af B12-vitamin. Forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forebygge eller forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt. Når Parkinsons sygdom især rammer ældre, kan det altså skyldes, at de lettere kommer i underskud af disse livsvigtige næringsstoffer.

B1-vitamin har særlig betydning for omsætningen af kulhydrater, den mentale balance og mavens saltsyreproduktion, som er afgørende for en god fordøjelse. Mangler og dårlig udnyttelse kan især forårsages af ensidige kostvaner, mangel på magnesium, misbrug af sukker, alkohol og andre stimulanser samt p-piller og vanddrivende medicin. Det betyder, at mange hurtigt kommer i underskud. Når alkoholikere kan ”drikke hjernen væk” skyldes det en kronisk mangel og livstruende hjernebetændelse, som der straks bør kompenseres for. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Det antages desuden at større doser B1-vitamin kan forebygge myggestik, men passer det?

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Irriteret tyktarm er den mest almindelige tarmsygdom som rammer omkring 15 procent af befolkningen. Symptomerne er typisk ustabil fordøjelse, tarmluft, forstoppelse, diarre, mavesmerter og kramper i tarmen. Flere forsøg har afsløret, at mangel på D-vitamin kan forårsage symptomerne, og at tilskud med D-vitamin kan lindre. Det skyldes blandt andet, at D-vitamin har stor betydning for tarmens immunsystem og regulering af inflammationer.

Hjertesvigt er en tilstand, som er præget af, at hjertet ikke pumper nok blod af sted i forhold til kroppens behov. Symptomerne er typisk åndenød og fysisk udmattelse. Andre symptomer kan være væskeophobninger, irritationshoste, trykken for brystet, øget svedtendens eller kuldskærhed. Der kan være forskellige årsager til kronisk hjertesvigt, som er en livstruende sygdom. Tilskud med magnesium kan dog forbedre den form for hjertesvigt, der hedder diastolisk dysfunktion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Clinical Investigation. Tidligere studier afslører, at tilskud med Q10 også kan forbedre hjertets pumpe- og ydeevne hos hjertesvigtpatienter.

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

D-vitamin har betydning for knogler, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse. Men tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis man er overvægtig, og det bliver let en ond cirkel. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of Bone and Mineral Research. Det betyder med andre ord, at overvægtige kan have en øget behov for D-vitamin. Ifølge andre undersøgelser kan overvægtige også have et øget behov for magnesium, som aktiverer D-vitaminet via enzymprocesser i leveren og nyrerne.

- og det kræver et stærkt immunforsvar

Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.

Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.

Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.

Forskere fra Schweiz har fundet, at man ved at supplere kosten med en variant af B3-vitamin kaldet nikotinamid ribosid kan øge produktionen af blodceller ved at forbedre deres stamceller. Dette kan hjælpe med at løse alvorlige problemer med blodmangel som følge af stamcellebaserede terapier ved leukæmi og aggressive lymfomer.

Ifølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.

Antioxidanter som C-vitamin kan modvirke forgiftning af chrom-6. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Experimental Biology. Chrom-6 bruges i industrien til mange formål, og de alvorlige forgiftningssymptomer som kræft blev blandt andet belyst i filmen ”Erin Brockovich”, der bygger på en autentisk historie. Nu hævder danske forskere tilmed, at grænseværdierne for chrom-6 er sat alt for højt, og at de giver en falsk tryghed. Derfor skal vi så vidt muligt undgå chrom-6 og beskytte os med antioxidanter. På den anden side skal vi endelig have chrom-3, som har betydning for blodsukkeret.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?

- og medføre alvorlige fysiske og psykisk sygdomme

Diabetes 2 spreder sig som en epidemi, og behandling med metformin øger risikoen for mangel på B12-vitamin og B6-vitamin. Manglerne på de vigtige B-vitaminer er blandt andet forbundet med træthed og kognitive dysfunktioner, der ligner demens. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ifølge et tidligere studie, som blev præsenteret i Glasgow under en konference for endokrinologer, bør patienter med diabetes 2, som tager metformin rutinemæssigt, få tjekket deres B12-vitamin en gang om året, da det kan forhindre uoprettelige skader på nervesystemet. Der bør også være fokus på B6-vitamin, som ligeledes har betydning for hjernen og nervesystemet.