Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Tilskud med fiskeolier kan forhindre for tidlig fødsel

Tilskud med fiskeolier kan forhindre for tidlig fødselI følge to kliniske forsøg kan daglige tilskud med omega-3 fedtsyren DHA, som findes i fiskeolier, forhindre tusinder af for tidlige fødsler - før uge 34 af graviditeten. Både mor og barn kan desuden drage andre fordele af de aktive stoffer i fiskeolien.

Det ene forsøg blev foretaget i USA og det andet i Australien. Der var tale om to randomiserede kontrollerede forsøg, hvor gravide kvinder tog et dagligt tilskud med 600 mg eller 800 mg DHA. Begge forsøg afslørede en statistisk signifikant reduktion af for tidlige fødsler, når man sammenlignede med en kontrolgruppe af gravide, der fik placebo (snydemedicin).
Forskerne konkluderede, at man med omtalte omega-3 tilskud i USA vil kunne undgå 106.000 for tidlige fødsler om året, og at man i Australien, hvor befolkningstallet er mindre, vil kunne undgå 1.100 for tidlige fødsler om året. Reduktionen af for tidlige fødsler gælder især de kvinder, som i forvejen er i en risikogruppe.

For tidlige fødsler er tragiske og komplicerede

En graviditet bør normalt vare i 40 uger, og børn, som fødes alt for tidligt og før uge 34, kræver ofte komplicerede behandlinger, hvis deres liv skal reddes. De kræver også længere og hyppigere hospitalsindlæggelser lige fra fødslen og i deres første leveår, som alt i alt er en voldsom og kompliceret start på tilværelsen. Jo tidligere børnene er født, jo større er risikoen for alvorlige handicaps, eller at de slet ikke overlever. Risikoen er desuden større i ulande og andre områder, hvor der ikke er hospitaler, speciallæger og kostbart udstyr til rådighed.
Ifølge Susan Carson, professor i ernæringsvidenskab, University of Kansas Medical Center, som var medleder af studiet, har der endnu ikke været effektive metoder til at forebygge spontane og for tidlige fødsler. Men de sidste studier peger på, at daglige tilskud med DHA kan være et lovende middel til reduktion af dette alvorlige helseproblem.
Ifølge de to studier kan tilskud med DHA reducere for tidlige fødsler til kun 1,5 procent i USA og til kun 1,3 procent i Australien, som demografisk har ret ens populationer.

DHAs funktioner og udbredte alvorlige mangler

DHA (docosahexaenoid acid) er en omega 3 fedtsyre, der findes i alle vores cellemembraner og med det højeste niveau i hjernen og øjets nethinde. Cellemembranerne beskytter cellerne, og de sørger også for, at de rette stoffer kommer ind og ud af cellerne, så de kan udføre deres forskellige funktioner.
DHA har betydning for en række enzymaktiviteter i cellerne samt udviklingen af fostret, især hjernen. Ifølge de nye studier har DHA også betydning for, at den gravide føder til tiden. Fostret modtager DHA fra moderen under graviditeten, og meget afhænger derfor af moderens eget indtag gennem kosten.
Ifølge forsøgslederne indtager amerikanske og australske kvinder generelt mindre DHA gennem kosten i forhold til japanske kvinder og andre folkeslag, der indtager mere fisk. I Danmark ligger indtaget af fisk under de officielle anbefalinger.

Hvordan kan gravide få nok DHA?

Der findes især DHA i fede fisk som makrel, laks, sild, ansjoser, sardiner og tun.
Gravide anbefales derfor at spise forskellige fisk, men sundhedsmyndighederne fraråder at spise mere end 100 gram om ugen af de store rovfisk, da de kan have et større indhold af kviksølv og dioxiner. Nogle forskere påpeger, at gravide helt bør undgå tun.
Tilskud med rensede fiskeolier af en høj kvalitet til gravide er derfor et godt supplement eller alternativ til fed fisk.
Men fiskeolier indeholder ikke selen, hvor fisk ellers er en vigtig kilde, og selen har også stor betydning for udviklingen af fostret.
Nogle fiskeolier er mere eller mindre lugtfri, mens andre har en naturlig smag af fiskeolie. Effekten af omega-3 fedtsyrerne bygges op over en måneds tid, herunder i cellemembranerne, indtil steady state er nået.

På tilskud med fiskeolier kan man på varedeklarationen se, hvor meget DHA og EPA, som en kapsel indeholder.

Samspillet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer

Omega-3 fedtsyren DHA og omega-3 fedtsyren EPA virker i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen i cellemembranerne er vigtig for cellernes mange funktioner. Der er for eksempel en direkte konkurrence mellem EPA og arakidonsyre (omega-6) om dannelse af de hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, der regulerer inflammationer, veer og andre processer i kroppen.

Skævt forhold mellem omega-3 og omega-6

Dyrenes foder med meget omega-6 fra majs med videre samt mindre fisk, færdigretter og margarine er årsager til, at mange får for meget omega-6 og for lidt omega-3 - herunder for lidt DHA. Moderne vestlig kost har ofte et forhold mellem omega-6 og omega-3 på 10:1. Det antages, at det optimale forhold er 4:1 eller endnu lavere.

Referencer

L.N. Yelland et al. Predicting the effect of maternal docosahexaenoic acid (DHA) supplements to reduce early preterm birth in Australia and the United States using results of within country randomized controlled trials. Prostaglandins, Leucotrines and Essential Fatty Acids (PLEFA). 2016

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27637340

http://altomboern.dk/gravid

https://da.wikipedia.org/wiki/Docosahexaensyre


  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere