Vi behøver meget mere selen

Selen har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, cellernes beskyttelse og andre livsvigtige funktioner, som internationale ernæringsforskere har fået mere fokus på. Det gælder også de nye nordiske næringsstofanbefalinger, hvor mænd og kvinder nu bør indtage 50 procent mere selen i forhold til tidligere anbefalinger. Samtidig viser det sig, at jordens selenindhold i Norden er ret lavt, hvilket afspejler sig i afgrøder som korn samt mejeriprodukter, æg og kød. Derfor er det nu blevet endnu vanskeligere at få nok selen gennem kosten i henhold til de nye anbefalinger. Så hvor meget selen skal vi egentlig have?

De nordiske næringsstofanbefalinger 2023 (NNR-2023), som udgives af Nordisk Ministerråd, danner grundlag for gode kostvaner, et godt helbred og et godt miljø. Flere hundrede nordiske og internationale forskere har været involveret i den nye rapport, hvor de har undersøgt den nyeste viden og effekten af en lang række næringsstoffer og fødevaregrupper. Sammenlignet med den forrige udgave fra 2012 er der ét næringsstof, hvor anbefalingerne er steget markant, og det er selen. Det anbefales således, at mænds daglige selenindtag stiger fra 60 til 90 mikrogram. Og at kvinders daglige selenindtag stiger fra 50 til 75 mikrogram. Det svarer til en stigning på 50 procent for begge køn. De nye anbefalinger indikerer samtidig, at endnu flere danskere får for lidt selen, da det gennemsnitlige daglige indtag ifølge Danmarks Tekniske Universitet ligger på 38 mikrogram hos voksne kvinder og på 48 mikrogram hos voksne mænd.

Hvorfor er det så vigtigt, at vi får nok selen?

Selen indgår i omkring 25 selenafhængige proteiner, der har betydning for en lang række funktioner og beskyttelse af vores celler.
Selen har særlig stor betydning for immunforsvaret, og at vi kan bekæmpe virusinfektioner som COVID-19 og influenza.
Selens betydning for stofskiftet skyldes, at det indgår i enzymet deiodinase, der fjerner et jodatom fra det passive stofskiftehormon T4, så det omdannes til det aktive stofskiftehormon T3.
Selen har betydning for fertiliteten hos begge køn. Herunder strukturelle proteiner i mænds sædceller samt fosterudvikling og en sund graviditet.
Derudover indgår selen i en række vigtige antioxidanter, herunder GPX´er, der beskytter vores celler og DNA mod skader forårsaget af oxidativ stress. Samtidig beskytter selen mod uhensigtsmæssige inflammationer, som optræder ved mange kroniske sygdomme - herunder kredsløbssygdomme, visse tarmsygdomme og kræft

Selenkilder og løsninger til at dække behovet

Fødevarernes selenindhold afhænger meget af jordens selenindhold. I de nordiske og baltiske lande er selenindholdet ret lavt, og det afspejler sig i lokalt producerede afgrøder som korn og grønsager, samt dyrefoder, mejeriprodukter, æg og kød.
I Finland blev man allerede i 1980´erne opmærksom på problematikken med den selenfattige jord, og man besluttede at tilsætte selen til kunstgødningen for at forebygge en række alvorlige mangelsygdomme. Dette enkle tiltag har for længst haft en positiv indflydelse på folkesundheden. På hjemmefronten har man siden 1970´erne tilføjet selen til dyrefoder, da sunde dyr er lig med en sund økonomi.
Man kan også få selen som kosttilskud, hvor selengær har den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Referencer:

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023

Yin Sun et al. Review on the health-promoting effect of adequate selenium status. Frontiers in Nutrition. 2023

Danmarks Fødevareforskning. Selen og sundhed. 2006