Skip to main content

SENESTE NYT

D-vitamin modvirker kræft via tarmflora

D-vitamin modvirker kræft via tarmfloraSom noget ganske nyt har forskere fra Aalborg Universitet lavet et studie på mus, som afslørede, at D-vitamin har kræfthæmmende egenskaber ved at påvirke en særlig bakterie i tarmen. En opfølgende større analyse af 1,5 millioner danskere har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem lave D-vitaminniveauer i blodet og risikoen for at udvikle flere forskellige kræftformer. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud ofte er for små til at optimere blodets niveau.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Styrk immunforsvaret med C-vitamin

Styrk immunforsvaret med C-vitaminI løbet af vinterhalvåret er der mange, som snotter eller må lægge sig under dynen med en slem influenza. Derfor gælder det nu om at ruste immunforsvaret med de vitaminer og mineraler, som det er svært at få nok af gennem den sunde kost. På den måde kan vi afvise smitte og slippe for unødvendige sygedage. Men hvilken effekt har C-vitamin, D-vitamin, selen og zink egentlig på immunforsvarets forskellige tropper, og hvor meget har vi brug for? Det kan du læse mere om i denne og de tre kommende artikler.

Det er immunforsvarets opgave at bekæmpe virus og bakterier, og det består af forskellige tropper, som arbejder i døgndrift.
Det uspecifikke forsvar, som kan sammenlignes med stormtropper, består af forskellige proteiner og størstedelen af de hvide blodlegemer. Det uspecifikke forsvar bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
Det specifikke forsvar, som består af T- og B-lymfocytter, kommer til undsætning, når det uspecifikke forsvar ikke magter opgaven. Når det sker, kan vi mærke, at vi bliver syge, og det er især immunforsvarets signalstoffer, som giver de ubehagelige symptomer.

Stærke stormtropper forhindrer smitte

I denne tid gælder det især om at styrke stormtropperne i det uspecifikke forsvar, så vi ikke bliver smittet af de mange, som spreder deres forkølelses- og influenzavirus.
Når immunforsvaret skal bekæmpe en forkølelse eller influenza tærer det på ressourcerne, og hvis immunforsvaret er svagt, er der fare for, at bakterier fra den naturlige mikroflora i mundhulen eller svælget kan brede sig og forårsage bronkitis eller betændelse i halsen, bihulerne, ørerne og lungerne. Det er særlig kompliceret, når ældre og svækkede mennesker får lungebetændelse, og i Danmark koster sygdommen over 1.000 menneskeliv om året.
I denne forbindelse spiller C-vitaminet en ganske særlig rolle sammen med D-vitamin, selen og zink, hvis vi skal undgå infektioner og tilstødende komplikationer.

Vi har brug for en del C-vitamin til de hvide blodlegemer og interferoner

Koncentrationen af C-vitamin er 80 gange større i de hvide blodlegemer end i de røde blodlegemer, og C-vitaminet kan i sig selv øge antallet og effektiviteten af de hvide blodlegemer.
I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, makrofager, som beskytter mod luftbåren smitte, og de skal endelig være velforsynet med C-vitamin. Især hvis der er virus i luften eller optræk til en infektion.
C-vitamin har også betydning for dannelsen af interferoner. Det er forskellige signalstoffer, som øger cellernes kommunikation, og som blandt andet forhindrer, at virus kan formere sig inde i cellerne.

Husk rigelig C-vitamin i forebyggelse og ved optræk til infektion

Alt i alt er C-vitaminet uhyre vigtigt for immunforsvarets eksplosive angreb, som skal slagte diverse virus og bakterier, inden de når at forvolde sygdom.
De fleste dyr kan selv danne C-vitamin ud fra glukose (blodsukker), og under infektioner mangedobler de produktionen af C-vitamin for at styrke immunforsvaret.
Vi mennesker skal have tilført C-vitaminet fra kost eller tilskud. Referenceindtag, RI, er sat til 80 mg for voksne, men meget tyder på, at det ikke giver den optimale beskyttelse mod infektioner.
Ikke desto mindre er de første tegn på en virusinfektion ofte lidt ømhed i halsen, og infektionen kan ofte bremses med en lynhurtig indsats (inden for få timer) og større tilskud med syreneutral C-vitamin. På den måde kan vi styrke immunforsvaret og efterligne de mange dyr, som selv kan øge egenproduktion under infektioner.

Lille regnestykke med C-vitamin

Det er selvfølgelig godt at få en masse C-vitamin fra frugt og andre kilder, men til orientering skal man spise cirka 13 appelsiner eller 60 æbler for at få den samme mængde C-vitamin, som er i en syreneutral tablet på 750 mg.

Forskellige studier på C-vitamin og infektioner

I henhold til en artikel, publiceret i Nutrients 2017, afslører 148 studier på dyr, at C-vitamin kan lindre eller forhindre infektioner, som er forårsaget af virus, bakterier og protozoer. Tilskud med C-vitamin halverer tilfælde af forkølelse hos fysisk aktive personer og forkorter længden af en forkølelse. To kontrollerede studier har fundet, at forkølelsessymptomerne har været af kortere varighed ved indtagelse af op til 6-8 gram C-vitamin om dagen. Dette ligger langt over RI på 80 mg. Tre kontrollerede studier har fundet, at C-vitamin forebygger lungebetændelse, som også er en udbredt komplikation i forbindelse med forkølelse og influenza.
C-vitaminets evne til at forebygge og bekæmpe virusinfektioner er dog stadig noget uklar, da forskningen viser forskellige resultater. Det kan blandt andet skyldes, at dosis i forbindelse med forebyggelse har været for lav, eller at indtaget har været for sen i forhold til en opstået infektion. De uklare resultater kan også skyldes, at forsøgspersonerne har indtaget for meget sukker og andre hurtige kulhydrater.

I forsøg kan C-vitamins manglende effekt på immunforsvaret skyldes

  • For lille dosis
  • For sen indtagelse
  • Indtagelse af for meget sukker
  • Diabetes og insulinresistens

Derfor hæmmer sukker optagelsen af C-vitamin

Det viser sig, at hormonet insulin lukker blodsukker (glukose) og C-vitamin ind i cellerne ad de samme kanaler. Det betyder med andre ord, at der kommer trængsel ved dørene, hvis blodsukkeret er for højt.
Da indtagelse af hurtige kulhydrater som sukker, sodavand, hvidt mel, pizza og chips får blodsukkeret til at stige voldsomt, bevirker det, at C-vitaminet får svært ved at komme ind i cellerne, herunder de hvide blodlegemer.
Den manglende optagelse af C-vitamin i de hvide blodlegemer kan også være forklaringen på, at diabetespatienter, som ofte har et højt blodsukkerniveau, er mere udsatte for infektioner end raske mennesker. Problematikken er den samme ved insulinresistens, som er en tilstand, hvor insulinet ikke kan lukke tilstrækkelig sukker ind i cellerne, og blodsukkeret er kronisk forhøjet.
Ph.d. forskerne Fred Ottoboni og Alice Ottoboni, som har beskrevet denne problematik, foreslår derfor, at vi spiser mindst et gram C-vitamin om dagen, og mere, hvis vi har infektioner. Det kan samtidig svare sig at undgå eller begrænse de hurtige kulhydrater, så blodsukkeret forbliver stabilt og ikke stiger for voldsomt.

Vidste du at C-vitamin også indgår i dannelsen af bindevævskollagen, og at mangler kan give tendens til blå mærker, blødende gummer, næseblod, dårlig sårheling og hyppige infektioner?

Infektioner øger oxidativ stress - og C-vitamin er en beskyttende antioxidant.

Kroppen udsættes for oxidativ stress, når der er en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter. Når de hvide blodlegemer fra stormtropperne aktiveres for at angribe en virusinficeret celle eller bakterie, optager de først store mængder ilt, som derefter omdannes til frie radikaler. Disse frie radikaler virker som dræbende missilvåben. På engelsk kaldes processen for ”respiratory burst ” – åndedrætseksplosion - og det virker som om, de hvide blodlegemer foretager en dyb indånding, før de skyder skarpt med de frie radikaler.
Undersøgelser viser, at de hvide blodlegemer behøver en del C-vitamin og selen for at kunne angribe hurtigt og effektivt på denne måde. Men da de frie radikaler er yderst aggressive molekyler, der også kan ramme raske celler og forårsage sundhedsfarlige kædereaktioner, fungerer C-vitamin og selen samtidig som antioxidanter, der beskytter de sunde celler mod oxidativ stress. Således kan C-vitamin og selen indgå i forskellige forbindelser under immunforsvarets aktiviteter.

Mangler og dårlig udnyttelse af C-vitamin forårsages af

  • For meget sukker, som konkurrerer om de samme kanaler i cellerne
  • Infektioner
  • Fysisk og psykisk stress
  • Tobaksrygning
  • Stort forbrug af alkohol og narkotiske stoffer
  • For lidt mavesyre
  • P-piller og sovemedicin

Vælg syreneutrale tilskud – også til husapoteket

Salte af ascorbinsyre kaldes for ascorbater. De bruges også i syreneutrale tilskud, der indeholder natriumascorbat eller calciumascorbat. De syreneutrale tilskud er mere skånsomme for slimhinderne i mave-tarmkanalen.

Overdosering – bivirkninger

Symptomer på overdosering forekommer sjældent, da overskud udskilles gennem urinen. Indtagelse af mere end to gram daglig, og det gælder især ren ascorbinsyre, kan medføre diarre, kvalme, blæreirritation og risiko for nyresten. Derfor anbefales syreneutrale tilskud

Husk også relevant hygiejne og at vaske hænder, så du undgå smitte.

Oversigt over immunforsvaret

Forsvar  Det uspecifikke  Det specifikke
Fungerer som  Stormtropper, meddelere og skraldemænd.
 Medfødt
 Specialtropper, der udvikler immunitet.
 Udvikles efter fødslen.
Mekanisk og biologisk  Hud og slimhinder.
 Mikroflora
 
Særlige stoffer i ”akut” fase  Interferoner
 Komplementsystem
 
Direkte celledrab  Dendritceller
 NK celler
 Fagocytter/ædeceller:
 Granulocytter
 Monocytter
 Makrofager
 T-celler. Især ansvarlig for virus, svampe og abnorme celler.
 B-celler og antistoffer. Især ansvarlig for bakterier og toksiner

Referencer:

Hemilä H. Vitamin C and Infections. Nutrients 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28353648

Fred Ottoboni , Alice Ottoboni. Ascorbic Acid and the Immune System. Journal of Orthomolecular Medicine 2005
http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.628.8679&rep=rep1&type=pdf

Kim Y et al. Vitamin C Is an essential Factor on the Anti-Viral Immune Responses through the Production of Interferon –α/β at the initial Stage of Influenza Virus (H3N2) Infection. Immune Netw. 2013
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23700397

https://en.wikipedia.org/wiki/Respiratory_burst

http://frida.fooddata.dk/ShowList.php?compid=47

Pernille Lund. Immunforsvarets nye ABC. Hovedland 2012

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere