Frie radikaler indgår i livsvigtige og livsfarlige processer

- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter

Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.

Der er meget forvirring omkring frie radikaler. Antioxidanter bruges ofte i flæng, selvom de beskytter mod frie radikaler på vidt forskellige måder. Når det kommer til stykket, er forholdet mellem de frie radikaler og diverse antioxidanter et spørgsmål om liv og død. Derfor skal vi først og fremmest undgå oxidativ stress, som opstår, når der er en forstyrret balance. Og så skal vi endelig have flere forskellige antioxidanter med særlig fokus på vitaminer og mineraler, som er essentielle næringsstoffer, og tilstræbe en masse andre antioxidanter gennem en varieret kost.

Frie radikaler på godt og ondt

Frie radikaler er nogle aggressive molekyler med en uparret elektron, og derfor jager de elektroner fra andre molekyler, så der opstår kædereaktioner. Når bilen ruster og smørret harskner, er det på grund af luftens frie radikaler.
I kroppen kan de frie radikaler angribe overalt i cellerne og mellem cellerne. Deres virkemåde måles for eksempel på ødelæggelserne i cellemembranernes fedtsyrer, cellekernernes dna, enzymprocesser med videre. Men de frie radikaler er også livsvigtige.

Vores celler danner frie radikaler under energiomsætningen

Kostens kalorier omdannes til energi inde i cellernes mitokondrier ved hjælp af den ilt, som vi har indåndet, og co-enzym Q10. Under processen omdannes nogle af iltmolekylerne til frie radikaler, og de bevirker, at vi kan forbrænde kalorierne ved en relativ lav temperatur og uden at koger over eller brænde sammen. I denne forbindelse øges mængden af frie radikaler under aldringsprocesserne, og det er blandt andet fordi en række enzymprocesser kører mere trægt, når vi kommer op i årene.

Immunforsvaret angriber med frie radikaler ved hjælp af C-vitamin og selen

Så snart vi får en infektion, går immunforsvarets stormtropper voldsomt til værks. En type hvide blodlegemer (fagocytter), som både sidder i luftvejene og cirkulerer i blodet, optager store mængder ilt, som straks omdannes til frie radikaler, og de virker nu som dræbende missilvåben mod de bakterier og svampe, som de hvide blodlegemer har fagocyteret (ædt). Processen kaldes for ”respiratory burst” - åndedræts eksplosion.
Under de eksplosive angreb har de hvide blodlegemer brug for en del C-vitamin og selen, og man har for eksempel påvist, at selenmængden i blodet falder brat under infektioner.
Når de hvide blodlegemer iværksætter ”respiratory burst”, er der også brug for en del C-vitamin, selen og andre antioxidanter, så processen ikke forvolder vævsskader og oxidativ stress.
Det betyder derfor, at vi bør bekæmpe infektioner hurtigt og effektivt. Kroniske betændelsestilstande, også kaldet inflammationer, er nemlig yderst sundhedsskadelige, da de konstant bombarderer kroppen med frie radikaler.

Nogle udefrakommende årsager til frie radikaler

• Røg fra fx bål, tobak og vandpiber
• Ultraviolet stråling fra sol og solarier
• Radioaktiv stråling fra kernekraftværker, kernevåben, røntgen, CT-scanning og fødevarebestråling
• Kvælstofilter i byluft
• Medicin og giftige kemikalier
• Tungmetaller som kviksølv og cadmium
• Andre kræftfremkaldende stoffer
• Jern er også er en katalysator for frie radikaler, og bør kun indtages i passende mængder.

Vidste du at et fællestræk ved de fleste kræftfremkaldende stoffer er, at de fungerer som frie radikaler, eller får kroppen til at danne frie radikaler?

Vi har brug for mange forskellige antioxidanter

Vores eneste værn mod de frie radikaler forskellige antioxidanter som vitamin A, B1, B5, B6, C og E samt selen, zink, mangan, Q10, melatonin og en række plantestoffer.

Antioxidanterne neutraliserer de frie radikaler ved at afgive en elektron, som stopper radikalernes kemiske aktivitet. Antioxidanterne forbliver derefter stabile.
Antioxidanterne kan være vandopløselige (fx C-vitamin) eller fedtopløselige (fx A- og E-vitamin samt Q10 og melatonin).
Antioxidanter inddeles desuden i primære, sekundær og tertiære antioxidanter med vidt forskellige funktioner, hvorfor vi behøver alle tre typer.

Primære antioxidanter

Deres funktioner er at hæmmer dannelsen af nye radikaler og binde tungmetaller. Selen kan for eksempel binde og inaktivere kviksølv. De primære antioxidanter skal desuden begrænse tilgængeligheden af nogle særdeles kraftige frie radikaler, hydroxylradikaler, som dannes af hydrogenperoxid (brintoverilte) og overskydende jern.
Enzymerne GPX (glutathion peroxidase) og SOD (superoxid dismutase) fungerer som primære antioxidanter.

• Selen indgår i GPX 1-6
• Zink og mangan indgår i SOD

Sekundære antioxidanter

Deres funktion er at opfanger frie radikaler. De findes i:

• Betacaroten
• Vitamin C
• Vitamin E

Tertiære antioxidanter

Deres funktion er at varetage molekylære reparationsmekanismer. De findes i:

• Vitaminer og mineraler (A, C, E, B1, B5, B6, selen, zink)
• Q10 (ubiquinol)
• Melatonin (sovehormon)
• Carotenoider:
• Betacaroten: Fx gulerødder, tomat, hyben, bladgrønsager
• Astaxantin: Fx laks og ørreder
• Lutein: Fx æggeblomme, spinat, broccoli
• Zeaxanthin: Fx ægte blåbær, bladgrønsager
• Lycopen: Fx tomater, rød peberfrugt, hyben
• Indoler: Fx kål, broccoli, rucola, radiser og andre korsblomstrede grønsager
• Flavonoider (polyfenoler): Fx citrusfrugter, rød drue, rødvin, te
• Anthocyaniner (polyfenoler): Blå-røde farvestoffer i fx blåbær, kirsebær og solbær
• Fenolsyrer: Fx ingefær, gurkemeje, ananas, gulerod, grøn peber, vindrue, te, kaffe
• Fytosteroler: Fx mørk chokolade, bælgfrugter, nødder, frø, vegetabilske olier
• Lignaner: Fx bønner, frø, korn, rugbrød
• Saponiner: Fx bønner, krydderurter, grønsager

ORAC værdier fortæller noget om et fødeemnes antioxidanter

ORAC (Oxygen Radical Absorbance Capacity) er forskellige metoder, hvor man måler et fødeemnes antioxidantkapacitet in vitro. Det vil sige uden for kroppen.

Højeste ORAC værdier

• Krydderier som nelliker, gurkemeje, ingefær, oregano, kanel, timian, spidskommen, karry, salvie og sort pepper
• Kakaobønnen og mørk chokolade
• Gojibær, acai bær og aronia bær

Høje ORAC værdier:

• Andre bær og druer (især de mørke)
• Artiskok
• Nødder
• Bønner
• Blommer og svesker
• Æbler og anden frugt
• Broccoli og anden kål
• Hvidløg og løg
• Te (især grøn)
• Kaffe
• Rødvin

OBS. ORAC værdierne er kun vejledende

Som nævnt er der mange forskellige antioxidanter, og de har vidt forskellige funktioner i den menneskelige organisme. Derfor er diverse ORAC tabeller og værdier kun vejledende.
Der bør også tages højde for, hvor meget vi spiser af den enkelte fødevare, for selvom nelliker ligger højest på listen, spiser vi jo ikke så meget af det stærke krydderi.
Diverse nydelsesmidler som te, kaffe, chokolade og rødvin bør kun indtages i begrænsede mængder for at få den optimale effekt.

Kød, indmad og fisk har generelt lave ORAC værdier, og det kan måske skyldes, at de animalske fødevarer lettere fordærver in vitro.
Det bør samtidig understreges, at det gode helbred også handler om andre livsvigtige næringsstoffer. Til eksempel kan folkeslag som japanere og islændinge, der spiser meget fisk, forvente den længste levealder.

Redox behandling med C-vitamin til kræftpatienter

Kræftforskere fra universitetshospitalet i Iowa, USA, har for nylig afklaret, hvordan høje doser C-vitamin, som gives intravenøst, dræber kræftceller.
Når C-vitaminet gives intravenøst, medfører det niveauer, der er 100-500 gange højere end ved oral indtagelse, og det er netop den ekstremt høje koncentration i blodet, der er afgørende. Behandlingen kaldes også for Redox behandling, og den har faktisk været anvendt i over 30 år med positive resultater.

C-vitaminet genererer hydrogenperoxid og hydroxylradikaler, der dræber kræftceller

Under nedbrydning af de store mængder C-vitamin genereres hydrogenperoxid (brintoverilte), der optræder som frie radikaler. Som allerede nævnt er hydrogenperoxid også et biprodukt af cellernes egen energiomsætning. Men i modsætning til normale, sunde celler, har kræftceller vanskeligere ved at nedbryde det skadelige hydrogenperoxid.
Kræftceller har også en tendens til at indeholde mere jern, og sammen med hydrogenperoxid kan det skabe hydroxylradikaler, som er endnu mere aggressive frie radikaler. Derfor er kræftceller langt mere sårbare og tilbøjelige til at blive skadet og dræbt af de høje mængder frie radikaler, som genereres, når C-vitaminet gives intravenøst.

Normale celler fjerner let hydrogenperoxid

Normale celler har altså let ved at nedbryde og fjerne hydrogenperoxid, så de frie radikaler holdes nede på et meget lavt niveau og ikke forvolder skade. De normale celler gør det ved hjælp af enzymet katalase, der spalter hydrogenperoxid til vand og ilt. Men mange kræftceller har en lav katalaseaktivitet, og derfor er de langt mere sårbare over for skader og død, når de udsættes for høje doser C-vitamin og frie radikaler.

Katalaseaktivitet som ny rettesnor for kræftbehandling

Det ser ud til, at kræfttyper og kræftceller med lave niveauer af katalase er mere sårbare over for høje doser C-vitamin, og at kræfttyper og kræftceller med mere katalaseaktivitet er mindre sårbare. Ved at måle katalaseniveauerne i patienternes tumorer kan man således vurdere, om de høje doser C-vitamin vil have en positiv effekt.
Meget tyder samtidig på, at intravenøse redox behandlinger med C-vitamin bør godkendes og inddrages i det etablerede sundhedssystem. I Danmark udføres redox behandlinger stadig kun af få privatpraktiserende speciallæger, og disse behandlinger inkluderer desuden tilskud med andre antioxidanter samt kostjustering.

Referencer:

Consumption of antioxidant-rich foods is associated with a lower risk of type 2 diabetes, study shows – ScienceDaily 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/11/171109224048.htm

Claire M Doskey et al. Why high-dose vitamin C kills cancer cells. ScienceDaily. 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/01/170109134014.htm

https://da.wikipedia.org/wiki/Antioxidant

https://da.wikipedia.org/wiki/Radikal_(kemi)

https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/respiratory-burst

http://healthandscience.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=1039:zink-beskytter-cellers-dna-og-mod-mange-sygdomme&catid=20&lang=da&Itemid=269

https://modernsurvivalblog.com/health/high-orac-value-antioxidant-foods-top-100

https://www.netdoktor.dk/fakta/straaling_fra_radioaktive_stoffer.htm

https://www.globalis.dk/Statistik/Levealder

Niels Hertz. Selen- et livsvigtigt sporstof. Ny Videnskab 2002