Skip to main content

Spis meget mere fra dyret og få et sundere liv

Spis meget mere fra dyret og få et sundere livNår vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.

I jægerkulturer og i gamle dage, hvor man selv slagtede, var det almindeligt at spise hele dyret, da intet måtte gå til spilde. Men i den vestlige verden spiser vi nu primært muskelkød i form af hakkekød, bøffer, koteletter, kyllingebryster, laksesteaks, pålæg og andre udgaver. Muskelkød indeholder mange næringsstoffer. Men indmad indeholder endnu flere næringsstoffer og i større koncentration. Så ved at supplere muskelkød med indmad får man ikke alene flere næringsstoffer, man får også en bedre balance mellem aminosyrer og andre næringsstoffer. Vi skal desuden huske at spise varieret med en del grønsager og noget frugt, så vi blandt andet får fibre, nok kalium og magnesium.
Der er en ernæringsmæssig fordel i at vælge økologisk og i at vælge kød fra dyr, der har indtaget et naturligt foder. Derved minimeres indholdet af miljøgifte, og indholdet af næringsstoffer optimeres. Det viser sig for eksempel, at kød fra kvæg, der har gået på græs, indeholder flere sunde omega-3 fedtsyrer, K2-vitamin, flere antioxidanter og to til tre gange mere konjugeret linolsyre, CLA, som har betydning for fedtforbrændingen og opbygningen af muskelmasse. Vi har altså bedst af at spise kød fra dyr, der har levet så naturligt som muligt og flere dele af dyret, så vi får flere næringsstoffer i et afbalanceret forhold.

  • Næringsstoftæthed er et udtryk for hvor mange næringsstoffer et fødemiddel indeholder pr. 100 gram
  • Indmad har en meget høj næringsstoftæthed.
  • Næringsstoffer fra kød og indmad er organiske og letoptagelige

Leveren – naturens største multivitamin

Leveren har betydning for afgiftning, fordøjelsen, oplagring af glykogen, omdannelse af fedt, proteiner og aminosyrer, hormonbalancen samt lagring af vitaminer og mineraler. Leveren er så næringsrig, at den betragtes som superfood eller naturens største multivitamin. Her skal især nævnes følgende næringsstoffer og deres vigtigste funktioner:

  • Ren A-vitamin (retinol) - betydning for immunforsvar, øjne, hud og cellekommunikation.
  • Folinsyre (B9-vitamin) – betydning for vækst, bloddannelse, energi og humør.
  • B12-vitamin – betydning for bloddannelse, energiniveau og nervesystem. Niveauet er 17 gange højere end i almindelig muskelkød.
  • K1-vitamin – betydning for blodets størkning og forstadie til K2-vitamin.
  • Niacin (B3-vitamin) - betydning for hjernesundhed, hukommelse og humør.
  • Jern (letoptagelig hæm-jern) - betydning for bloddannelse, vitalitet og vækst.
  • Selen – betydning for immunforsvar, stofstifte, fertilitet og flere vigtige antioxidanter.
  • Zink – betydning for vækst, immunforsvar, hud, hår, smags- og lugtesans, fertilitet og vigtig antioxidant.
  • Molybdæn – betydning for urinsyrestofskifte.
  • Choline – betydning for sunde cellemembraner, nervesystem og humør.
  • Ergothioneine – en aminosyre, der understøtter kroppens afgiftning
  • L-carnitin, taurine, carnosine og anserine – næringsstoffer med betydning for energiomsætning, hjernesundhed, immunforsvar og muskelgenopbygning.

Leveren indeholder så mange næringsstoffer, fordi den varetager så mange forskellige funktioner. Nogle anser fejlagtigt leveren som ”uren mad”. Men i stedet for at lagre toksiner, bliver de nedbrudt og udskilt via galden eller urinvejene. I inuitkulturen og andre jægerkulturer er det almindeligt, at man først spiser leveren for at få de livsvigtige næringsstoffer hurtigst muligt. Og måske får hundene så noget muskelkød.
Torskelever er særlig rig på A-vitamin, D-vitamin og omega-3 formerne DHA og EPA.

  • Det er almindeligt, at rovdyr spiser indmaden før muskelkødet, da de instinktivt ved, hvor der er flest næringsstoffer.
  • Leveren indeholder for eksempel 17 gange mere B12-vitamin og 6 gange mere selen end muskelkød.

Hjertet – en ganske særlig muskel

Hjertet pumper omkring 100.000 gange i døgnet, så blodet transporteres rundt i hele kroppen. Selvom hjertet er en stor muskel, betragtes det også som indmad. Hjertet er en god kilde til Q10, som dels indgår i cellernes travle energiomsætning og dels er en vigtig antioxidant.
Hjertet indeholder flere B-vitaminer og essentielle aminosyrer. Indholdet af aminosyren tryptofan er næsten ni gange højere end i muskelkød. Tryptofan indgår blandt andet i dannelsen af serotonin, som har betydning for humøret, og i melatonin, som har betydning for den gode søvn.

  • Det antages, at en milliard mennesker mangler selen.
  • Egenproduktionen af Q10 falder med alderen

Nyrerne

Nyrerne filtrerer blodet, og de indeholder især større mængder B12-vitamin og selen. Derudover indeholder nyrerne andre næringsstoffer, som er nødvendige for nyrefunktionen.

Tunge og brissel (thymus)

Begge organer er næringsrige og billige udskæringer. Brisselen er et lymfatisk organ, der står for uddannelse og regulering af T-cellernes aktivitet.

Hjernen – en glemt kilde til omega-3

Hjernen er den del af centralnervesystemet, der findes inde i kraniet, og cirka tres procent af hjernens tørstofvægt er fedt.
Hjernen indeholder større mængder af omega-3 fedtsyrerne DHA samt EPA, som har mange fysiologiske funktioner i cellerne. Omega-3 fedtsyrerne modvirker desuden uhensigtsmæssige inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme.

Knoglemarv – en superfood med helt særlige næringsstoffer

Knoglemarven er en blød, fedtholdig substans, der er sæde for bloddannelsen. Her findes blodets stamceller og blodlegemer i alle grader af modning. Knoglemarven indeholder ganske særlige helsefremmende næringsstoffer som:

  • Kollagen – betydning for knogler, bindevæv og hud.
  • Konjugeret linolsyre (CLA) – betydning for fedtforbrænding og opbygning af muskelmasse.
  • Glucosamin - betydning for opbygning af brusk og forebyggelse af slidgigt.
  • Adiponectin – hormon, der hjælper med at nedbryde fedt og opretholde insulinfølsomhed.

Knoglerne – en ren mineralbank

Knogler indeholder kollagen, calcium, magnesium, kalium, silicium, andre mineraler og aminosyrer. Hvis man koger en masse knogler med lidt salt i otte timer eller mere, udvindes mineralerne og de andre gode næringsstoffer. Den geleagtige masse kaldes bone broth, og den giver vældig god næring til knogler, sener, hud og hår. Man kan også koge knogler med marv, løg, rodfrugter og krydderurter, så man får flere næringsstoffer og mere smag. Her er det en god ide at blende suppen, så den får en god og cremet konsistens.

  • I gamle dage, hvor man selv slagtede, var det almindeligt at spise hele dyret.
  • I andre kulturer er man stadig bedre til at inddrage indmad.
  • På nettet og i kogebøger findes der gode opskrifter med indmad, hjerne, knoglemarv og kraftben (bone broth).
  • Her kan for eksempel anbefales hjerter i flødesovs, stegt lever med bløde løg, grillet marineret oksehjerte på spyd som anticuchos (sydamerikansk specialitet) eller fiskesuppe kogt på torskehoveder med masser af krydderurter, fløde og hvidvin.

Referencer

Anne Ringgaard. Britiske forskere: Økologisk kød og mælk har mere sundt fedt. Videnskab.dk. 2016

Frida - Database med fødevaredata udgivet DTU Fødevareinstituttet (fooddata.dk)

THE HEALTH BENEFITS OF GRASS-FED BEEF (covecreekfarm.com)

Why Liver Is a Nutrient-Dense Superfood (healthline.com)

Bone Marrow: Health Benefits, Nutrients per Serving, How to Prepare, and More (webmd.com)


  • Oprettet den .