Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


B6 vitamin (pyridoxin)

B6 vitamin (pyridoxin)B6 vitamin kaldes også for pyridoxin, og det omdannes til de aktive former pyridoxalphosfat og pyridoxaminphosfat. B6 vitamin er vandopløseligt, og da det ikke kan deponeres i kroppen, behøver vi en regelmæssig indtagelse. B6 vitamin ødelægges af opvarmning og lys

Funktioner og betydning for

  • Energiomsætning. Især protein og glykogen (depotsukker i lever og muskler)
  • Energiniveau
  • Niveauet af aminosyren homocystein i blodet.
  • Nervesystemet
  • Mental balance
  • Dannelsen af røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen
  • Immunsystemet
  • Regulering af hormonaktiviteten
  • Reducering af træthed og udmattelse
  • Antioxidant, der neutraliserer frie radikaler

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

  • Overforbrug af alkohol
  • Østrogen og p-piller
  • Ensidige kostvaner
  • Langvarige, ensidige slankekure
  • Lægemidler som: Antibiotika
  • Kemo- og stråleterapi ved kræft
  • Hydralazin mod forhøjet blodtryk
  • Penicillamin mod nyresten og kronisk leddegigt
  • Levodopa mod Parkinson sygdom

Mangelsymptomer

  • Træthed
  • Hudforandringer
  • Nedtrykthed
  • Forandringer i hjernefunktion
  • Monecytær anæmi – en type blodmangel, hvor de røde blodlegemer er for små.
  • Kramper af samme type som ses ved epileptiske anfald
  • Børn kan også få fordøjelsesbesvær

Kilder

Især kød, fisk, hvidløg, grønsager, fuldkornsprodukter, æg og mejeriprodukter

Hvedekim 1,42
Hvidløg 1,24
Kylling 0,53
Avocado 0,42
Rødspætte 0,31

Anbefalet daglig tilførsel

Voksne 11 år og opefter: 1,4 mg
Børn 1-10 år: 0,8 mg

Øget behov

  • Afhænger af indtaget proteinmængde og energiomsætning
  • Hårdt fysisk arbejde
  • Stress
  • P-piller
  • Nævnte mangelsymptomer og lægemidler

Vigtigt at vide

Tilskud bør som regel indtages med andre B-vitaminer og adskilt fra syreneutraliserende medicin.

Gravide

Undersøgelser tyder på, at høje doser B6 vitamin kan modvirke kvalme og opkastninger under graviditet. Dette skal ordineres af lægen.

Kosttilskud og varedeklarationer

B6 vitamin kan også angives som summen af de tre naturlige aktive stoffer: pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin. På varedeklarationer står der ofte pyridoxinhydroklorid i stedet for B6 vitamin.

Overdosering – bivirkninger

Overdosering ses meget sjældent, da vitaminet er vandopløseligt, og overskud udskilles med urinen. Ved meget store doser som 10 gram på én gang, kan der optræde nedsat koordinering af bevægelser og nedsat følesans i arme og ben. De samme symptomer kan også optræde efter længere tids brug af daglige doser på 100-200 mg, der ligger 70-140 gange over ADT.

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere