Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


B3-vitamin kan hjælpe patienter med Alzheimers syge

B3-vitamin kan hjælpe patienter med Alzheimers sygeAlzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, og sygdommen er den hyppigste årsag til demens. I følge et nyt amerikansk studie kan en særlig form for B3-vitamin forebygge de neurologiske skader og derved have en positiv effekt hos patienter med Alzheimers. I selve forebyggelsen af sygdommen bør man også være velforsynet med andre næringsstoffer.

Alzheimers sygdom forårsager, at nervecellerne i flere områder af hjernen langsomt går til grunde, og der er mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med. Man har også fundet ophobninger af proteiner, amyloide plaques, i hjernen. Anden forskning peger på insulinresistens i hjernen, som bevirker, at nervecellerne underforsynes med energi. I denne forbindelse kaldes Alzheimers også for diabetes 3.
Risikoen for at få Alzheimers stiger med alderen. Andre risikofaktorer er rygning, for meget alkohol, overvægt, metabolisk syndrom, diabetes 2, traumatiske hjerneskader samt gentagne og ubehandlede depressioner.
Alzheimers sygdom kommer i de fleste tilfælde snigende, hvor glemsomhed, hukommelsessvækkelse og svigtende evne til at lære nyt er typiske tegn. Sygdommen går også ud over koncentrationen, dømmekraften og evnen til at finde vej samt ændringer i følelser og personlighed. Alzheimers sygdom en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden.

  • En tysk psykiater, A. Alzheimers, lagde navn til sygdommen i 1906
  • Alzheimers sygdom forekommer hos cirka 50.000 ældre danskere
  • Der er flest kvinder, som rammes af sygdommen

Ved Alzheimers sygdom er hjernecellernes DNA ødelagt

Vi udsættes alle sammen for frie radikaler og andre stoffer som kan ødelægge cellernes arvemateriale DNA, og her spiller alderen samt kost og levevis en stor rolle. Vores eneste værn mod de frie radikaler er de såkaldte antioxidanter, hvor kosten bidrager med A-, C- og E-vitamin samt zink, selen og en række plantestoffer, som neutraliserer de frie radikaler.
Hvis der alligevel opstår skader på cellernes DNA, bør de være i stand til at reparere disse. Men ved Alzheimers sygdom er hjernecellernes normale evne til at reparere skader på deres DNA ødelagt. Dette fører til dysfunktioner i cellernes energiproducerende kraftværker, som kaldes for mitokondrier. Nervecellernes manglende evne til at reparere skader på deres DNA fører også til andre dysfunktioner og inflammation.

Variant af B3-vitaminet kan reparere skader på hjernecellernes DNA

Ifølge det nye studie kan en variant af B3-vitaminet, nicotinamide riboside eller NR, normalisere niveauet af nicotinamide adenine dinucleotide. Det er et stof, som er vitalt for cellernes energiomsætning, nydannelse af stamceller, resistens over for cellestress samt reparation af DNA-skader.
I studiet viste det sig, at mus, som blev behandlet med NR havde færre DNA-skader, en større produktion af nye nerveceller fra neurale stamceller og et lavere niveau af nervebeskadigelse og død.
Hos patienter med demens, som også optræder ved Alzheimers, har man fundet indskrumpning og ødelæggelse af celler i hippocampus, som er et område i hjernen med stor betydning for hukommelse og orienteringsevne. Her viser det sig, at NR både kan reparere eksisterende DNA-skader og forebygge at nye opstår.
Ifølge lægen Vilhelm Bohr, som er leder af National Institutes of Health i USA, giver denne undersøgelse nyt håb for Alzheimers patienter, og forskerne vil i fremtiden undersøge nærmere, hvordan NR eller lignende komponenter kan have en terapeutisk effekt på mennesker med demens.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Scientists.

B-3 vitamin har også en positiv effekt på Parkinsons sygdom

Ifølge et andet studie kan patienter med tidlige stadier af Parkinsons sygdom også drage fordel af at indtage mere B3-vitamin fra kost eller tilskud. Som nævnt skyldes det, at vitaminet både indgår i cellernes energiomsætning og i reparation af ødelagte nervecellers DNA. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B3-vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom.

B3-vitamin, der også kaldes for niacin, indgår i flere varianter

Niacin er en fællesbetegnelse for nikotinsyre og nikotinamid.
Kroppens stofskifte kan selv danne niacin ud fra B6 vitamin samt aminosyren tryptofan, der især findes i kød. Som det fremgår, indgår B3-vitaminet også i andre varianter som NR og nicotinamide adenine dinocleotide.

Hvordan får vi nok B3-vitamin?

B3-vitamin er vandopløseligt, og da det ikke kan deponeres i kroppen behøver vi en regelmæssig indtagelse.
Gode kilder til B3-vitamin er især proteinholdige fødevarer som kød, fisk, fjerkræ, nødder, kerner og frø. Desuden æg, fuldkornsprodukter, grønsager og frugt.
Mangler og dårlig udnyttelse forårsages blandt andet af aldringsprocesser, ensidige kostvaner, overforbrug af alkohol samt længere tids brug af vanddrivende medicin. Det betyder samtidig, at behovet for B3-vitamin bliver større.
Tilskud med B3-vitamin bør som regel indtages med andre B-vitaminer og adskilt fra syreneutraliserende medicin, for at få den bedste udnyttelse og optagelse.

Sammenhæng mellem aldringsprocesser, Alzheimers og mangel på B-vitaminer

Aldringsprocesser forringer optagelsen af mange næringsstoffer som B3-vitamin og B12-vitamin, der har stor betydning for hjernen og nervesystemet. Mange ældre har desuden ensidige kostvaner og tager medicin, som yderligere hæmmer optagelse og udnyttelse af B-vitaminerne.

Referencer

Ed Adamczyk. Study: Vitamin B3 variant could help Alzheimer´s patients. UPI 2018
https://www.upi.com/Study-Vitamin-B3-variant-could-help-Alzheimers-patients/7641518021113/

https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/helbred/demens/fakta/symptomer-paa-alzheimers?gclid=EAIaIQobChMI-r7o5bOg2wIVFp4bCh1PHwvDEAAYASAAEgKbyfD_BwE#start

https://www.diabetes.co.uk/type3-diabetes.html

University of Leichster. People with forms of early-onset Parkinsons disease may benefit from boosting niacin in diet, research suggest. ScienceDaily. 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/01/170110092059.htm

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere