OBS. Fluorforbindelser øger behovet for jod

- som har betydning for stofskiftet og østrogenbalancen

Vi udsættes for mange giftige fluorforbindelser gennem tandpasta, mundskyllemidler, postevand og mineralvand, teflonpander, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler med videre. Fluorforgiftninger kan blandt andet øge risikoen for stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder forurenet med fluorstoffer. Og anden forskning påpeger, at de officielle anbefalinger for jod er sat for lavt.

Fluor er et grundstof, som findes i naturen, kemisk bundet til forskellige mineraler. Den naturlige fluorforbindelse i kosten hedder calciumfluorid, og den er ufarlig. Fluor regnes ikke for et essentielt næringsstof for mennesker. Men fluor antages at have betydning for tænderne ved at virke antiseptisk og forebygge karies, men så er vi nok ovre i en helt anden fluorforbindelse. I USA anses diverse fluorforbindelser for at være blandt de ti største miljøforurenere, og EU har forbudt en række fluorstoffer, som hører til de mest farlige. Men de findes jo stadig i miljøet.

Vidste du at fluor, jod, brom og klor tilhører de halogene stoffer, som er meget reaktive?

I miljøet findes der mange forskellige fluorforbindelser

Tandpasta og mundskyllemidler indeholder natriumfluorid, som er giftigt, og i begyndelsen var det et restprodukt fra aluminiumsindustrien.
Andre fluorstoffer som PFOA (perfluoroktansyre) bruges i en lang række produkter, hvor der ønskes en smuds-, fedt- og vandafvisende effekt som i teflonpander, pizzabakker, tekstiler, regntøj og imprægnering. PFOA er også giftigt for mennesker og dyr, og diverse fluorforbindelser akkumulerer op gennem fødekæden og forbliver i miljøet på ubestemt tid.
Det viser sig desuden, at kravene til postevand fra hanen og mineralvand er forskellige, således at mineralvand fra for eksempel Ramlösa indeholder 2,3-2,7 milligram fluor per liter, mens postevand ifølge EU´s drikkevandsdirektiv ikke må overstige 1,5 milligram per liter. Derfor er flasken udstyret med en advarsel om, at mineralvandet ikke må indtages regelmæssigt af spædbørn og børn under syv år.
I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder så forurenet med fluorstoffer som PFOA og PFOS, at eksperter kræver handling nu.

Vidste du at fluorindholdet i en mineralvand kan være så højt, at det ikke vil blive godkendt som drikkevand fra hanen?

Hvad kan vi selv gøre for at undgå fluorforbindelser?

I det daglige kan det godt svare sig at undgå diverse fluorforbindelser, så vidt muligt. Man skal endelig spytte fluortandpasta ud, eller måske bruge en anden tandpasta uden fluor, da sunde tænder handler om meget andet end fluor. Man kan også vælge køkkengrej uden teflon og købe miljømærket bagepapir og andre produkter. Man kan måske foretrække postevand frem for mineralvand. Spise fisk og skaldyr, der er længere nede i fødekæden. Og vaske sit nye tøj, inden man tager det på.

Vidste du

• at fostre er særlig sårbare, hvis mødrene udsættes for mange fluorstoffer?
• Og at gravide og ammende endelig skal have nok jod?

Risici ved fluorstoffer

Fluor trænger ind i skjoldbruskkirtlen og blokerer for jod. Fluor kan også påvirke omsætningen af kalk, fosfor, magnesium, mangan og derved påvirke mange enzymprosesser.
Den daglige påvirkning af diverse fluorstoffer øger risikoen for:

• For lavt stofskifte (Hashimotos) og forhøjet stofskifte (Graves)
• Brystkræft
• ADHD
• Kroniske nyresygdomme
• Ændret kolesterolniveau
• Nedsat virkning af børnevacciner
• Fosterskader som blandt andet kan medføre forsinkelser i knogledannelse, abnormaliteter i hjertet, nedsat sædkvalitet og større risiko for fedme

Jod udskiller fluorstoffer og har samtidig betydning for stofskifte og kønshormoner

Jod hjælper til at udskille giftige fluorforbindelser fra kroppen. Det betyder, at udsættelse for større mængder fluorstoffer automatisk øger behovet for jod, så det både kan afgifte kroppen og indgå i vores følsomme hormonbalance.
Det er almindelig kendt, at jod indgår i skjoldbruskkirtlens to hormoner, T4 og T3, som styrer stofskifteprocesserne i hele kroppen. Men nyere forskning afslører, at jod også har betydning for æggestokkene og østrogenbalancen, omsætningen af omega-3 og omega-6 fedtsyrer samt kræftcellers programmerede selvmord, også kaldet apoptose.

Mangel på jod kan medføre en lang række sygdomme som for eksempel:

For lavt stofskifte (Hashimotos) og forhøjet stofskifte (Graves)

• Struma
• Bryst- og mavekræft
• Muskelsmerter, fibrose og fibromyalgi
• Potensproblemer, nedsat fertilitet og reduceret sexlyst
• Børn: Dværgvækst AD/HD eller mental retardering
• I svangerskab: fosterskader

Jodindtagelsen ligger i underkanten

Der findes jod i fisk, skaldyr, alger, tang, fiskesovs, æg og havsalt. I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide.
Meget tyder nu på, at mangel på jod i kosten kan være en medvirkende årsag til den stigende forekomst af stofskiftesygdomme, brystkræft, ADHD og flere andre sygdomme.
Meget tyder samtidig på, at diverse fluorforbindelser og andre halogene stoffer forringer kroppens jodstatus.

Hvor meget jod har vi egentlig brug for?

De officielle anbefalinger er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere er det utilstrækkeligt, og vi skal helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde er i tråd med den øverste grænse, som er fastsat af FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO.

Gode jodkilder og tilskud

Sunde og raske mennesker kan passende få mere organisk jod i kosten gennem fisk, skaldyr og ikke mindst tang, som producerer en del jod i form af jodider. Tilskud med Kelp og Spirulina er også gode jodkilder.
Tilskud med kaliumjodid (KI) findes som tabletter fra forskellige firmaer.

Overdosering – bivirkninger

Vi tåler relativt store mængder jod, men for store mængder over for lang tid kan hæmme dannelsen af skjoldbruskkirtelhormoner og både medføre for højt og for lavt stofskifte. Gravide og ammende skal endelig have nok jod, men overdosering kan også skade barnets skjoldbruskkirtel.
Radioaktivt jod kan forårsage alvorlige skader og kræft. Skaderne kan minimeres ved at spise jodtabletter (kaliumjodid).

Referencer:

https://en.wikipedia.org/wiki/Perfluorooctanoic_acid

https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forskere-test-drikkevandet-giftige-fluorstoffer-nu-170589

https://www.hotzehwc.com/2017/01/thyroid-and-fluoride-is-your-toothpaste-killing-your-thyroid/

https://ing.dk/artikel/giftige-fluorstoffer-fundet-i-grundvandet-170585

https://www.b.dk/nationalt/derfor-er-der-en-advarsel-paa-din-mineralvand

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06.2017
http://orthomolecular.org/resources/omns/v13n14.shtml

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014

http://iodineresearch.com/hormones.html

Pernille Lund. Har du problemer med dit stofskifte? Ny Videnskab 2015