Om E-vitamin: Naturligt alfa-tocopherol

Professor Maret Traber fra Linus Pauling Instituttet i USA har forsket i E-vitamin i mange år. I en oversigtsartikel gennemgår hun den seneste viden om dette vigtige, fedtopløselige vitamin, hvor det kan udledes, at vi i praksis sandsynligvis kun har brug for alfa-tocopherol.

E-vitamin hedder tocopherol eller tocotrienol, og der er mere end én slags: Der er fire tocopheroler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocopherol samt fire tocotrienoler: Alfa-, beta-, gamma- og delta-tocotrienol, hvilket giver otte forskellige slags E-vitamin. Planter er i stand til at ændre én form af E-vitamin til en anden, men dyr og mennesker kan ikke.

Kroppen foretrækker naturligt alfa-tocopherol

Alle former af E-vitamin kan i forskellig grad modvirke symptomer på E-vitaminmangel, men der er stor forskel i deres biologiske aktivitet. Kroppen har en forkærlighed for alfa-tocopherol, som er den eneste form med et specifikt transportprotein.

Alfa-tocopherol mest effektive antioxidant

De forskellige E-vitamin-former har nogenlunde den samme antioxidant-aktivitet, men alfa-tocopherol skiller sig ud ved at være det mest effektive. E-vitaminernens biologiske aktivitet er derimod meget forskellig. Eksempelvis er naturligt E-vitamins biologiske aktivitet dobbelt så høj som syntetisk E-vitamin. Får man syntetisk alfa-tocopherol, som i praksis består af en blanding af syntetisk og naturligt tocopherol, så forsøger kroppen at øge udskillelsen af den "ubrugelige", syntetiske del af vitaminet.

E-vitaminets rolle

E-vitaminets primære rolle er at beskytte langkædede flerumættede fedtsyrer (PUFA) mod lipid-oxidation, dvs, forharskning. Det er derfor sandsynligt, at E-vitamin beskytter den essentielle N-3 fedtsyre DHA fra fisk.

Blandede tocopheroler

Ved indtag af blandede E-vitamin-former, sorterer leveren dem og sender alfa-tocopherol tilbage i blodet, hvorimod de former som ikke er alfa-tocopherol nedbrydes og udskilles.

Alfa-tocopherol er den mest effektive og sikreste form for E-vitamin. Et brugt E-vitamin, dvs. skadet af frie radikaler bliver til et potentielt skadeligt a-tocopheroxyl radikal, som 'lever' relativt lang tid, men som kan repareres af det vandopløselige C-vitamin. Andre E-vitamin-former bliver mere reaktive når de ændres til radikaler, og kan ligefrem optræde som cellegifte.

Der er ingen specifikke mekanismer, der hurtigt udskiller alfa-tocopherol fra kroppen. Det er der derimod for de andre former af tocopherol.

Optagelse af E-vitamin

E-vitamin optages af enterocytter (tarmceller) i tyndtarmens slimhinde. Præcis hvordan der sker, er stadig ikke fuldt afklaret, men optagelsen er bedst, hvis der samtidig er fedt til stede. Nedsat fedtoptagelse fra tarmen medfører samtidig nedsat optagelse af E-vitamin. Det samme gør en nedsat evne til at danne de lipoproteiner som også fragter fedtstoffer, kolesterol og E-vitamin rundt i kroppen. Tilstrækkeligt med galdesyrer er vigtigere for optagelsen af E-vitamin end tilstrækkeligt med fedtfordøjende enzymer. E-vitaminets struktur kan også influere på hvor godt vitaminet optages. Sandsynligvis spiller E-vitaminets opløselighed i tarmen en større rolle end mængden af vitamin, når det gælder optagelighed fra tarmen.

E-vitaminet transporteres fra tarmen med såkaldte chylomikroner via kroppens lymfe- og blodkar til leveren. De forskellige E-vitaminformer synes at blive nedbrudt og udskilt hurtigt bortset fra alfa-tocopherol, som beholdes. Undersøgelser har vist, at nedbrydningen af gamma-tocopherol er 100 gange større end nedbrydning af alfa-tocopherol pr. mg. En stor del syntetisk E-vitamin nedbrydes og udskilles også hurtigt.

Kroppen regulerer selv sin E-vitamin

Leveren har to forskellige mekanismer, der kontrollerer kroppens E-vitamin-niveau. Det ene er det system, der styrer optagelse, dannelse og udskillelse af lipoproteiner. Det andet er leverens afgiftende funktion via en gruppe afgiftende enzymer kaldet cytochrom P450.

Faktisk er der stærk evidens for, at kroppen genkender alfa-tocopherol som et vitamin, mens selv lave koncentrationer af andre typer E-vitamin behandles som "fremmede" stoffer, der nedbrydes og udskilles.

Alt i alt medfører det, at det er naturligt alfa-tocopherol, som leveren sender ud til kroppens celler ved hjælp af nogle transport-proteiner kaldet a-TTP. Leveren danner også kolesterol, som fragtes rundt i kroppen med forskellige transportproteiner. De indeholder også alfa-tocoferol for at modvirke forharskning af kolesterolet.

• VLDL-kolesterol partikler indeholder ca. 65 alfa-tocoferol-molekyler hver
• LDL-kolesterol partikler indeholder ca. 8-12 alfa-tocoferol-molekyler hver
• HDL-kolesterol partikler indeholder mindre end 1 alfa-tocoferol-molekyle hver

Det ses at VLDL-kolesterolet er meget afhængig af en tilstrækkelig tilførsel af alfa-tocopherol fra leveren for at modvirke at kolesterolet forharskes.

Andre effekter af E-vitamin

En undersøgelse fra 1993 (Women's Health Study) viste, at tilskud af alfa-tocopherol nedsætter tilfælde af venøs thrombose, dvs. en blodprop i en dyb vene, oftest i benene. Virkningsmekanismen er, at E-vitaminet modvirker K-vitaminets evne til at få blodet til at størkne.

Ingen overdosering

Ved et højt indtag af alfa-tocopherol regulerer leveren blodets niveau til max. 2-4 gange forhøjet. Resten udskilles. På denne måde adskiller E-vitamin sig fra A-og D-vitaminer ved ikke at kunne ophobes til et niveau i leveren og andre væv, hvor det bliver giftigt.

Bivirkninger få og usikre

De tilsyneladende negative effekter fra E-vitamin, som er blevet rapporteret fra tid til anden, har været omdiskuteret, fordi de påståede bivirkninger ikke med sikkerhed har kunnet relateres til E-vitaminet.

Den eneste bivirkning som toksikologer har kunnet finde som følge af store doser E-vitamin var en øget blødningstendens, som sandsynligvis skyldes, at det hæmmer K-vitaminet.

Måling af E-vitamin

Blodets indhold af E-vitamin er ikke nogen pålidelig metode til at måle kroppens indhold af E-vitamin, og det er i særlig grad usikkert hos personer som enten har abnormt lidt eller meget fedt i blodet. I dag er den mest pålidelige metode til vurdering af kroppens E-vitaminindhold at måle mængden af E-vitamin-metabolitter i en urinprøve.

Konklusion

Maret Trabers oversigtsartikel afkræfter tidligere rapporter om problemer med overdosering af E-vitamin fra tilskud. Den sætter også et stort spørgsmåltegn ved nytten af andre former for E-vitamin-tilskud end alfa-tocopherol.

Ref.

Traber MG. Mechanisms for the Prevention of Vitamin E Excess. J Lipid Res 2013. E-pub ahead of print.