”Kick-start” hjertet med denne nye opdagelse
Et stærkt og energisk hjerte er nøglen til fysisk og mental velvære. Nu kan du tage en kapsel med et naturligt stof, som giver dit hjerte fornyet kraft og booster kroppens energi.
Glem alt om sort kaffe og ginseng. Nu har forskerne fundet en langt bedre måde at give dig energien tilbage. Et naturligt stof, som kan fås i små gelatinekapsler, kan bogstaveligt ”kick-starte” hjertemusklen og få dit hjerte til at pumpe med samme kraft som da du var langt yngre. Du vil indenfor ganske få uger mærke, hvordan hele kroppen drager fordel af en forbedret hjertefunktion. Du vil mærke, hvordan din udholdenhed forbedres og du vil føle et fysisk og mentalt velvære som du ikke har oplevet i mange år.
Hvad er hemmeligheden?
Forklaringen på denne effekt er et vitamin-beslægtet stof, som hedder coenzym Q10, som vi mennesker danner selv og ligeledes får i begrænset mængde fra vores føde. Efterhånden som vi bliver ældre, svækkes kroppens evne til at danne stoffet, og en af de kropsfunktioner, som først påvirkes af dette, er hjertets pumpekraft. Hjertet har ikke længere styrke til at trække sig sammen med samme kraft, og det er en del af forklaringen på, hvorfor vi føler os svagere og mindre udholdende.
Nøglen til energiomsætningen
Coenzym Q10 er et stof som alle celler er afhængige af for at kunne producere energi. Uden dette stof ville vi ikke kunne overleve. Selv en lille reduktion i kroppens Q10-niveau kan påvirke os, og det er netop denne mangel som vi kan gøre noget ved med et tilskud af stoffet.
Anvendes ved kronisk hjertesvigt
To nye undersøgelser har tydeligt vist effekten af at tage dagligt tilskud af Q10. Den ene er en dansk undersøgelse af flere end 400 patienter med kronisk hjertesvigt. Her fandt forskerne at de personer, som fik Q10-kapsler, fik forbedret deres hjertefunktion betydeligt og desuden kun havde halvt så mange kardiovaskulære komplikationer som de personer, der fik identiske snydekapsler (placebo). Endvidere var der dobbelt så mange af de Q10-behandlede patienter, der overlevede.
Enestående for ældre
Den anden undersøgelse som svenske kardiologer udførte på 443 ældre, men ellers sunde og raske mænd og kvinder i alderen 70-88 år, viste at de pesoner, som fik dagligt tilskud af Q10 (samt det livsvigtige sporstof selen), havde 54% færre dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdom. Samtidig blev deres hjertefunktion forbedret markant. I begge undersøgelser bedømte forskerne hjertefunktion ved at måle, hvor meget af stoffet NT-proBNP hjertemusklen udskilte. Det er et ”stress-hormon” som hjertet udskiller, når det arbejder under pres. Jo mere af stoffet hjertet udskiller, desto svagere er hjertet. Folk, der tager tilskud af Q10 har lavere NT-proBNP-niveau, hvilket er et tegn på, at deres hjertemuskel arbejder mere ubesværet.
Facts om Q10
Q10-indholdet i den føde vi spiser (gode kilder er oksekød, svinekød, soja og sardiner) optages ikke specielt godt. Det samme gælder de fleste Q10-tilskud. Det Q10-præparat som forskerne anvendte i de to føromtalte undersøgelser, er imidlertid fremstillet ved hjælp af en særlig teknik, der har til formål at fremme optageligheden af det aktive stof og sikre, at det trænger ind i blodbanen og bliver fordelt til alle kroppens væv.
- Oprettet den .