Skip to main content

K2-vitamins oversete betydning for hjertet, kredsløbet og levetiden

K2-vitamins oversete betydning for hjertet, kredsløbet og levetidenHjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, og det viser sig, at en alarmerende mangel på K2-vitamin bidrager hertil. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Open Heart. Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan K2-vitamin regulerer kroppens calciumfordeling, og hvordan mangler øger risikoen for åreforkalkning, arteriel stivhed, insulinresistens og hjertesvigt. På den anden side har tilskud med K2-vitamin vist sig at forbedre kredsløbet og hjertesundheden på flere fronter. Tilskud kan også have en positiv effekt ved inflammationstilstande og diabetes-2. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt K2-vitamin, og at flere medicintyper hæmmer kroppens udnyttelse af K2-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for?

K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der naturligt findes i to former med vidt forskellige funktioner. K1-vitamin (fyllokinon) har betydning for blodets koagulation, og det findes især i kål og mørkegrønne grønsager. En velfungerende tarmflora kan desuden omdanne K1-vitamin til K2-vitamin, men mængderne er ofte begrænsede.
K2-vitamin (menakinon K4-K10) findes i lever og fermenterede fødevarer som Natto, surkål, kefir og ost, hvor vitaminet dannes af bakterier under fermenteringen.
K2-vitamin aktiverer proteinet matrix GLA, MGP, der findes i blodkarrene. Aktiveret MGP binder calcium, og det fjerner derved overskydende calcium fra arterierne. K2-vitamin aktiverer desuden proteinet osteocalcin, som indlejrer calcium i knoglerne. På den måde modvirker K2-vitamin åreforkalkning og knogleskørhed ved at regulere kroppens calciumfordeling.
I den nye oversigtsartikel ser forfatterne nærmere på en lang række studier, der omhandler sammenhængen mellem K2-vitamin, åreforkalkning og forskellige kredsløbssygdomme i hjertet, perifere arterier samt finere blodkar i øjne og nyrer. Forfatterne ser også nærmere på, hvordan tilskud med K2-vitamin kan forbedre kredsløbet og forebygge tidlig død.

Måling af K2-vitaminniveauer via markør

Da kroppens depot af K-vitamin er beskedent, er det svært at måle i blodet. Når man skal måle K2-vitamins rolle for kredsløbet, har man derfor brug for en biomarkør, som afspejler kroppens status. Dette gør man ved at måle status af proteinet MGP, som aktiveres ved hjælp af K2-vitamin. MGP´s evne til at binde calcium kræver dog en proces, hvor MGP bliver carboxyleret. Det betyder derfor, at en måling af u-carboxyleret MGP, eller inaktivt MGP, kan afsløre en mangel på K2-vitamin.

Åreforkalkning og arteriel stivhed

Åreforkalkning er en fortykkelse af arteriernes vægge, som ofte optræder i hjertets kranspulsårer, hjernen og benene. Åreforkalkning fører også til arteriel stivhed, og med tiden kan det udvikle en lang række symptomer grundet nedsat blodtilførsel og i værste fald hjerteinfarkt og slagtilfælde, som er de største dødsårsager i vores del af verden.
Åreforkalkning består af calciumaflejringer, fedt og oxideret LDL-kolesterol. Men der er ikke nok fokus på calciumaflejringerne, som skyldes en forkert calciumfordeling.
I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier og meta-analyser, der afslører, at de K2-vitaminafhængige proteiner reducerer åreforkalkning og arteriel stivhed ved at fjerne overskydende calcium fra blodbanen.

  • Knogler og tænder lagrer 99 procent af kroppens calcium
  • Den ene procent bruges til metaboliske processer i cellerne, herunder sammentrækning, som er nødvendig for hjertebanken og muskelarbejde.
  • Blodets calciumbalance bør være nøje reguleret, da selv mindre afvigelser kan resultere i alvorlige symptomer fra hjertet og nervesystemet.
  • På sigt kan en forkert calciumfordeling resultere i åreforkalkning, stendannelser, knogleskørhed, cellestress, inflammationer og andre alvorlige tilstande.

Aortastenose

Aortastenose er en forsnævring af hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren. Forsnævringen hindrer blodets udstrømning til kroppen, og tilstanden overbelaster hjertet, så man kan få åndenød, brystsmerter og svimmelhed. Sygdommen beskrives som en degenerativ sygdom, hvor der optræder en progressiv forkalkning af hjerteklappen.
Ifølge oversigtsartiklen ser det ud til, at lægemidler med warfarin, der gives mod blodpropper, øger udviklingen af aortastenose. Det skyldes, at warfarin ved at være antagonist til K1-vitamin også er antagonist til K2-vitamin. På den måde medfører warfarin en øget mangel på K2-vitamin og derved en øget forkalkning af hjerteklappen.
Forfatterne henviser derfor til, at det vil være relevant at måle patienternes niveau af inaktivt MGP, hvilket indikerer en mangel på K2-vitamin.

Åreforkalkning i fine blodkar

Fra arterierne strømmer blodet ud i stadig mindre blodkar til de fineste blodkar, som ikke er tykkere end et hår. Det viser sig, at MGP findes i større mængder i de fine blodkar i væv som øjets nethinde, nyrerne og hjertet. Det antages i denne forbindelse, at MGP har en overordnet betydning for integriteten i de fine blodkar ved at modvirke forkalkning og stivhed. Et større befolkningsstudie over 11 år har for eksempel afsløret, at høje niveauer af inaktivt MGP hænger sammen med en forsnævring af de små blodkar i øjets nethinde, hvilket bruges som markør for udfald af hjertekarsygdomme.

Hjertekarsygdomme og dødelighed

Der er stigende evidens for, at der er en sammenhæng mellem K2-vitaminmangel (inaktivt MGP) og udviklingen af hjertekarsygdomme og tidlig død. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til adskillige studier, hvor mangel på K2-vitamin hænger sammen med åreforkalkning, kronisk hjertesvigt og slagtilfælde. Et studie af 894 patienter med iskæmisk hjertesygdom (åreforkalkning i hjertets kranspulsåre) har for eksempel vist, at mangel på K2-vitamin mere end 2-3-dobler risikoen for at dø af hjertesvigt eller slagtilfælde i løbet af fem år.

Inflammation, diabetes og kroniske nyresygdomme

Kroniske inflammationer er den røde tråd i mange kroniske sygdomme. K2-vitamins antiinflammatoriske funktioner skyldes først og fremmest regulering af kroppens calciumfordeling. For hvis celler i blodkar og andre bløde væv overstrømmes af for mange calcium-ioner kan de blive stressede og udvikle inflammatoriske tilstande, som er forbundet med oxidativ stress og oxidering af kolesterol. Det livsvigtige kolesterol bliver altså først skadeligt, når det oxiderer og efterfølgende indlejres i karvæggen.
Markører for K2-vitaminmangel (inaktivt MGP) har vist sig at hænge sammen med inflammation, som også hænger sammen med nyrefunktion, diabetes og fedme.
Det viser sig således, at mere end 60 procent med kroniske nyresygdomme har mangel på K2-vitamin, som øger risikoen for tidlig død. Det gælder også patienter, som har fået en nyretransplantation. Forfatterne kommer mere ind på, hvor afgørende kroppens calciumfordeling er for nyrefunktionen. Det gælder også forebyggelse af nyresten.
Osteocalcin, som aktiveres af K2-vitamin, er desuden vigtig for insulinfølsomheden. Derfor kan mangel på K2-vitamin hænge sammen med udvikling af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes type-2. Når diabetes er så sundhedsfarlig, skyldes det blandt andet de alvorlige kredsløbsforstyrrelser og forhøjet blodtryk.

Tilskud med K2-vitamin til forebyggelse og behandling

Ifølge den nye oversigtsartikel kan tilskud med K2-vitamin sammen med sund kost og motion bidrage til at forebygge åreforkalkning, arteriel stivhed, metabolisk syndrom, diabetes og hjertesvigt. Tilskud med K2-vitamin kan også være relevant som led i behandling af mange hjertekarsygdomme. Selvom der er foretaget adskillige opmuntrende studier, er flere af dem dog begrænsede i deres udformning, forløb og med forskellige doser og formler af K-vitamin. Ikke desto mindre ser det ud til, at tilskud med K2-vitamin er relevant til patienter og populationer med åreforkalkning, arteriel stivhed og aortastenose. Det er tilmed en sikker og nem behandling.

Hvor meget K-vitamin har vi brug for?

Hvad angår K1-vitamin er RI for voksne 75 mikrogram, og der er ikke fastsat RI for indtagelse af K2-vitamin.
Selvom det optimale daglige indtag af K2-vitamin stadig mangler at blive afklaret, tyder flere studier på, at vi med fordel kan indtage ret høje doser som 75-180 mikrogram om dagen, og at der ikke er bivirkninger ved dette. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til flere studier, hvor man har givet 180- 360 mikrogram om dagen, for at forbedre hjertekarsundheden.
K2-vitamin findes i forskellige former. Det viser sig, at K2-vitamin i form af MK-7 bliver meget længere i kroppen og også har en bedre effekt på calciumfordelingen. Derfor anbefales K2-vitamintilskud, som netop indeholder denne form.

Årsager til mangel på K2-vitamin

  • Ensidig kost uden naturlige kilder til K1-vitamin og K2-vitamin
  • Dårlig tarmflora med manglende omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin
  • Længere tids brug af warfarin (Marevan/Waran) og dikumarol, der virker som K-vitaminantagonister mod blodpropper.
  • Længere tids brug af lægemidler som antibiotika, syreneutraliserende midler, acetylsalicylsyrepræparater og kolesterolsænkende medicin (statiner).

Referencer:

Essa Hariri et al. Vitamin K2 – a neglected player in cardiovascular health: a narrative review. Open Heart. 2021

Jaime W. Bellinge et al. Vitamin K Intake and Atherosclerotic Cardiovascular Disease in the Danish Diet Cancer and Health Study. Journal of the American Heart Association. 7 Aug. 2021

Stephen Daniells. New Study show importance of vitamin K for vascular function. Nutraingredients.com 2020

S. Thamratnopkoon et al. Correlation of Plasma Desphosporylated Uncarboxylated matrix Gla Protein with Vascular Calcification and Stiffness in Chronic Kidney Disease. Nephron. 2017 Published online.

M. Sardana el al. Inactive Matrix GLA-Protein and Arterial stiffness in Type 2 diabetes Mellitus. American Journal of Hypertension 2016

8 Foods High in Vitamin K2 and Why You Need It (webmd.com)


  • Oprettet den .