Coronainfektion og nyt håb: C-vitamin til forebyggelse og intravenøs behandling ved livstruende komplikationer

Coronainfektion og nyt håb: C-vitamin til forebyggelse og intravenøs behandling ved livstruende komplikationerDen nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

Coronavirus er en familie af RNA-virus, som findes i fugle og pattedyr. De mest almindelige coronavirus er årsag til harmløse forkølelser, og de fleste mennesker vil blive smittet én eller flere gange i løbet af livet.
Den nye variant af coronavirus, 2019-nCoV, blev opdaget i millionbyen Wuhan i Kina i december 2019. Denne coronavirus angriber de nedre luftveje, hvor den kan medføre bronkitis og lungebetændelse kombineret med feber. De fleste smittetilfælde er milde. Men det ser ud til, at omkring 20-25 procent af de smittede bliver alvorligt syge. Grunden hertil er, at der kommer et akut svigt i luftvejsfunktionen, også kaldet ARDS (acute respiratory distress syndrome), som forårsages af frie radikaler og oxidativ stress. Denne tilstand er livstruende og årsag til, at de svageste patienter bukker under.
Ifølge flere kinesiske forskere er der nu kommet et nyt håb for disse livstruede patienter med en meget enkel og billig behandling med store doser intravenøs C-vitamin, som modvirker oxidativ stress. Så hvad er det egentlig der sker i kroppen under sygdomsforløbet og under behandlingsforløbet med C-vitamin?

Når frie radikaler skaber oxidativ stress og livstruende cytokinstorm

Det bør understreges, at frie radikaler både er livsvigtige og livsfarlige. Frie radikaler er nogle meget reaktive iltmolekyler med en uparret elektron, som stjæler elektroner fra andre molekyler - på godt og ondt. De spiller vigtige roller for flere fysiologiske funktioner som cellesignalering og programmeret celledød (apoptose). De er også et naturligt biprodukt fra cellernes energiomsætning.
Når vi har fået en infektion med virus eller bakterier, danner immunforsvarets hvide blodlegemer kaskader af frie radikaler, der fungerer som missilvåben. Produktionen af inflammationsfremmende cytokiner efterlader også større mængder frie radikaler.
Men det er vigtigt, at de frie radikaler kun udfører deres specifikke opgaver og ikke forvolder oxidativ stress, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og cellernes antioxidantforsvar.
Når coronavirus bliver livstruende skyldes det altså øget oxidativ stress og en underliggende akut cytokinstorm, som er hovedårsagen til ARDS. Dette kan føre til skader på endothelcellerne, der beklæder blodkarrenes indervæg, og som har mange fysiologiske funktioner. Som følge heraf kan der opstå ødelæggelse af lunger og andre væv samt dehydrering og cirkulatorisk shock.
Ifølge et kinesisk studie, som er publiceret i Lancet, udviklede 17 af 99 patienter med coronainfektion ARDS. Heraf fik 11 af patienterne det fortsat dårligere, og de døde som følge af ARDS og svigt i flere organer.

Oxidativ stress og cytokinstorm fører til livstruende komplikationer

  • Når infektioner med coronavirus, influenza og blodforgiftning bliver livstruende, skyldes det, at de hvide blodlegemer producerer for mange frie radikaler og pro-inflammatoriske cytokiner som interferoner, interleukiner og tumor necrosis factor (NF-α),
  • Som følge af cytokinstormen kan der opstå oxidativ stress, vævsødelæggelse, dehydrering og cirkulatorisk shock.

Intravenøs behandling med C-vitamin ved livstruende cytokinstorm

Intravenøs behandling med store doser C-vitamin er allerede indført i Kina til en række patienter med coronainfektion og cytokinintroduceret livstruende ARDS.
Dr. Richard Cheng fra Shanghai, der har flere års erfaring med intravenøse C-vitaminbehandlinger, har således rapporteret i Orthomolecular Medicine News Service og på You Tube om det første studie, hvor man har givet coronaviruspatienter intravenøs behandling med 12.000 – 24.000 mg C-vitamin om dagen. I et andet studie planlægger man at give patienterne 6.000 mg/dag og 12.000 mg/ dag i moderate og alvorlige tilfælde. De kinesiske forskere kommunikerer også med andre hospitaler for at opstarte mere kliniske studier. De ønsker desuden at inkludere oral indtagelse af C-vitamin, som patienterne kan tage derhjemme.
Ifølge Dr. Cheng er det meget vigtigt at behandle døende patienter med intravenøs C-vitamin, når der ikke er andre behandlingsformer. Behandlingen med de store doser C-vitamin er effektiv, billig og uden alvorlige bivirkninger.
Denne viden er vigtig, da der endnu ikke er nogen effektiv vaccine, og vi i fremtiden kan forvente udfordringer med nye virus. Det er jo som et kapløb, hvor nye mikroorganismer hele tiden er foran.
I denne forbindelse har C-vitamin således en formidabel evne til at styrke immunforsvaret på en bred front og samtidig modvirke komplikationer som følge af oxidativ stress.
Når det kommer til stykket, er det nemlig cytokinstorm og ARDS, som slår de fleste mennesker ihjel ved epidemier med forskellige coronavirus (SARS, MERS og nu 2019-nCoV). Når andre infektioner som influenza og blodforgiftning bliver livstruende, skyldes det ligeledes oxidativ stress og cytokinstorm.
Tidligere kliniske studier, som er omtalt på denne hjemmeside, har allerede dokumenteret, hvordan intravenøs behandling med store doser C-vitamin til patienter med blodforgiftning kan reducere tiden på hospitalet og risikoen for at dø af sygdommen. Det samme gælder store doser intravenøs C-vitamin kombineret med B1-vitamin og kortison (binyrebarkhormoner), som har en synergieffekt.

Ifølge Dr. Richard Cheng er der nu brug for flere kliniske studier omkring brugen af intravenøs behandling med C-vitamin og oral indtagelse af C-vitamin til patienter, som har komplicerede infektioner med coronavirus og andre virus, så vi i fremtiden ikke er så hjælpeløse over for nye epidemier.

Husk også D-vitamin og selen til forebyggelse og som led i behandling

På denne hjemmeside har vi allerede skrevet flere artikler om, hvordan virusinfektioner som forkølelse og influenza typisk kommer om vinteren, hvor mangel på D-vitamin er mere udbredt. Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og der er også fare for at det bliver afsporet og iværksætter akut cytokinstorm eller kroniske inflammationer.
Det er heller ikke tilfældigt, at nye virustyper typisk kommer fra selenfattige områder i Kina. Jorden i Europa er også fattig på selen og det påvirker hele fødekæden. Når dyr og mennesker mangler selen, nedsættes modstandskraften, og virus får lettere ved at mutere, så de bliver mere virulente. Det er netop det, der er sket med coronavirus. Selen er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress og de mange komplikationer som følge heraf.

Referencer

Richard Z Cheng et al. Early Large Dose Intravenous Vitamin C is the Treatment of Choice for 2019-vCov pneumonia. Orthomolecular Medicine News Service, Feb 16, 2020

Wang D et al. Clinical Characteristics of 138 hospitalized patients With 2019 Novel Coronavirus-infected Pneumonia in Wuhan, China. Jama 2020 Feb 7

Chen N et Al. Epidemiological and clinical characteristicas of 99 cases of 2019 Novel Coronavirus pneumonia in Wuhan, China. A descriptive study. Lancet Lond Engl. 2020 Jan 30

Alpha A. Fowler et al. Effect of Vitamin C infusion on Organ Failure and Biomarkers of Inflammation and Vascular Injury in Patients With Sepsis and Severe Acute Respiratory Failure. JAMA 2019

Virginia Commonwealth University. Vitamin C therapy linked to better survival rates after sepsis. ScienceDaily 2019.

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Glenview, IL, June 26, 2017. Readily available drug cocktail may help prevent sepsis shock and deaths. Elsevier June 2017

Essen MR et al. Vitamin D controls T cell antigen receptor signaling and activation of human T cells. Nat Immunol 2010

University of Colorado Anschultz Medical Campus. Vitamin D reduces respiratory infections. ScienceDaily November 2016

NCP(Novel Coronavirus Pneumonia) and Vitamin C; https://www.youtube.com/watch?v=TC0SO9KDG7U

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler