D-vitamintilskud til kritisk syge patienter redder liv

Mange kritisk syge patienter mangler D-vitamin, hvilket kan være livstruende. Det gælder også patienter, der er indlagt på intensiv med COVID-19. En større meta-analyse konkluderer nu, at tilskud med D-vitamin kan reducere den generelle dødelighed og længden af indlæggelse på intensiv. I metaanalysen kommer forfatterne nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin regulerer inflammationsprocesser og oxidativ stress, som kan føre til organsvigt hos kritisk syge patienter.

Effekten af tilskud med D-vitamin til kritisk syge patienter har været uklar grundet forskellige behandlingsmetoder og resultater. I den nye metaanalyse ville forfatterne derfor undersøge, hvorvidt tilskud med forskellige D-vitaminformer har en effekt på kritisk syge patienter.
Forskerne søgte en række databaser, og de inkluderede 16 kliniske studier med 2.449 kritisk syge patienter. Patienterne fik D-vitamintilskud på forskellige måder. Som oral indtagelse, intravenøs injektion, intramuskulær injektion eller sonde.
Det viste sig, at tilskud med D-vitamin havde følgende effekt:

• Reducerede samlet dødelighed med 30 procent
• Reducerede dage med indlæggelse på intensiv med 70 procent
• Reducerede respiratorbehandlingstid med 54 procent.

Derudover viste det sig, at intravenøs behandling med D-vitamin havde en større positiv effekt på den generelle dødelighed end sondebehandling.
Forskerne konkluderer derfor, at tilskud med D-vitamin til kritisk syge patienter kan reducere den tid, de er indlagt på intensiv, herunder behandling med respirator. Tilskud med D-vitamin reducerer også risikoen for at dø. Forskerne konkluderer desuden, at D-vitamintilskud som intravenøs behandling har en bedre effekt på overlevelsen end sondebehandling.
Forfatterne kommer ind på, at oral indtagelse af D-vitaminformen calcifediol (25 (OH)D) kan være et lovende alternativ, idet denne form er nemmere at optage og udnytte, og desuden er den form, der måles i blodet. I visse studier har man også brugt formen calcifediol i ret store doser til intravenøs behandling for at få en hurtigere effekt.
Det viser sig nemlig, at D-vitaminet, som vi danner fra solens uv-stråling eller får fra tilskud, er på formen cholecalciferol, som først skal omdannes til calcifediol i leveren og derefter til den aktive steroidform calcitriol i nyrerne, immunceller med videre. I denne forbindelse er der mange ældre og syge, som har svært ved at optage og udnytte cholecalciferol-formen fra almindelige tilskud, og derfor har de mere glæde af calcifediol-formen, som de hurtigere kan optage og aktivere.

Hvordan virker D-vitamin på kritisk syge patienter?

Dysfunktioner inden for immunforsvaret, inflammation og oxidativ stress er vigtige faktorer i udviklingen af kritiske sygdomme, som i sidste instans kan føre til organsvigt og død. De fleste kroniske sygdomme er faktisk præget af lav grad af kronisk inflammation, som medfører oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, således at de frie radikaler kan angribe væv i kredsløb og organer.
Personer, som i forvejen lider af lav grad af kronisk inflammation, er også mere sårbare over for forskellige infektioner, herunder COVID-19. For når immunforsvaret er afsporet, kan det overreagere med cytokinstorm og hyperinflammation i lungernes epithelceller, så der kommer akut svigt i luftvejsfunktionen. Denne tilstand kaldes for ARDS (acute respiratory distress syndrome). Den farlige hyperinflammation kan også opstå i blodkarrenes epithelceller samt andre organer, hvilket kan føre til kredsløbssvigt, og at patienten dør.
Blodforgiftning, som er en af de største dødsårsager, er også præget af cytokinstorm og hyperinflammation.
Det er altså det afsporede immunforsvar, inflammation og oxidativ stress, som er den egentlige årsag til de fleste kroniske sygdomme, blodforgiftning, og at infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige.
I denne forbindelse kommer forfatterne netop ind på, at D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar, der tackler infektioner på normal vis. D-vitaminet regulerer samtidig inflammationsprocesserne, så de lukker ned i tide og ikke forvolder skader på blodkar og organer. Ifølge forfatterne har D-vitamin mere konkret følgende beskyttende roller ved COVID-19:

• Regulerer cytokinstorm
• Regulerer aktivitet af neutrofile granulocytter (hvide blodlegemer)
• Opretholder lungernes beskyttende epithelbarrierer
• Stimulerer reparation af ødelagte epithelceller

Forskerne henviser desuden til en række studier, hvor tilskud med D-vitamin i form af calcifediol (25 (OH)D) til kritisk syge COVID-19 patienter reducerede indlæggelsen på intensiv, respiratorbehandling og risikoen for at dø.

Dosis og timing af D-vitamintilskud spiller en stor rolle

Selvom der er lovende resultater, hvad angår intravenøs og intramuskulær behandling med D-vitamintilskud, er der stadig noget uklarhed omkring de optimale doser, som bør afklares i fremtidige studier.
Intravenøs behandling med høje doser D-vitamin er særlig relevant for patienter, med svær D-vitaminmangel, og som ikke responderer på oral indtagelse.
Det er også uklarhed omkring intramuskulær behandling, og at det kan være problematisk for patienter, der i forvejen får blodfortyndende medicin.
Derfor ser forskerne et større potentiale, hvis man anvender oral indtagelse af formen calcifediol (25 (OH)D), da den er meget let at optage, også selvom der i forvejen er problemer med tarmenes optagelseskapacitet.
Selve timingen har også afgørende betydning, da det tager 2-3 dage at omdanne den mere inaktive D-vitaminform calcifediol til den aktive steroidform calcitriol.
Det tyder således på, at behandling med D-vitamin bør startes så hurtigt som muligt efter indlæggelse på intensiv og helst inden for de første 14 timer. På den måde kan den aktive D-vitaminform nedregulere den livstruende cytokinstorm og hyperinflammation i den kritiske fase, og inden det er for sent.
Den nye metaanalyse er publiceret i Critical Care.

Reference:

Administration of vitamin D and its metabolites in critically ill adult patients: an updated systematic review with meta-analysis of randomized controlled trials. Critical Care volume 26, Article number: 268 (2022)