Mælkesyrebakterier

Mælkesyrebakterier er mange forskellige bakterier, som producerer mælkesyre ved fermentering af kulhydrater. De er vidt udbredt i både plante- og dyreriget. Mælkesyrebakterier kaldes også for probiotika, som betyder ”for livet”. De er en meget vigtig del af vores enorme tarmflora, som udgør flere bakterier end kropsceller og vejer omkring to kilo.

Mælkesyrebakterierne udgør også en vigtig del af skedens mikroflora. Ved fødslen overføres mælkesyrebakterier og andre væsentlige mikroorganismer til barnet fra fødselskanalen og modermælken. Barnets mikroflora anses for fuldt udviklet ved 3 års alderen.

Hvert menneske har sin helt unikke mikroflora, og de mange forskellige arter lever i en hårfin balance kaldet symbiose. Visse tarmbakterier og svampe kan skade fordøjelsen og blive sygdomsfremkaldende, hvis de bliver for dominerende, breder sig og ikke undertrykkes af de gavnlige mælkesyrebakterier.

Der findes tre hovedgrupper af gavnlige bakterier kaldet Acidophilus, Lactobacillus og Bifidus.

Funktioner og betydning for

• Sund tarmflora og god fordøjelse
• Producerer mælkesyre, som sænker pH (gør miljøet surt)
• hæmmer væksten af patogene bakterier ved produktion af antibakterielle stoffer
• Fortrænger skadelige bakterier og svampe fra tarmslimhindens vedhæftningssteder
• Immunforsvaret. En sund mikroflora gavner immunforsvaret ved påvirkning af lymfoide celler i tarmvæggen som igen påvirker antistofdannelse. Mikrofloraen medvirker muligvis også til regulering af tarmens gennemtrængelighed
• Modvirker muligvis allergier og inflammatoriske sygdomme
• Mindsker muligvis risiko for overvægt

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

• Antibiotika
• Raffineret kost
• Mangel på fibre
• Kejsersnit
• Manglende amning

Mangelsymptomer

• Dårlig fordøjelse
• Forstoppelse
• Diarre
• Irritabel tyktarm
• Gener fra vagina med lugt, svie, kløe og udflåd
• Muligvis overvægt
• Andre følgesygdomme forårsaget af dårlig fordøjelse

Tarmflora og sygdom

Der forskes meget i tarmfloraens betydning for helbredet og udvikling af en lang række sygdomme. Forstoppelse belaster immunforsvaret, fordi giftige affaldsstoffer opholder sig for længe i tarmsystemet. Irritabel tyktarm anses for at være en skjult forstoppelse, der skal behandles som sådan. Forskning tyder på, at mange med ubalancer i tarmfloraen har mere gennemtrængelige tarmslimhinder (”leaky gut”) end raske, hvorved uønskede stoffer lettere kan optages i blodbanen. Det tyder også på, at sygdomme som allergier, intolerance, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og autisme kan stamme fra tarmen. Tarmfloraen er anderledes hos folk, der er overvægtige eller lider af inflammatoriske tarmsygdomme.

Kilder

Syrnede mejeri- og sojaprodukter, surdej, surkål og andre syrnede produkter. Desuden en række tilskud.

Mælk og surmælksprodukter

Mælkesyrebakterier indeholder ikke mælk, men de omdanner laktose (mælkesukker) til mælkesyre gennem fermentering. Moderne surmælksprodukter indeholder generelt en begrænset mængde af de gavnlige bakterier, fordi fermenteringsprocessen bliver standset hurtigere end i gamle dage. Desuden er surmælksprodukter ofte fyldt med sukker, der hæmmer eller dræber mælkesyrebakterierne.

Øget behov

• Dårlig fordøjelse
• Omtalte mangelsygdomme
• Eventuel forebyggelse af feriemave
• Børn født ved kejsersnit
• Børn, der ikke ammes

Tilskud

De fleste tilskud indeholder forskellige stammer af Lactobacillus arter, som hovedsagelig koloniserer tyndtarmen samt Bifido arter, der repræsenterer størstedelen af tyktarmens mikroflora. Lactobacillus reuteri Protectis findes i hele mavetarmkanalen og har derfor et bredere virkeområde.

Der findes særlige tilskud til fordøjelsen, til babyer og småbørn samt vagitorier og vaginalkapsler til kvindens skede.

Antibiotika

Mælkesyrebakterier er som mange andre bakterier også følsomme for antibiotika. Antibiotikabehandlinger rammer altså ikke alene de skadelige bakterier, men også de gavnlige mælkesyrebakterier og den naturlige mikroflora.

Det anbefales derfor, at indtage eventuelle tilskud med mælkesyrebakterier 3 timer før eller efter indtagelse af antibiotika. Og eventuelt 1-2 uger efter endt behandling eller indtil mikrofloraen er reetableret.

Inden for landbruget ved man, at dyr, der får antibiotika (vækstfremmere) i maden, bliver fem til femten gange større. Hos mennesker afslører forsøg, at børn der får antibiotika i de første 6 måneder af deres liv, har større risiko for overvægt, end børn der ikke får antibiotika.

Overdosering – bivirkninger

Der kendes normalt ikke til bivirkninger inden for de godkendte anvendelser af tilskud. Der kan i visse tilfælde optræde overfølsomhed over for mælkesyrebakterierne eller ét eller flere af hjælpestofferne.