K-vitaminet er fedtopløseligt, og det blev opdaget af den danske professor og nobelpristager Henrik Dam. Da vitaminet er vigtigt for blodets evne til at koagulere (størkne), stammer k´et herfra. Der findes 3 former med forskellige funktioner.
K1 vitamin findes især i grønne planter, K2 vitamin produceres af bakterier, og K3 vitamin er syntetisk.
K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?
Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.
K2-vitamin sørger for at bortlede calcium fra blodårerne og aflejre det i knoglerne. K2-vitamin er således vigtigt for opbygningen af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. Medical News Bulletin sætter yderligere fokus på K2-vitamins rolle for bevarelsen af stærke knogler og reducering af risikoen for knoglebrud. Men hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for til knoglerne? Og hvorfor bør man kende forskel på K1-vitamin og K2 -vitamin?