Natugler har større risiko for depression
- og det kan skyldes mangel på melatonin samt giftstoffer i hjernen
Natugler, som af forskellige årsager holder sig længe vågne og står sent op, skal passe på, at de ikke udvikler depression. Det fremgår af et nyt studie. Meget tyder i det hele taget på, at der kan være en sammenhæng mellem det stigende antal mennesker, som har en unaturlig døgnrytme, som udsættes for skærmlys om natten og det stigende antal, som lider af depression. Mangel på nattesøvn og hormonet melatonin belaster nemlig hjernen og nervesystemet på flere planer.
Det nye studie blev for nylig præsenteret på Endocrine Society´s årlige møde i Orlando, Florida. Forskerne havde analyseret data fra 500 mennesker med type 2-diabetes. Det viste sig, at de diabetikere, som havde en senere døgnrytme, havde flere symptomer på depression sammenlignet med de diabetikere, som gik tidligt i seng og vågnede tidligt. Sammenhængen mellem døgnrytme og depression øgede desuden diabetikernes risiko for andre komplikationer i forbindelse med sygdommen.
Tidligere studier har også fundet en sammenhæng mellem døgnrytmeforstyrrelser og depression.
Meget tyder derfor på, at diabetikere og andre kan forbedre deres mentale og fysiske helbred ved at tilstræbe en mere naturlig døgnrytme og ved at få lys om dagen og sove i total mørke.
Men hvorfor er det så vigtigt for nervesystemet og helbredet? Hvordan påvirkes vi af skærmlys om natten? Og hvad kan vi gøre, hvis vi ikke kan ændre vores unaturlige døgnrytme? Det kan du læse mere om i det følgende.
Linket mellem lys, mørke, søvn og depression
Det har længe været kendt, at der kan være en sammenhæng mellem mangel på søvn og depression. Og det nye studie peger nu på, at der kan være en direkte sammenhæng mellem lyspåvirkninger om natten og depressive symptomer.
Et tidligere dyreforsøg udført på Ohio State University, USA, har på tilsvarende vis afsløret, at mus, som udsættes for dunkel belysning hele natten udvikler tegn på depression efter bare få uger. Studiet viste også forandringer i hjernen på hamstere, nærmere betegnet i hippocampusområdet, hvor man ser tilsvarende forandringer hos depressive mennesker.
Forskerne konkluderede, at risikoen for depression stiger i takt med eksponeringen for kunstigt lys om natten, hvor især skal nævnes det blålige LED lys fra sparepærer, smartphones, computere og fladskærme.
Problemet er nemlig, at det kunstige lys griber forstyrrende ind i kroppens melatoninproduktion.
Dannelsen af melatonin afhænger af lys og mørke
Melatonin spiller en afgørende rolle for kroppens døgnrytme og mange overordnede processer.
Vi danner primært melatonin i den lille pinealkirtel (corpus pineale), der er lokaliseret midt i hjernen, og herfra er der en direkte nerveforbindelse til ganglie-cellerne i øjets nethinde. Når vi udsættes for dagslys, danner vi i første omgang et forstadie til melatonin, som hedder serotonin. Når mørket falder på, begynder vi så at danne melatonin, så vi har lettere ved at falde i søvn og sove godt.
Den naturlige melatoninproduktion afhænger altså af den kraftige vekselvirkning mellem dagslys og nattemørke, som svarer til det astronomiske døgn.
Af samme grund har vi bedst af at få masser af dagslys og at sove i bælgravende mørke.
Melatonin og nattesøvnen har flere livsvigtige funktioner
Melatonin har afgørende betydning for den gode søvn, hvor vi fordøjer og lader op - fysisk og psykisk. Under den dybe søvn bliver hjernen nærmest spulet igennem og renset for giftige affaldsstoffer. Drømmesøvnen kaldet REM (rapid eye movement) er som en psykisk storvask, der fremmer indlæring, hukommelse, kreativitet og det gode humør. Melatonin er desuden en kraftig antioxidant, der bidrager til at reparere celleskader, når vi sover.
Søvnmangel forgifter hjernen og øger risiko for mange sygdommeVed mangel på søvn ophobes giftige affaldsstoffer i hjernen, og det øger risikoen for depression og andre neurologiske sygdomme som Alzheimers og demens. |
Nattelys og især det blå LED lys hæmmer melatoninproduktionen
Kroppens melatoninproduktion forstyrres let, når vi udsættes for ingen eller begrænsede mængder lys om dagen eller for meget lys om natten. Det er især de nye lysformer fra LED sparepærer, smartphones og skærme, som er problematiske.
Det skyldes, at der er forskel på det naturlige lys i løbet af dagen. Morgenlyset, som er blåligt, kickstarter vores biologiske døgnrytme, mens det aftagende rødlige aftenlys signalerer, at det snart er tid til at sove.
Men i modsætning til de gamle glødetrådspærer med et jævnt farvespektrum lyser de nye LED lyskilder med stærke blålige farver, som ganglie-cellerne i øjets nethinde er særlig følsomme over for. Det betyder med andre ord, at det blålige lyshav sparerpærer og diverse skærme fortæller kroppen, at det er morgen, og derfor indstilles den naturlige produktion af melatonin, som skal sikre den sunde søvn. Derfor fortsætter vi let med at sidde foran vores smartphone eller skærm med det resultat, at vi kommer for sent i seng og får for lidt søvn.
| Ifølge søvnforskeren professor Poul Jennum lider 10-20 procent af den danske voksne befolkning af kronisk søvnløshed, mens 40 % kender til problemet med ikke at kunne sove. Tallene ser ud til at stige i takt med, at flere tjekker mails, ser tv og får andre lyspåvirkninger fra diverse skærme. |
Briller, der blokerer for det blå lys, hjælper på melatoninproduktionen
Undersøgelser afslører, at det nedsætter den naturlige produktion af melatonin, hvis man blot sidder to timer om aftenen foran sin pc eller anden skærm.
Ikke desto mindre kan det hjælpe på melatoninproduktionen, hvis man om aftenen prioriterer rødt eller gult lys eller bruger briller, der blokerer for det blå lys. Andre studier viser, at folk, der bruger briller, der blokerer for det blå lys, fik forbedret deres søvn og humør. Man kan også overveje tilskud med melatonin,
Vidste du, at ældre danner mindre melatonin?Jo ældre vi bliver, jo mindre bliver pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatoninproduktionen faldet til omkring det halve i forhold til 20-årsalderen. |
Melatonin er en naturlig sovepille
Tilskud med melatonin er som en genvej til den naturlige søvn, idet tilskuddet kompenserer for kroppens mangel, hvad enten den er forårsaget af kraftige lyspåvirkninger, natarbejde, skiftehold eller jetlag, som alt sammen kan gribe forstyrrende ind, så pinealkirtlens melatoninproduktion udebliver.
Ved at tage tilskud med mellatonin retter man automatisk op på døgnrytmeforstyrrelserne, og man får kroppen til at tro, at det er nat, selvom det måske ikke er det. På den måde kan tilskud med melatonin hjælpe til den naturlige søvn, som er så vigtig for helbredet og humøret.
Melatonin beskytter hjernen og nervesystemet på følgende måder:
|
Referencer
Ajmc.com. Being a ”Night Owl” Linked to Depression for Those with Diabetes. Published online April 03.2017
http://www.ajmc.com/newsroom/being-a-night-owl-linked-to-depression-for-those-with-diabetes
Endocrine Society. Late Sleep-wake time preference linked to depression in individuals with diabetes. ScienceDaily. April 2017
https://www.sciencedaily.com/releases/2017/04/170403140602.htm
Wood B et al. Light level and duration of exposure determine the impact of self-luminous tablets on melatonin suppression. PubMed 2013
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22850476
http://videnskab.dk/krop-sundhed/elektrisk-lys-og-skaermtid-odelaegger-sovnen-og-skader-helbredet
Underwood Emily. Sleep: The ultimate Brainwasher? Science/AAAS/News 2013
Graven, Andreas R. For lidt søvn kan give depression. Videnskab.dk 2014
Licht Cecilie Löe: Depression – biologisk forskning i psykisk sygdom 2007
Pierpaoli Walter, Regelson William. The Melatonin Miracle. Simon and Schuster 1996
Søg mere info...
- Oprettet den .